Mette Frederiksen sætter uden sammenligning rekord for hastebehandlede lovforslag
11.1.2023 08:03:00 CET | Cepos | Pressemeddelelse

Lars Løkke Rasmussens første regering havde tidligere rekorden for flest hastebehandlinger inden for én uge, fra at lovforslaget blev fremsat. I hele Lars Løkke Rasmussen I-regeringens levetid skete det i alt tre gange.
Dén rekord må siges at blive matchet af Mette Frederiksen I-regeringen på én dag d. 29. september 2022, hvor Folketinget vedtog tre love fremsat dagen før. Dermed cementerede Mette Frederiksens regering sin ubestridte og problematiske rekord som dén regering, der uden sammenligning har hastebehandlet flest lovforslag.
”I alt hastebehandlede Mette Frederiksens regering 31 lovforslag inden for én uge fra fremsættelse. Ser vi på de otte forudgående regeringer, har de i gennemsnit hastebehandlet én lov så hurtigt. Det er simpelthen uden sidestykke, at lovgivningen er foretaget med sådan et hastværk,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
For at sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, har Folketinget vedtaget en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Fristen er sat ’så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning,’ skriver Folketinget. Folketinget kan kun afvige fra minimumsbehandlingstiden, hvis tre fjerdedele af Folketingets medlemmer stemmer for Regeringens anmodning om at få et lovforslag hastebehandlet. Og det gjorde det seneste Folketing altså i udstrakt grad.
”Desværre ser problemerne ud til at fortsætte med den nuværende regering og det nuværende Folketing. Før jul fremsatte og hastebehandlede regeringen 10 lovforslag på blot tre dage. Mindre end én uge efter sin tiltrædelse havde Mette Frederiksen II-regeringen altså hastebehandlet flere lovforslag end Fogh I, Fogh II, Fogh III, Løkke I, Thorning I, Thorning II, Løkke II og Løkke III gjorde tilsammen,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Ekspertgruppen Grønnegård har tidligere dokumenteret, hvordan forceret lovbehandling kan føre til en række fejl og forkerte beslutninger. Samtidig er det et demokratisk problem, at interessenter og mindretal ikke får tilstrækkelig mulighed for at blive hørt i lovgivningsprocessen.
”Det er af allerhøjeste vigtighed, at regeringen og Folketinget får sat tempoet ned. Der opstod en fartblindhed under COVID-19-pandemien, hvor det blev normalt at negligere hørings- og lovbehandlingsprocessen for at udvise handlekraft. Det er bydende nødvendigt for kvaliteten og demokratiet, at regeringen og Folketinget kommer tilbage til en grundig lovproces,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.
For at se dette indhold fra cepos.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kontakter
Jonas HerbySpecialkonsulent
Tlf:27282748herby@cepos.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Cepos
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Socialdemokratiets formueskat vil give langt mindre i statskassen end forventet11.3.2026 10:02:28 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets forslag om en formueskat vil med stor sandsynlighed indbringe langt mindre i statskassen end det umiddelbare provenu tilsiger, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Statens bureaukrati er vokset med næsten 7.000 under SVM-regeringen3.3.2026 12:01:08 CET | Pressemeddelelse
På trods af løfter om at skære 1.000 administrative stillinger i 2025 er antallet steget markant, viser ny analyse fra CEPOS. Udviklingen koster skatteyderne omkring 4,2 mia. kr. årligt
Ny CEPOS-analyse: Markante forskelle i fraværet på landets gymnasier – se tallene for dit barns skole2.3.2026 13:36:09 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i elevernes fravær på landets gymnasier. Selv når der tages højde for sociale og geografiske forhold, er variationen betydelig, viser ny analyse fra CEPOS
CEPOS: Fokusér på klima for pengene i EU – ikke kortsigtede danske særmål26.2.2026 11:00:30 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets årlige statusrapport
Ny CEPOS-analyse: Hvor god er dit barns gymnasium til at omsætte skattekroner til faglige præstationer? Se listen her25.2.2026 08:14:34 CET | Pressemeddelelse
Gymnasierne kan løfte karaktererne markant uden tilførsel af yderligere ressourcer – hvis de var lige så effektive som de bedste, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


