Gaming er rykket ud af teenageværelset – skaber potentiel guldgrube for annoncører
![Gaming og e-sport har et stort økonomisk potentiale.](/data/images/00801/71c768fc-4c98-4b7c-ba89-a7b895ed20c0-w_720.jpg)
Gaming- og e-sportsindustrien er i voldsom opblomstring. Gaming nåede nye højder under pandemien, og selv efter nedlukningsbølgerne fortsatte spillemanien med at stige i Skandinavien. I 2022 svarede 33 procent af de adspurgte skandinaver i Deloittes undersøgelse Digital Consumer Trends, at de spiller dagligt – mod 31 procent i 2021-undersøgelsen.
Fordi der spilles mere og flere målgrupper har kastet sig over digitale spil, forventes gaming og e-sportsindustrien at være 211 milliarder dollars værd i 2025.
Ældre og kvinder gamer mere
Det er næppe overraskende, at unge gamer mere end ældre, og at tidsforbruget på digitale spil falder med alderen. Men de ældre generationer er slet ikke så langt bagud, som man skulle tro. For eksempel er seniorerne på 65-75 år kun halvt så tilbøjelige til at spille digitale spil lejlighedsvist som de 18-24-årige er. Derudover spiller 25 procent af de 65-75-årige spil dagligt sammenlignet med 40 procent af de 18-24-årige.
Kløften mellem kvindelige og mandlige gamere ser også noget anderledes ud, end man skulle tro. Ifølge Deloittes undersøgelse spiller hele 36 procent af de kvindelige respondenter hver dag sammenlignet med 30 procent blandt mændene.
”Forestillingen om gameren som den store teenagedreng, der er groet fast i sin gamerstol bag nedrullede gardiner, er temmelig misvisende. I dag er vi alle gamere – i den forstand, at alle aldersgrupper og køn spiller digitale spil i hverdagen,” fortæller leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, Frederik Behnk.
Efterhånden som digitale spil når ud til et stadig bredere publikum, bliver reklamer på spilplatforme mere attraktive for kommercielle aktører, der ønsker at ramme en bred målgruppe.
E-sport har et smallere publikum
Der er også gode muligheder for målrettede markedsføringskampagner, ikke mindst inden for e-sport. Deloittes nye undersøgelse Let's Play! viser, at væksten i e-sport er drevet af Millennials og yngre generationer, og selvom stigningen i publikumstal i er stoppet efter pandemien, er interessen markant større, end den var før pandemien.
”E-sport adskiller sig ved at være en oplagt kanal til at nå et smallere, mere specifikt publikum, end den efterhånden temmelig brede kategori af forbrugere, der spiller uforpligtende spil. Her er det også værd at bemærke, at e-sportpublikummet er mere positivt indstillede over for reklamer end dem, der ikke ser e-sport,” fortæller Frederik Behnk.
69 procent af e-sportsseerne siger i undersøgelsen, at de finder reklamer nyttige og informative sammenlignet med 48 procent af dem, der ikke ser e-sport.
Den store opblomstring af gaming og e-sport er også interessant i et samfundsøkonomisk perspektiv, vurderer Deloittes cheføkonom:
”Udviklingen er gået stærkt de sidste 5-10 år, hvor gamingindustrien har bevæget sig fra niche til mainstream. Industrien beskæftiger flere og flere danskere, og vi ser samtidig, at traditionelle mediehuse i stigende grad etablerer gamingafdelinger eller på andre måder indtænker spil som en del af kanalstrategien. Gaming er ikke til at komme uden om hverken kulturelt eller økonomisk,” siger cheføkonom Majbritt Skov.
Om tallene
Læs mere i Deloittes Let’s Play! 2022-rapport og artiklen her om det europæiske e-sportsmarked, og find aktuelle indsigter om gaming i Deloittes Digital Consumer Trends i kapitlet ’No such thing as a typical gamer’.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Behnk, leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, fbehnk@deloitte.dk, tlf. 3093 4426.
Majbritt Skov, cheføkonom og leder af Deloitte Economics, maskov@deloitte.dk, tlf. 3093 5471.
Anne Rosa Simonsen, pressechef, ansimonsen@deloitte.dk, tlf. 2063 3133.
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Ny profil til Deloittes bestyrelsesagenda24.6.2024 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: I tråd med sin ambitiøse, globale strategi på bestyrelsesområdet styrker Deloitte sit eksisterende team med ansættelsen af Louise Vøttrup.
Danmark er det bedst rustede land til at høste gevinsterne ved ny teknologi som kunstig intelligens22.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi går en strålende fremtid i møde, hvis det lykkes at indfri det tekniske automatiseringspotentiale ved AI til fulde. Ny Small Great Nation-rapport viser, at AI kan bidrage markant til den fremtidige økonomiske vækst.
Mangel på udviklingsmuligheder og læring får de unge voksne til at kvitte jobbet16.5.2024 08:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Et meningsfyldt arbejde, løn og læringsmuligheder kan få danske unge voksne mellem 20 – 44 år til at vælge virksomheder til eller fra.
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum