Norlys ansætter sales director til fiberforretning

Ole Andersen tiltrådte den 1. januar som ny sales director i Norlys’ fiberforretning. Fra hovedkontoret i Silkeborg får han ansvar for Norlys Fibernets salgsaktiviteter over for 13 serviceudbydere af internet og tv samt flere partnerskaber i en nyetableret salgsafdeling.
Siden Norlys åbnede fibernettet op i 2020, er der kommet mange udbydere af internet og tv til privat- og erhvervsmarkedet på nettet. Samtidig leverer Norlys Fibernet flere forskellige operatør- og serviceydelser til fem fibernetejere, blandt andet RAH Fiberbredbånd, ThyMors Energi og Nord Energi. Endelig har Norlys en række aftaler med bygherrer og boligforeninger om etablering af fiber til nybyg og etableret boligbyggeri. Det er denne store pallette af kunder og partnere, Ole Andersen får ansvaret for.
- I vores rejse mod at blive en mere landsdækkende spiller på fibermarkedet er erhvervsmarkedet, bygherrer og boligforeninger helt afgørende. Jeg glæder mig til at få Ole Andersen på holdet for at løfte relationerne til vores kunder og partnere endnu mere, siger Torben Poulsen, der er direktør i Norlys’ fiberforretning.
Ole Andersen kommer fra en stilling som Global Account Manager hos Siemens Gamesa, hvor han netop har haft erfaring med store og afgørende kunder.
- Jeg ser Norlys som en virksomhed med store ambitioner og visioner på alle de forretningsområder, de kaster sig over – det gør Norlys til en utrolig spændende virksomhed. Derudover glæder jeg mig til at blive en del af et stærkt team, hvor vi sammen arbejder på at forblive Danmarks største og mest professionelle leverandør af fibernet, siger han.
Blå bog Ole Andersen
- Global Account Manager, Service, Siemens Gamesa Renewable Energy
- Business Development Director, Kentaur A/S
- Chief Commercial Officer, Trade Point A/S
- Senior Director - Commercial Support, Salling Group A/S
- Customer Development Director, LEGO Canada Inc.
- Senior Director – Forecast & Market Development, LEGO A/S
- HD Marketing fra Handelshøjskolen i Århus
- HA Erhvervsøkonomi fra Handelshøjskolen i Århus
- Bor i Vejle
Nøgleord
Kontakter
Linn Friberg FrederiksenKommunikationspartner
Tlf:20941543linfre@norlys.dkBilleder
Links
Information om Norlys
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 800.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 3.000 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Om fiber fra Norlys
Norlys ejer Danmarks største fibernet med over 800.000 adresser. Med et åbent fibernet får man mulighed for selv at vælge internetprodukter og tv-indhold blandt de mange serviceudbydere, der indgår i Norlys’ fibersamarbejde. Det kan man læse mere om på norlys.dk/fritvalg.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys Vækstpulje støtter lokale initiativer med knap 20 millioner kroner9.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt under sommeren har flere lokale initiativer netop fået besked om, at Norlys Vækstpulje har udvalgt dem som et af de i alt 316 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 19,3 millioner kroner.
Norlys ansætter ny kommerciel direktør til at vende kundeoplevelsen8.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brian Borella Wulf er ny kommerciel direktør i Norlys med ansvar for at samle og forbedre kundeoplevelsen samt at løfte salget på tværs af Norlys’ produkter.
Billigste elpris i mere end et år: Særligt to timer var rekordlave i juni5.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni lå den rene elpris på 0,43 kr. per kWh i gennemsnit. Det er det laveste niveau i knap halvandet år. Den lave pris dækker også over større udsving i løbet af dagen, og derfor kan der være penge at spare, hvis man planlægger sit forbrug efter de billigste timer.
Norlys føjer 275 nye ladeudtag til sit landsdækkende netværk efter opkøb2.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys udvider med købet af den østjyske energikoncern AURAs offentlige ladeforretning sit landsdækkende ladenetværk med mere end 275 ladeudtag og runder nu 7.700 offentlige ladeudtag fordelt i hele landet.
Rekord for anden måned i træk: Aldrig har der været flere timer med negative elpriser1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 182 gange i juni har de danske forbrugere indtil videre kunnet glæde sig over, at de rene elpriser har været helt nede på minus-niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum