I/S Vestforbrænding

PFAS-undersøgelse på Vestforbrænding med gode resultater

Del
Vestforbrænding har i de seneste måneder gennemført en omfattende undersøgelse af forekomster af PFAS på affaldsenergianlægget i Glostrup. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med miljøvirksomheden Eurofins og er blevet iværksat på baggrund af mistanke om, at affaldsforbrænding kan generere udledning af PFAS.

Analyseresultaterne er netop blevet færdige, og de viser, at Vestforbrænding ikke udleder PFAS til omgivelserne.

-Vi er naturligvis rigtig glade for, at resultaterne af undersøgelsen viser, at Vestforbrænding ikke udleder PFAS. Vi kan faktisk ikke finde ét molekyle PFAS i røggassen, og vores spildevand ligger langt under grænseværdien for drikkevand. Samtidig viser prøver fra den grundvandsboring, hvor vi får vores procesvand fra (afværgeboring), at en stor del af det PFAS, vi finder i spildevandet, kommer fra procesvandet. Beskrivelser i medier og blandt nogle eksperter har indikeret, at PFAS kunne forekomme på landets affaldsenergianlæg. Vi har reageret hurtigt for at få aflivet mistanken, og så har vi ikke mindst været meget grundige med vores målinger, hvor vi ikke alene har fået målt på røggas og spildevand fra anlægget men også på en række andre parametre, siger direktør på Vestforbrænding, Steen Neuchs Vedel, som tilføjer, at Vestforbrænding skal opleves som et anlæg, der lever op til en høj miljømæssig standard.

Vestforbrænding har udført målinger af PFAS i røggas, spildevand, gips, og procesvand. Der er også taget prøver af slagger og flyveaske, men resultaterne af disse målinger er ikke modtaget endnu.

Andre affaldsenergianlæg i Danmark har i de seneste måneder også fået foretaget målinger af PFAS, og der er heller ikke her påvist forekomster af betydning.

- Det er klart, at vi har stor interesse i at have styr på hvad vi udleder af forskellige stoffer, og vi er glade for at kunne dokumentere at vores anlæg ikke udleder PFAS. Vi vil selvfølgelig følge op med flere målinger efter behov.

Nøgleord

Kontakter

Kontakt og information
Du er velkommen til at kontakte pressechef Per-Henrik Goosmann pgo@vestfor.dk / tlf. 40 38 76 31, hvis du har spørgsmål og kommentarer til denne pressemeddelelse.

Links

Information om I/S Vestforbrænding

I/S Vestforbrænding
Ejby Mosevej 219
2600 Glostrup

+45 44 85 70 00https://www.vestfor.dk/

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.

Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding

Vestforbrænding 2023 – et spændende og begivenhedsrigt år6.6.2024 16:38:40 CEST | Pressemeddelelse

Igen på vej mod nye mål har Vestforbrænding netop afholdt sin årlige generalforsamling, hvor bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen i sin årsberetning konstaterede, at trods et 2023 med udfordringer og meget store projekter, står Vestforbrænding fortsat rigtig godt rustet til fremtiden. Det er en fremtid, som blandt andet byder på fortsat udvidelse af fjernvarmenettet, fortsat arbejde med et CO2-fangstanlæg, et goddag til nye it-systemer og øget fokus på højere grad af genanvendelse.

Vestforbrænding kan skabe gener for sine naboer14.5.2024 13:36:03 CEST | Pressemeddelelse

I perioden 26. maj og frem til 30. juni foretager Vestforbrænding planlagt vedligeholdelse af anlægget i Glostrup. Det kan skabe gener i form af støj, lugt og øget trafik. Der er som tidligere år taget initiativer, som skal begrænse generne – blandt andet bliver der opsat støjværn og brugt elektrisk værktøj. Det vil være i perioden 28. maj til 4. juni, at de mest støjende aktiviteter vil foregå.

Sammenlægning af Farum Fjernvarme og Vestforbrænding er nu godkendt23.4.2024 14:36:08 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu meddelt sin godkendelse af sammenlægningen mellem Farum Fjernvarme og Vestforbrænding, hvor Farum Fjernvarmes fjernvarmeaktiviteter overdrages til Vestforbrænding. Både bestyrelsesformand for Vestforbrænding, Ole Bondo Christensen, og formand for Farum Fjernvarme, Henrik Haugaard Pedersen, udtrykker stor glæde over, at godkendelsen er i hus.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye