Bæredygtige laboratorier skåner klimaet og sparer penge
3.1.2023 08:15:31 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

- Nu er der endelig en mulighed for at gøre noget!
Sådan lyder det ifølge programleder Nikoline Borgermann, når hun præsenterer forskere og laboranter på Københavns Universitet for LEAF – et nyt certificeringsprogram, som skaber mere bæredygtige laboratorier ikke bare på KU, men også på universiteter rundt om verden.
Laboratorier efterlader et markant aftryk på planeten, og de bidrager i høj grad til KU’s samlede klimaaftryk. Det skyldes det store forbrug af strøm, vand, reagenser og udstyr samt den store mængde affald, som laboratoriearbejde medfører.
Grønt paradoks
Nikoline Borgermann er ildsjælen bag programmet, som startede på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i november 2021. Siden da er mere end 1.200 forskere og laboranter blevet en del af programmet, som også er blevet udbredt til andre dele af universitet.
- Der har været virkelig stor velvillighed i organisationen til at styrke arbejdet med bæredygtighed på laboratorieområdet, siger hun og fortsætter.
- De fleste laver rigtig mange grønne gerninger derhjemme, men har ikke vidst hvad de kunne gøre i laboratoriet. Det er selvfølgelig et paradoks for mange, og måske har det derfor været overraskende nemt at få så mange med i programmet. Forandringerne er nemlig super synlige, fortæller Nikoline Borgermann.
Skal man opnå den højeste certificering (guld) er der i alt 48 kriterier, som laboratoriet skal leve op til. Det gælder fx at overskydende udstyr og materialer i laboratoriet deles, repareres lokalt eller sælges samt at opløsningsmidler er valgt ud fra hensyn til miljøvenlighed og genanvendelighed.
Fantastisk at gøre en forskel
Spørger man en af de mange forskere, som har været gennem LEAF-programmet, har det været helt oplagt at blive en del af et program, som styrker arbejdet med bæredygtighed.
- Det har faktisk været overraskende nemt at omlægge processerne i en mere bæredygtig retning, og så er det fantastisk at kunne gøre en forskel, fortæller Christian Adam Olsen professor og gruppeleder på Københavns Universitet.
For Christian Adam Olsen har LEAF været både relativt nemt at implementere samtidig med, at de nye vaner og processer ikke sænker produktiviteten. I hans gruppe har især de ph.d.-studerende gjort en stor indsats, og i laboratoriet har de efterfølgende fået et mere ”grønt” mindset fx i forhold til at fokusere på, hvilke produkter der bruges og genbruges.
Skåner klimaet og sparer penge
Laboratorier anslås at bruge 3–10 gange mere energi per kvadratmeter end et gennemsnitligt kontor. Det er altså enormt ressourcekrævende og er et af de steder, som Københavns Universitet sætter ind i forhold til at nå målet om at reducere CO2-aftrykket med 50 procent per fuldtidsmedarbejder inden 2030.
I de fleste laboratorier medfører de mange kemikalier og udstyr et kæmpe CO2-aftryk, men ifølge et stort pilotstudie med 235 LEAF-certificerede laboratorier sparede man både penge og CO2. Samlet set reducerede de 235 laboratorier i undersøgelsen deres udledning med hele 648 tons CO2 samtidig med at de sparede i omegnen af 7,5 millioner kroner.
Fremtidens laboratorier har fokus på bæredygtighed – selvfølgelig!
- Vil man fremover tiltrække de bedste talenter, må man også tænke grønt.
Det fortæller dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bente Merete Stallknecht, som ikke er i tvivl om, at bæredygtighed bliver et parameter for både studerende og fremtidens forskningsledere, på samme måde som det også kommer til at spille en større rolle inden for fx funding af ny forskning.
- Det betyder meget for mig som dekan at skabe bæredygtige forandringer. Derfor er det fantastisk, at vi på KU har taget skeen i den anden hånd og går forrest i den grønne omstilling af vores forskningsmiljøer og i arbejdet med at skåne klimaet, der hvor vi kan.
Kontakter
Christoffer NyborgKommunikationsrådgiverKøbenhavns Universitet
Tlf:35322894Tlf:21938606cny@adm.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny organisering af Københavns Universitets fakulteter på vej8.10.2026 12:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal fortsat have seks fakulteter, men de skal organiseres på en ny måde. Den nye organisering skal sikre en bedre faglig balance på universitetet.
Linguists: Madonna’s voice sounds younger than it “should”6.10.2026 14:30:54 CEST | Press release
A new study shows that the changes typically associated with ageing in women’s voices have not affected pop icon Madonna’s voice in the expected way. According to the researchers, Madonna has cultivated a public persona that challenges society’s expectations not only of how older women should look and behave, but also of how they should sound.
Sprogforskere: Madonnas stemme lyder yngre, end den ”burde” gøre6.10.2026 10:46:19 CEST | Pressemeddelelse
De forandringer, som en kvindes stemme typisk gennemgår i takt med, at hun bliver ældre, har ikke påvirket popstjernen Madonnas stemme, viser nyt studie. Ifølge forskerne har Madonna skabt en offentlig figur, som ikke bare gør op med samfundets forventninger til, hvordan ældre kvinder skal se ud og opføre sig… men også lyde.
Foroverbøjet arbejde kan være en overset risiko for gravide6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gravide der ofte er foroverbøjede i deres arbejde, har en øget risiko for spontan abort, viser nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne mener, at der bør være større fokus på arbejdsmiljø tidligt i graviditeten.
”Han er selvfølgelig jøde…” Populære krimier er fulde af jødiske stereotyper5.10.2026 09:15:49 CEST | Pressemeddelelse
I Agatha Christies krimier bliver jøder ofte fremstillet som grådige og mistænkelige fremmedelementer. Selv efter holocaust fortsatte hun med at skrive fordomsfuldt om jøder, bare i en mere indirekte form. Det viser ifølge historiker Sofie Lene Bak, hvordan populærkulturen kan være med til at fastholde antisemitiske forestillinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
