Trist rekord: Bølge af GPS-tyverier rammer danske landmænd
Det seneste år har budt på en dediceret bølge af tyverier af værdifuldt GPS-udstyr fra landbrugsmaskiner.
Det viser en opgørelse fra landbrugets største forsikringsselskab. I 2022 er antallet af kunder, som Topdanmark har hjulpet efter et GPS-tyveri, mere end firdoblet (+341 procent) sammenlignet med det årlige gennemsnit de seneste fem år (2017-2021).
Der er med andre ord sat rekord for omfanget af anmeldelser af GPS-tyverier på et år, og Topdanmark har udbetalt et rekordstort beløb til erstatning af stjålet GPS-udstyr det seneste år.
”Når vi ser på vores skadestal for 2022 bliver en trist udvikling, vi allerede kender fra politirapporterne, desværre bekræftet, nemlig at ekstraordinært mange danske landmænd har fået stjålet deres GPS-udstyr det seneste år," siger Preben Rasmussen, landbrugschef i Topdanmark.
"Der har været rekordmange tyverier, som vidner om, at det er en reel udfordring for branchen, og vi kan se, at tyvene især går efter maskinstationer, hvor der er mange anlæg samlet,” siger han.
Allerede i foråret advarede politiet om den øgede risiko for GPS-tyveri og meddelte, at deres fokus på netop denne type kriminalitet ville blive øget. Siden er meldinger om GPS-tyverier jævnligt dukket op i døgnrapporter fra politikredse i hele landet, især hos Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Nordjyllands Politi.
Nyt sporingsudstyr og seks gode råd kan forhindre tyveri
De stjålne GPS’er er ikke den type vejvisere, som mange danskere kender fra bilen. Det er dyrt og avanceret GPS-udstyr, der er afgørende for autostyringen af en landbrugsmaskine, og som ofte koster over 100.000 kroner stykket.
”Selvom det er muligt at få erstatning for det værdifulde udstyr efter et tyveri, skaber situationen typisk besvær for den enkelte, både fordi der i øjeblikket er lange leveringstider på nyt udstyr, og fordi det kan betyde, at landmænd mister værdifuld og vitalt afgrøde- og markdata. Vi vil derfor gerne gentage vores opfordring: Pas ekstra godt på jeres udstyr,” siger Preben Rasmussen.
”Heldigvis er der flere ting, man kan gøre, for at forhindre et tyveri. Vortex, der er en af vores primære samarbejdspartnere på området, lancerede fx i 2022 et sporingsudstyr og en tyverisikring af GPS’erne. Vi oplever af og til, at kunder ender med at få deres udstyr tilbage takket være netop sporing, også selvom udstyret nogle gange krydser den danske grænse efter et tyveri. Den mulighed vil vi gerne være med til at udbrede, og derfor får man som kunde i Topdanmark rabat hos Vortex, så vi skaber et incitament,” siger han.
Topdanmark har desuden seks gode råd til at undgå GPS-tyveri og udfordringerne efter et tyveri:
- Afmonter dit GPS-udstyr, og lås det inde, når maskinen ikke er i brug.
- Skulle det være tilfældet, at GPS-udstyret ikke afmonteres, så gør det svært for tyven. Brug robuste, indbrudssikre låse, og sørg for, at vinduer i porte er matte, så det ikke er muligt kigge ind.
- Sæt videoovervågning op på grund, hvor det er tilladt, og skilt tydeligt med det.
- Lav en sikringspolitik, så det står klart, hvordan køretøjer skal sikres ved arbejdstids ophør – det gælder blandt andet aflåsning af køretøjet samt sikring og aflåsning af bygningerne.
- Oplys udendørsområder eller installer bevægelsescensor, som tænder for pludselig og kraftig belysning.
- Husk at tjekke, om der er lavet en digital back-up af den vitale mark- og afgrødedata, der ligger på GPS-udstyret, så det ikke mistes efter et tyveri.
//
Omfanget af GPS-tyverier er mere end firdoblet det seneste år:
År |
Udvikling |
|
2022 vs |
2017 |
+463 procent |
2022 vs |
2018 |
+800 procent |
2022 vs |
2019 |
+246 procent |
2022 vs |
2020 |
+350 procent |
2022 vs |
2021 |
+200 procent |
2022 vs |
Gennemsnit |
+341 procent |
Nøgleord
Kontakter
Troels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkSøren Martin OlsenPresserådgiver
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Topdanmark fortsætter stærk vækst og investering i digitale løsninger6.11.2024 08:49:36 CET | Pressemeddelelse
Topdanmark oplever fortsat positiv vækst, viser regnskabstal for årets første ni måneder. Kundernes tilfredshed med digitale services er samtidig steget.
Forsikringsselskab sender advarsel: Få det gjort, før sne og is pludseligt rammer31.10.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tre år har november været garant for sæsonens første sne. Derfor sender Topdanmark nu en opfordring til sine kunder.
Topdanmark lancerer ny graviditetsforsikring i samarbejde med BabySam – skal hjælpe kommende forældre16.9.2024 08:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle kommende forældre nu tilbydes en helt ny graviditetsforsikring hos Topdanmark. Forsikringen dækker fra 21. graviditetsuge til seks måneder efter fødslen, og formålet med forsikringen er at give kommende og nye forældre større tryghed i forløbet. Det sker blandt andet ved at tilbyde et online graviditetsunivers og psykologhjælp. "Vi ved, at det er en spændende tid, men graviditeten kan også være forbundet med usikkerhed, og der kan desværre opstå uforudsete situationer, som kan give anledning til bekymring. Med vores graviditetsforsikring giver vi kommende forældre en ekstra støtte, hvis de får brug for det," siger Carsten Elmose, koncerndirektør for privat i Topdanmark. Samarbejdet mellem Topdanmark og BabySam betyder, at alle medlemmer af Klub BabySam får tilbudt basisudgaven af graviditetsforsikringen sammen med en række andre fordele i en baby-startpakke. "For os er det et naturligt supplement til den brede palette af
Topdanmark leverer stærk vækst i kvartal præget af bilskader og større brande12.7.2024 08:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmark tiltrækker flere kunder i et halvår, som har været præget af bilskader, større brande og flere vejrskader. Samtidig stiger kundernes tilfredshed med digitale services.
Topdanmark advarer: Forbered dig på dårlig vejrcocktail i weekenden5.7.2024 13:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Skybrud, hagl, torden og kraftige vindstød. Det er den dårlige vejrcocktail, som har kurs mod Danmark i weekenden. Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, en opfordring til sine kunder om at forberede sig, inden det voldsomme vejr forventes at ramme dele af landet. “Som forsikringsselskab vil vi gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader. Derfor sender vi nu en opfordring til boligejere om, at de bør huske at tage deres forholdsregler, før der kommer skybrud. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Udsendt varsel “Det er en god idé at få et familiemedlem eller en nabo til at se til huset, hvis man ikke er hjemme i weekenden for at minimere eventuelle skader. Og hvis jeg selv var på Roskilde Festival eller camping lige nu, ville jeg kraftigt overveje, om ikke det var en god idé at fastspænde teltet eller pavillonen ekstra for at være på den sikre side,” siger Helene Ibsen. DMI har fredag udsendt varsel for
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum