Russisk indblanding flyttede ikke vælgerne, da Trump blev præsident
Tidligere forskning og regeringsundersøgelser har konkluderet, at russisk indblanding var designet til at påvirke amerikanernes stemmeadfærd til fordel for Donald Trump ved USA's præsidentvalg i 2016. Enten ved at flytte stemmer til Trump selv eller ved at opmuntre utilfredse liberale – ofte Bernie Sanders-vælgere – til at stemme på en tredje kandidat eller helt at undlade at stemme.
Hidtil har det dog ikke været muligt at undersøge, om sådanne udenlandske indflydelseskampagner rent faktisk påvirker vælgernes politiske adfærd.
Nu har en gruppe forskere fra København, New York, Dublin og München undersøgt amerikanernes stemmeadfærd og eksponering for russisk desinformation under den amerikanske valgkamp i 2016.
"Samlet set finder vi ingen beviser for, at den russiske desinformationskampagne på sociale medier påvirkede amerikanernes politiske holdninger eller vælgeradfærd," siger Gregory Eady, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.
Løb en åben dør ind
Ifølge forskerne nåede den russiske Twitter-kampagne primært ud til en lille gruppe af stærkt partipolitiske republikanere, som næppe skulle overbevises for at stemme på Donald Trump.
"De, der identificerede sig som 'stærke republikanere', blev udsat for omkring ni gange så mange russiske indlæg som dem, der identificerede sig som demokrater eller uafhængige," forklarer Gregory Eady.
Forskerne har benyttet data fra 1.500 respondenters Twitter-feed, indsamlet af YouGov. Respondenterne har delt deres Twitter-kontooplysninger til forskningsformål og besvaret spørgsmål vedrørende deres politiske holdninger og overbevisninger på forskellige tidspunkter under den amerikanske valgkamp i 2016.
Samlet set var den russiske kampagne meget målrettet: 1 % af respondenterne i undersøgelsen modtog 70 % af desinformationen.
Druknede i amerikansk valgdækning
Årsagen til den begrænsede effekt af den russiske indblanding skal måske findes i, at den blev markant overskygget af indhold fra amerikanske nyhedsmedier og politikere.
"I gennemsnit blev amerikanere på Twitter hver dag eksponeret for cirka fire opslag fra russiske Twitter-profiler i oktober 2016. Men i samme periode blev de i gennemsnit eksponeret for 106 opslag fra nationale nyhedsmedier og 35 opslag fra amerikanske politikere," siger Gregory Eady.
Han tilføjer, at andre kilder, såsom tv-kanaler og onlinenyheder, også har medvirket til at overdøve den russiske kampagne.
Ruslands forsøg på at ændre valgets udfald kan imidlertid have haft andre effekter, mener forskerne.
"Selvom den russiske Twitter-aktivitet ikke formåede at flytte vælgernes holdninger, kan den stadig have haft en indflydelse på valget og integriteten af det amerikanske valg ved at overbevise amerikanerne om, at russisk indblanding via sociale medier faktisk var vellykket," vurderer Gregory Eady.
Læs hele studiet, der er udgivet af Nature Communications.
Kontakter
Gregory Eady
Adjunkt, Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk
Tlf.: +45 35 33 21 62
Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Når ansigtet bliver en gåde: Nyt studie udfordrer forståelsen af ansigtsblindhed20.11.2025 07:37:02 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet giver et sjældent indblik i, hvordan det opleves at leve med ansigtsblindhed – og hvordan man kan forbedre diagnosticering og forståelse.
Stråler styrker både kvinders overlevelseschancer og indkomst, når de rammes af brystkræft17.11.2025 09:48:02 CET | Pressemeddelelse
Strålebehandling af brystkræft forbedrer ikke kun overlevelsesraten, men skaber også langsigtede økonomiske fordele. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet.
Verdens ældste RNA fundet i uldhåret mammut15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning giver et unikt indblik i mammutternes liv under den sidste istid.
Vilde dyr splitter danskerne – men de fleste siger ’ja tak’ til kronhjorte og hegn12.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, landsdækkende undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at flertallet af danskerne gerne vil opleve flere store dyr i skovene. Og de foretrækker skove med vilde dyr som kronhjorte og bison frem for traditionel naturpleje med kvæg og får. Men én markant minoritet er langtfra begejstrede for natur med hegn og store dyr.
Små digitale benspænd kan bremse spredningen af misinformation11.11.2025 09:08:12 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på en enkel, men effektiv metode til at bekæmpe misinformation på sociale medier: Gør det lidt sværere at dele indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
