Stor uddannelsesinstitution inviterer indenfor til info- og orienteringsaften i januar

Januar er traditionen tro den helt store ‘åbent hus’-måned for mange danske gymnasier, erhvervsskoler og øvrige ungdomsuddannelser. Der er nemlig ansøgningsfrist for at søge en ungdomsuddannelse 1. marts, så mange unge og deres forældre søger information og afklaring omkring uddannelsesmulighederne.
NEXT Uddannelse København byder også indenfor til info- og orienteringsaftener på seks forskellige NEXT-gymnasier med hver sin unikke profil og et erhvervsskolecampus med over 30 erhvervsuddannelser, eux og 10. klasse.
De unge skal blive afklaret
Modsat de to forudgående år, hvor coronarestriktioner og forsamlingsforbud stak en kæp i hjulet for alle fysiske arrangementer, kan NEXT i år vise lokaler og faciliteter frem, så besøgende kan opleve stemningen, studiemiljøet og den unikke profil på hver skole. Det glæder NEXT-direktør Ole Heinager.
“Først og fremmest hjælper vi de unge til at blive mere afklaret om deres uddannelsesvalg. Det er vigtigt for de unge og deres familier at komme ud og opleve skolerne, tale med underviserne og eleverne og høre om de forskellige uddannelsesmuligheder, der er,” siger Ole Heinager og fortsætter:
“NEXT er en stor og mangfoldig uddannelsesinstitution, der rummer mange forskellige uddannelser, studieretninger og mennesker. Hvert gymnasium og hver erhvervsskole har sin egen profil og særkende f.eks. gymnasier med en international profil, business profil eller science profil, og træfag, stenfag eller beauty-fag på erhvervsuddannelserne. På den måde favner vi bredt.”
Vigtigt at vise erhvervsuddannelser frem
NEXT holder infoaften den 18. januar på Nørrebro Campus for unge, der er interesseret i at høre mere om grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Her vil der være fokus på NEXTs over 30 erhvervsuddannelser, eux og 10. klasse.
I forbindelse med det nye regeringsgrundlag er der lagt op, at flere unge end i dag skal vælge en erhvervsuddannelse. Derfor er det meget vigtigt at vise erhvervsuddannelserne frem, så de unge får øjnene op for andre muligheder og uddannelsesveje, forklarer Ole Heinager:
“Det er en bunden opgave, at vi som samfund skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, for vi kommer til at mangle faglærte i fremtiden. I NEXT gør vi, hvad vi kan for at vise uddannelserne frem og understøtte den opgave.”
NEXT holder i alt 12 fysiske info- og orienteringsaftener i januar fordelt på en erhvervsskole og seks gymnasier: NEXT Campus Nørrebro, Ballerup Business Campus, Københavns Mediegymnasium, Sukkertoppen Gymnasium, Sydkysten Gymnasium, Vestskoven Gymnasium og Vibenshus Gymnasium.
Interesserede kan få mere information og tilmelde sig fysisk info- og orienteringsaften på nextkbh.dk, så får man tilsendt program og reminder.
NEXTs vejledningstelefon holder desuden aftenåben hver torsdag fra klokken 16-19 i hele januar og februar for de unge og forældre, der har brug for afklaring og sparring.
Nøgleord
Kontakter
Ole HeinagerAdministrerende direktør
Tlf:35863535oh@nextkbh.dkCathrine Saltbæk TverskovPresse- og Kommunikationskonsulent hos NEXT Uddannelse København
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Information om NEXT Uddannelse København
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
82 af hovedstadens dygtigste håndværkersvende hyldes med medaljer og kongeligt håndtryk7.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En mere end 150 år gammel tradition med fejring af håndværket: Tirsdag modtager 82 af hovedstadens dygtigste håndværkere Håndværkerforeningens medalje og legater for over 1,3 mio. kroner. H.M. Kongen lykønsker de udlærte håndværkere med håndtryk.
NEXT Uddannelse København åbner campus i Skovlunde19.3.2025 11:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fra næste skoleår åbner NEXT dørene til nyt campus i Skovlunde, Ballerup Kommune. Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution har i forvejen et godt samarbejde med kommunen om Ballerup Business Campus og glæder sig til at kunne udbyde flere ungdomsuddannelser i Ballerup efter sommerferien.
Flere unge har søgt ind på htx-uddannelsen i Region Hovedstaden10.3.2025 15:07:06 CET | Pressemeddelelse
NEXT Uddannelse København, TEC og U/NORD melder om en samlet htx-fremgang på syv procent sammenlignet med 2024. Htx bør bevares som en selvstændig gymnasieuddannelse, mener de tre skoledirektører.
Procesoperatøruddannelsen har vokseværk5.2.2025 12:28:19 CET | Pressemeddelelse
Den stigende vækst i pharmabranchen smitter af på erhvervsuddannelserne, og den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København oplever en stigende interesse for uddannelsen som procesoperatør.
Stærkt partnerskab sikrer bedre uddannelsesmuligheder for Vestegnens unge17.1.2025 11:13:01 CET | Pressemeddelelse
FGU Vestegnen og NEXT Uddannelse København indgår et tæt samarbejde, der skal give Vestegnens unge nye muligheder og sikre dem bedre overgange til uddannelse og job.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum