Hiper runder milepæl på 100.000 kunder længe før forventet

Hiper blev stiftet i 2015 med en klar ambition om at levere højhastighedsforbindelser og kundeservice af høj kvalitet til de danskere, der ønsker en enkel og hurtig internetforbindelse. I dag har internetudbyderen flere priser i ryggen for alt fra "Mest værdi for pengene" til "Flest vil anbefale", som også kommer til udtryk i en Trustpilot-score på 4.6. Og med en kundebase, der netop har rundet 100.000, er meldingen ifølge selskabets direktør, Mads Hein, ikke til at tage fejl af.
”Det er en kæmpe milepæl, og jeg er enormt stolt over, at vi er nået hertil. Hiper er sat i verden for at tilbyde lynhurtigt og driftssikkert internet til en konkurrencedygtig pris og med en sublim kundeservice, og det synes jeg i dén grad, at vores 100.000 kunder er et vidnesbyrd om, at vi lykkes med. Nu ser jeg frem til sammen med teamet at fortsætte med at styrke Hipers position som det foretrukne valg for de danskere, der ønsker en god og enkel bredbåndsoplevelse hele vejen rundt,” siger Mads Hein.
Fortsat fokus på digitalisering og fiberdækning
En stor del af Hipers salg foregår allerede i dag digitalt, og i de kommende år vil man arbejde målrettet med at digitalisere forretningen yderligere gennem en række initiativer, der skal gøre kundeoplevelsen endnu bedre.
”Vi lever i en tid, hvor mange kunder orienterer sig digitalt og sætter pris på at kunne betjene sig selv online. Derfor vil vi i de kommende år fokusere på at forbedre kundeoplevelsen yderligere ved at gøre os endnu mere tilgængelige online og skabe intuitive digitale kunderejser,” fortæller Mads Hein.
Også fiber vil fortsat være en høj prioritet for Hiper, som i løbet af 2021 og 2022 har åbnet for salg via nogle af landets største fibernet.
”Vi ser en enorm stor appetit på fiber blandt vores kunder, og derfor bliver fiberdækning også de kommende år en høj prioritet for os. Selvom vi allerede er stærke på fiber og har aftaler med størstedelen af de danske fibernet, vil vi arbejde målrettet på at åbne yderligere op, så vi løbende kan tilbyde endnu flere kunder landet over adgang til det lynhurtige, stabile og driftssikre internet,” uddyber Mads Hein.
Vigtig vækstmotor for Nuuday
Hiper er en del af Nuuday, og her er selskabet en vigtig drivkraft for væksten inden for det strategisk vigtige område højhastighedsbredbånd.
”Hiper har leveret en enorm flot vækstkurve og har været helt afgørende for at skaffe internetkunder ind i forretningen. De spiller en vigtig rolle i, at Nuuday fastholder en stærk position på højhastighedsbredbånd og når succesfuldt i mål med strategien om at blive Danmarks mest innovative og digitale tjenesteudbyder, der leverer de bedste kundeoplevelser,” slutter EVP i Nuuday, Jens Grønlund, der er ansvarlig for Nuudays digitale brands, herunder Hiper, Telmore, eesy og Relatel.
Om Hiper
Hiper leverer lynhurtigt bredbånd og dækker over to millioner danske husstande med 1.000 Mbit. Hiper er tre år i træk blevet kåret til den internetudbyder, der giver kunderne mest værdi for pengene af analyseinstituttet Loyalty Group og løb også i 2022 med sejren for prisen ’Flest vil anbefale’.
Kontakter
Celina RazaviKommunikationskonsulent
Tlf:+45 2939 4246celra@nuuday.dkBilleder
Information om Nuuday
Om Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.700 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Toneangivende brancheindex slår fast: Hiper er den internetudbyder som flest vil anbefale og giver mest værdi for pengene30.4.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
For 6. år i træk vinder Hiper Loyalty Group prisen, som den internetudbyder, der leverer mest værdi for pengene. Samtidig er den førende fiberleverandør i år det selskab, flest vil anbefale. Direktør Lars Blach er på vegne af Hiper-teamet stolt af anerkendelsen, og vil med ambitionen om at genvinde priser mange år endnu, gøre det endnu nemmere at blive fiberkunde.
Nuuday leverede fortsat øget serviceomsætning og kundetilfredshed i 202412.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en tilgang på 14.000 mobilabonnenter i 4. kvartal øgede Nuuday sin mobilbase med i alt 69.000 abonnenter i løbet af 2024. Nuuday tilføjede også yderligere 20.000 fiberkunder til forretningen, hvilket bragte det samlede antal af nye fiberkunder op på 63.000 for hele året. Efter succesfuldt at have migreret størstedelen af YouSees kundebase til vores nye IT-platform, vil hele YouSee-kundebasen være migreret inden længe. Det markerer en kæmpe milepæl for Nuudays omfattende virksomhedstransformation.
Hiper er klar med ny CEO, der skal gøre kunderejsen endnu nemmere for fiberkunderne11.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hiper får ny direktør, når Lars Blach pr. dags dato tiltræder som CEO efter Mads Hein, hvor han skal sikre stabilt og lynhurtigt bredbånd til danskerne ved at gøre det endnu lettere at blive fiberkunde. Lars Blach kommer fra en intern stilling som CEO for Nuudays digitale udfordrerbrand, eesy.
Relatel får ny CEO, der skal fortsætte væksten gennem øget digitalisering25.2.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. marts tiltræder Mads Hein som ny CEO for Nuudays erhvervsbrand Relatel, der leverer mobiltelefoni, brugervenlige kommunikationsløsninger og 5G internet til Danmarks små og mellemstore virksomheder. Mads Hein tager over for Anders Kjær-Jensen, der er blevet headhuntet internt til en nyoprettet stilling som Chief Sales Officer i YouSee.
YouSee og rettighedshaverne har indgået midlertidige aftaler2.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee, som er tv-forretningen i Nuuday A/S, og rettighedshaverne (Koda, UBOD og Copydan Verdens TV) har indgået midlertidige aftaler, som vil gælde, mens sagerne behandles ved rette instans.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum