Færre børn af ufaglærte får en ungdomsuddannelse

Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2019 havde 58 procent af de 25-årige med ufaglærte forældre fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det tal er i dag faldet med 1,5 procentpoint til 56,5 procent. Det vil sige, at næsten hver anden ung med ufaglærte forældre ikke har gennemført mindst én ungdomsuddannelse som 25-årig.
”Risikoen for at stå uden en ungdomsuddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere. Det viser os, at der stadig er markante forskelle på chancen for at få en uddannelse i Danmark,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Uddannelse kan have en stor betydning for fremtiden, fordi det er med til at øge den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og giver en højere løn. Derfor er det ærgerligt, at der er sket et tilbageslag i antallet unge af ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse,” siger Emilie Agner Damm.
”Udviklingen kan skyldes, at gruppen af unge med ufaglærte forældre er blevet tungere i takt med, at den er blevet mindre op gennem 2010’erne. Det betyder også, at der er et behov for flere nye løsninger og tilbud, hvis vi vil have flere unge med på uddannelsesvognen,” siger Emilie Agner Damm.
Uddannelser for udsatte unge vinder indpas
Analysen viser også, at brugen af særligt målrettede uddannelsestilbud vinder indpas blandt unge med ufaglærte forældre.
Indregner man de forberedende uddannelsestilbud forøges andelen af mønsterbrydere med knap 9 procentpoint.
”De målrettede uddannelsestilbud såsom FGU og STU er til unge, der af den ene eller anden grund ikke kan tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Brugen af tilbuddene er markant stigende, hvilket indikerer at uddannelserne er ved at vinde indpas hos dem, der har et særligt behov for dem. Det er meget positivt,” sige Emilie Agner Damm.
”Der et stort behov for uddannelsestilbud til de unge, der har brug for noget andet efter grundskolen. Nogle unge har brug for at blive styrket fagligt efter en mislykket skoletid, mens andre har brug for mere fleksibilitet og støtte i deres uddannelsesvej efter grundskolen,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- Færre børn af ufaglærte får en uddannelse. 56,5 procent af de 25-årige i 2022, hvis forældre har en grundskoleuddannelse, har fuldført mindst én ungdomsuddannelse. Det er det laveste niveau siden 2019, hvor andelen lå på 58 procent. Andelen er dog stadig højere end i begyndelsen af 2010’erne.
- Indregner man de forberedende uddannelsestilbud som for eksempel den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der er målrettet udsatte unge, så er andelen af mønsterbrydere cirka 9 procentpoint højere. Det betyder, at 65,3 procent af de voksne børn af ufaglærte fuldførte mindst én ungdomsuddannelse eller et forberedende tilbud.
- Andelen af mønsterbrydere er større blandt piger end drenge, og forskellen er forøget kraftigt siden 2000.
- Andelen af unge uden uddannelse er mere end fem gange større blandt børn af ufaglærte sammenlignet med børn af akademikere.
- Andelen af unge, der har gået i specialklasse og specialskole, er større blandt børn af ufaglærte end for andre unge. Samtidig er risikoen for at stå uden uddannelse som 25-årig markant større, hvis man har deltaget i specialtilbud, og hvis man er barn af ufaglærte forældre, end hvis ens forældre havde en uddannelse ud over grundskolen.
Kontakter
Emilie Agner DammChefanalytiker
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkMette Skov MyrupKommunikationskonsulent
Tlf:42 67 76 57my@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum