Børneforskningscenter kan sætte det lange lys på
Mere end 30 indsatser med dokumenteret positiv effekt på børn og unges læring og udvikling. Det er nogle af de resultater, forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter har skabt i samarbejde med ledere, medarbejdere og mere end 47.147 danske børn og unge, siden centeret åbnede i 2013.
Men det tager tid at evaluere og udvikle effektive indsatser - og at udbrede og implementere viden og indsatser, så de bliver brugt i hverdagen og kommer børn og unge til gavn.
Derfor bevilliger TrygFonden nu 70 mio. kr., så forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter kan fortsætte sine forskningsaktiviteter frem til 2031 og dermed har tid og mulighed for at skabe viden, der kan gøre en forskel. For det er vigtigt, at børn og unge får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig, siger Frederik Mühldorff Sigurd, projektchef i TrygFonden:
”Vi har med stor interesse fulgt TrygFondens Børneforskningscenters arbejde med at skabe viden om, hvad der hæmmer og fremmer børn og unges trivsel og læring, og udvikle evidensbaserede indsatser, der styrker vigtige kompetencer hos børn og unge. Med bevillingen får de dygtige forskere på centeret nu de bedste forudsætninger for at bygge videre på de resultater, de allerede har skabt, og fortsætte det gode samarbejde med ledere og medarbejdere i landets kommuner om at udvikle og udbrede indsatser, der gør en positiv forskel for børn og unge.”
Fokus på perioder med særlig potentiale for udvikling
For trods ny viden og effektive indsatser fra TrygFondens Børneforskningscenter er der stadig mange børn og unge, som ikke formår at indgå i gode fællesskaber og få tilstrækkeligt udbytte ud af skolens undervisning.
Det kan have negative konsekvenser for deres trivsel og livsmuligheder langt ind i voksenlivet. Derfor er det vigtigt at sætte ind der, hvor der virkelig er potentiale for at styrke børn og unges udvikling, siger Simon Calmar Andersen, professor og centerleder i TrygFondens Børneforskningscenter:
”Gennem vores forskning er det blevet tydeligt for os, at der er to perioder i børns liv, hvor det særligt er muligt at styrke deres læring og udvikling. To vinduer for udvikling, kan man kalde det. Det ene vindue er i de tidlige år før skolestart, hvor der fortsat er et stort potentiale for at styrke børns tidlige kompetencer, hvis man for eksempel arbejder systematisk med evidensbaserede indsatser i dagtilbud. Det andet vindue er omkring 11-15-års-alderen, hvor børn har særlige muligheder for at udvikle de mere avancerede færdigheder, som de har brug for, når de mere basale sproglige og matematiske kompetencer er faldet på plads.”
Stærke læringsmiljøer i skole og hjem
De kommende år vil forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter derfor fokusere særligt på at udvikle viden og indsatser, der kan understøtte børns udvikling i disse perioder. Og her har de allerede et stærkt fundament at bygge videre på, fortæller Simon Calmar Andersen:
”For at styrke den tidlige indsats har forskere fra centeret udviklet den pædagogiske ramme Vi lærer sammen, som styrker sprog og vigtige kompetencer hos børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. Vi lærer sammen er nu ved at blive udbredt i partnerskaber med danske kommuner, og vi arbejder på at udvide med en forældreindsats og en pædagogisk ramme målrettet indskolingen. Derudover tager vi fat på et helt nyt program om hjemmelæringsmiljø, hvor vi vil undersøge, hvilke faktorer i hjemmet, der har størst betydning for børns tidlige udvikling, og hvordan forældre bedst støtter og stimulerer deres børn.”
Også på mellemtrinnet er der et godt fundament, som skal udvikles og udbygges i den næste periode:
”Et af de områder, vi kommer til at have fokus på, er matematik, hvor det er vigtigt at styrke børnenes talforståelse og regnestrategier i forhold til kun at lære dem standardregneregler. Et andet område er læsning, hvor vi arbejder på at udvikle metoder til at flytte børnene fra basal afkodning til mere generel læseforståelse, så de får større læselyst og mere ud af den faglige læsning i skolens mange fag. Og så har vi et ambitiøst mål om at udvikle forskningsbaserede værktøjer, der giver lærerne bedre muligheder for at styrke elevernes avancerede færdigheder og kompetencer.”
Om TrygFondens Børneforskningscenter
- TrygFondens Børneforskningscenter er et tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet.
- Centeret forsker i børn og unges trivsel, læring og udvikling og har særligt fokus på at udvikle og evaluere evidensbaserede indsatser.
- Centeret samarbejder med kommuner, ministerier og frivillige organisationer om at udvikle, udbrede og implementere evidensbaseret viden.
- Centeret engagerer sig i forskningssamarbejde på tværs af discipliner og institutioner og afholder løbende kurser, seminarer og konferencer for forskere og praktikere.
- Læs mere på centerets hjemmeside: https://childresearch.au.dk/
Nøgleord
Kontakter
Simon Calmar Andersen, professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter,
Aarhus Universitet
Mail: simon@ps.au.dk
Tlf.: 61 66 65 01
Frederik Mühldorff Sigurd, projektchef,
TrygFonden
Mail: fms@trygfonden.dk
Tlf.: 26 11 11 76
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
Kære landmand, hvor digital er du?23.5.2024 10:29:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forventninger til, at digitale teknologier kan sætte yderligere skub i landbrugets udvikling. Men hvad mener den enkelte landmand egentligt om at gøre sit landbrug mere digitalt? Det får 4000 landmænd nu mulighed for at svare på i en spørgeskemaundersøgelse, der både skal høste erfaringer og så nye idéer til udviklingen af landbrugets grønne omstilling.
Tronskiftet fører til nyt navn på forskningscenter20.3.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er det nye navn på et seks år gammelt forskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet.
”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum