Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

PRESSEINVITATION: Flygtede ukrainske kvinder får hjælp til at starte egne virksomheder

Del
Mandag den 9. januar kl. 16-19 afholdes der et stort lanceringsarrangement på Københavns Rådhus for et uddannelsesprogram, der skal hjælpe flygtede ukrainere i Danmark med at blive iværksættere. Blandt mange gæstende talere til arrangementet kan nævnes den danske EU-kommissær Margrethe Vestager samt den ukrainske ambassadør Mykhailo Vydoinyk. Også erhvervslivet er repræsenteret med indlæg fra bl.a. Google, Danske Bank og Zalando.

Som følge af krigen i Ukraine modtog Danmark i løbet af 2022 mere end 30.000 ukrainske flygtninge. Blandt dem er der en overrepræsentation af kvinder, børn og ældre. I forhold til arbejdskraft er det derfor især kvinderne, der er målgruppen for et nyt initiativ, der skal hjælpe med at klæde dem på som iværksættere.

Dette er først og fremmest til gavn for kvinderne selv, men også det danske samfund, imens ukrainerne befinder sig her og sidenhen for Ukraine, når landet skal genopbygges efter krigen.

Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen (S), siger om initiativet:

”I København har vi siden krigens start været fuldt engagerede i at støtte Ukraine, og ikke mindst de ukrainere, der er kommet hertil og har brug for hjælp. De ukrainske kvinder har allerede bevist deres styrke og handlekraft ved at bringe sig selv og deres familie i sikkerhed og komme til København. Den handlekraft skal vi bygge videre på. Kvinderne skal have hjælp til at hjælpe sig selv og opbygge ressourcer, som også vil være til gavn både for Danmark og for Ukraine den dag krigen er slut.”

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), udtaler:

”Ruslands invasion af Ukraine har skabt en ekstraordinær situation, hvor vi i København nu huser flere tusinde fordrevne ukrainere. På trods af de rædsler deres land gennemlever, så er der et stort ønske fra ukrainerne om at arbejde og bidrage til det danske samfund. Det har min største respekt, at mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler, stadig har overskud til at forfølge en drøm om selv at skabe sit eget levegrundlag. Derfor er det fantastisk med et initiativ, der bakker op om ukrainerne og giver dem mulighed for at udleve deres drømme om egen virksomhed. Det er i første omgang godt for ukrainerne og København, og på sigt vil det også være godt for Ukraine, når landet skal genopbygges.”

Bag uddannelsesprogrammet står IværksætterDanmark, Dansk Iværksætter Forening, Erhvervsstyrelsen, Den Europæiske Socialfond, Industriens Fond, Erhvervshusene, Danmarks Erhvervsfremmestyrelse, IVÆKST og Vækstfonden. Indsatsen rummer 200 aktiviteter (workshops og kurser) på tværs af hele Danmark i tæt samarbejde med bl.a. lokale kommuner, jobcentre og erhvervsfremmeaktører.

Tid og sted for arrangementet

Tid: Mandag den 9. januar kl. 16.00-19.00

Sted: Rådhushallen på Københavns Rådhus (Rådhuspladsen 1, 1550 København)

Program

Kl. 15.15: Dørene åbner til Rådhushallen

Kl. 16.00-18.00: Taler og oplæg:

  • Velkomst og åbningstale ved overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen
  • ”The EU’s role in supporting Ukraine” v. EU-kommissær Margrethe Vestager
  • “Greeting Ukranians in Denmark and thanking for their contribution to society” v. beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken
  • Keynote address af Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, og hustru Kristina Vydoinyk
  • ”The extraordinary resilience of Ukranian women” v. Bianca Bruhn, Google
  • ”How to build a business in Denmark” v. Christin Tuxen, Dansk Bank
  • ”How to utilize the Danish Business Authorities as an aspiring business owner” v. Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen
  • ”TechTalk: How to build a business fit for the digital age” v. Dr. Carsten Keller, Zalando SE
  • ”Aiming for the stars in business” v. Maksym Plakhotnyuk, ATLANT 3D
  • ”Panel discussion: The entrepreneurial mentality during challenging times” v. psykolog Yulia Lazareva samt iværksættere Kataryna Tsytsak og Iryna Bulai
  • “Making an impactful change in the world as a clothing brand” v. Nicolaj Reffstrup, GANNI

Kl. 18.00: Netværk og “Mentor Marketplace”

Kl. 19.00: Arrangementet slutter

Kontakter

Martin Hessellund PetersenPressekonsulent, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune

Tlf:21 75 31 38x48r@kk.dk

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye