Mette Frederiksen sætter uden sammenligning rekord for hastebehandlede lovforslag

Lars Løkke Rasmussens første regering havde tidligere rekorden for flest hastebehandlinger inden for én uge, fra at lovforslaget blev fremsat. I hele Lars Løkke Rasmussen I-regeringens levetid skete det i alt tre gange. 

Dén rekord må siges at blive matchet af Mette Frederiksen I-regeringen på én dag d. 29. september 2022, hvor Folketinget vedtog tre love fremsat dagen før. Dermed cementerede Mette Frederiksens regering sin ubestridte og problematiske rekord som dén regering, der uden sammenligning har hastebehandlet flest lovforslag.

”I alt hastebehandlede Mette Frederiksens regering 31 lovforslag inden for én uge fra fremsættelse. Ser vi på de otte forudgående regeringer, har de i gennemsnit hastebehandlet én lov så hurtigt. Det er simpelthen uden sidestykke, at lovgivningen er foretaget med sådan et hastværk,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

For at sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, har Folketinget vedtaget en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Fristen er sat ’så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning,’ skriver Folketinget. Folketinget kan kun afvige fra minimumsbehandlingstiden, hvis tre fjerdedele af Folketingets medlemmer stemmer for Regeringens anmodning om at få et lovforslag hastebehandlet. Og det gjorde det seneste Folketing altså i udstrakt grad.

”Desværre ser problemerne ud til at fortsætte med den nuværende regering og det nuværende Folketing. Før jul fremsatte og hastebehandlede regeringen 10 lovforslag på blot tre dage. Mindre end én uge efter sin tiltrædelse havde Mette Frederiksen II-regeringen altså hastebehandlet flere lovforslag end Fogh I, Fogh II, Fogh III, Løkke I, Thorning I, Thorning II, Løkke II og Løkke III gjorde tilsammen,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Ekspertgruppen Grønnegård har tidligere dokumenteret, hvordan forceret lovbehandling kan føre til en række fejl og forkerte beslutninger. Samtidig er det et demokratisk problem, at interessenter og mindretal ikke får tilstrækkelig mulighed for at blive hørt i lovgivningsprocessen.

”Det er af allerhøjeste vigtighed, at regeringen og Folketinget får sat tempoet ned. Der opstod en fartblindhed under COVID-19-pandemien, hvor det blev normalt at negligere hørings- og lovbehandlingsprocessen for at udvise handlekraft. Det er bydende nødvendigt for kvaliteten og demokratiet, at regeringen og Folketinget kommer tilbage til en grundig lovproces,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Jonas Herby kan kontaktes på 27 28 27 48 for uddybende kommentarer.

For at se dette indhold fra cepos.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.