Nyt observatorium skal kortlægge international kriminalitet i Danmark

Kriminalitet kender ingen grænser. Derfor vil Københavns Universitet med et nyt kriminologisk observatorium nu systematisk overvåge og analysere den grænseoverskridende kriminalitet, som berører Danmark. Samtidig vil forskerne undersøge, hvordan de kriminelle aktiviteter i det daglige påvirker det danske samfund.
Ifølge professor i antropologi Henrik Vigh, der står i spidsen for initiativet, skal det nye observatorium udfylde et tomrum i vores viden om den internationale kriminalitet og dens aftryk på Danmark.
”Vi har aktører som f.eks. politiet, der først og fremmest følger kriminalitetens udvikling lokalt i Danmark. Men hvilke kriminelle aktiviteter går gennem landet, som en del af internationale netværk, og hvordan påvirker disse flows Danmark, f.eks. på narkotikaområdet? Det skal det kriminologiske observatorium monitorere og være med til at tegne et klarere billede af,” siger Henrik Vigh.
Fire fokusområder
I første omgang sætter observatoriet, der involverer forskere på tværs af det samfundsvidenskabelige og juridiske fakultet, fokus på fire former for kriminalitet:
- Narkotika
- Økonomisk kriminalitet
- Miljøkriminalitet
- Menneskehandel
Alle fire kriminalitetsområder er globale af natur. Som eksempel nævner Henrik Vigh den linje, der går fra kokain solgt i Nørrebroparken til Mellem- og Sydamerika:
”Narkotiske stoffer produceres stort set ikke i Danmark. En stor del af den voksende indsmugling af kokain kommer f.eks. fra Mellem- og Sydamerika via – hvad mange ikke ved – Vestafrika og først herfra videre op til Europa. Kriminelle tendenser i Danmark skal derfor forstås i forhold til de globale forandringer og dynamikker, der forårsager dem,” siger Henrik Vigh.
Som andre eksempler fremhæver han, at der står internationale kriminelle netværk bag menneskehandel fra Mellemøsten og Afrika, ligesom flere økonomiske skandaler har haft internationale dimensioner – som momsrefusionsskandalen og Danske Banks hvidvaskningssag. Kviksølvforurening fra illegal minedrift i Ghana kender heller ingen grænser og kan i værste fald spores i makrelsalaten herhjemme.
Samarbejde med eksterne partnere
Observatoriet har fået støtte til at etablere forskningsmiljøet med en intern bevilling fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
På længere sigt er målet at etablere samarbejdsaftaler med eksterne aktører, og det nye observatorium er allerede i dialog med en bred vifte af interessenter fra retsmedicinere og toksikologer til dele af politiet.
”For os er det afgørende at knytte forbindelser mellem universitetets kriminologiske forskningsmiljø og omverdenen. Det handler om at kunne belyse de samfundsmæssige udfordringer, som den transnationale kriminalitet skaber, og lige så vigtigt: At få de indsigter, som skal til for at kunne lave holdbare løsninger på udfordringerne fra den transnationale kriminalitet,” siger Henrik Vigh.
Hvordan skal observatoriet gøre os klogere?
Centralt i det kommende arbejde står en ny vidensdatabase, der både skal indeholde nøgletal på og kvalitative analyser af de enkelte kriminalitetsformer. Desuden vil en årlig rapport stille skarpt på den nyeste viden om dansk kriminalitet i en globaliseret verden.
De kvalitative undersøgelser, som bl.a. vil omfatte etnografiske feltstudier, skal skabe bedre indsigt i, hvordan kriminaliteten udfolder sig i praksis.
”Vi kan f.eks. måle tendenser i beslaglæggelser af kokain, men det dybere indblik får vi ved at spørge, i hvilken grad det reflekterer et politisk fokus på bekæmpelse af stoffet, politiets indsats, et større forbrug eller ændringer i de globale markeder,” forklarer professor Henrik Vigh.
Han understreger samtidig behovet for indsigt i de geopolitiske forhold. F.eks. er Syrien efter borgerkrigen blevet en primær producent af amfetamin, hvilket også trækker spor i Danmark. På den måde kan isolationen af et brutalt regime have utilsigtede konsekvenser. En ’samskrøbelighedsdimension’, som Henrik Vigh kalder det, og som det nye observatorium også vil have fokus på.
Læs mere om Kriminologisk Observatorium på dets hjemmeside.
----
Fakta om Kriminologisk Observatorium
Det nye forskningsmiljø med det formelle navn Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium involverer forskere fra:
- Institut for Antropolog
- Institut for Psykologi
- Institut for Statskundskab
- Sociologisk Institut
- Økonomisk Institut
- Det Juridiske Fakultet
Observatoriet er etableret med støtte fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
Observatoriet er organisatorisk forankret på Center for Global Kriminologi, der har til huse på Institut for Antropologi, men arbejder tværfagligt. Centret har i forvejen tradition for forskning i transnational kriminalitet og får med observatoriet mulighed for at udføre en mere systematisk dataindsamling og vidensformidling.
Observatoriet vil stå for egne undersøgelser, men også projekter udformet i samarbejde med eksterne rekvirenter.
Kontakter
Henrik Vigh
Professor
Institut for Antropologi og Center for Global Kriminologi
E-mail: hv@anthro.ku.dk
Mobil: 41 11 14 30
Søren Bang
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mail: sba@samf.ku.dk
Mobil: 29 21 09 73
Billeder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
