Fagbevægelsen: Både ris og ros til statsministerens nytårstale
Mette Frederiksen, statsminister i den nye SVM-regering, har for kort tid siden holdt årets nytårstale fra Marienborg.
- Der er mange flotte ord i talen. Men mest af alt er det en gentagelse af det, der blev sagt ved præsentationen af regeringsgrundlaget i december måned. Jeg savner konkrete tiltag til de fremlagte prioriteringer af fx sundhedsområdet, uddannelserne og for de 45.000 unge uden uddannelse og job, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
I talen nævnte Mette Frederiksen endnu engang forslaget om at afskaffe Store Bededag, hvilket har fået alarmklokkerne til at ringe i fagbevægelsen.
- Den nye regering vil tage en helligdag fra lønmodtagerne for at fremrykke investeringer i forsvaret. Jeg forstår godt, at forsvaret skal opprioriteres, men jeg forstår ikke, at det ensidigt skal være de danske lønmodtagere, der skal betale for det. Det var en dårlig idé i regeringsgrundlaget, og den bliver ikke bedre af at blive gentaget i nytårstalen, siger Lizette Risgaard og fortsætter:
- Det er paradoksalt, at man vil fjerne en helligdag for at skaffe flere penge til forsvaret samtidig med, at man vil dele skattelettelser ud for milliarder. Det hænger simpelthen ikke sammen. Og derfor mener jeg, at man i stedet burde droppe de skattelettelser, som giver den største skattelettelse til dem, der i forvejen tjener mest.
Dog vil Lizette Risgaard gerne kvittere for statsministerens fokus på behovet for flere faglærte og værdien af godt håndværk, investeringer i velfærdssamfundet samt ambitionerne om et klimaneutralt Danmark i 2045 og deraf flere grønne arbejdspladser og flere efter- og videreuddannede lønmodtagere i den grønne omstilling.
Endelig lægger Lizette Risgaard op til trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter efter forårets overenskomstforhandlinger for at få løst de presserende samfundsmæssige udfordringer.
- Jeg vil fortsat opfordre til, at vi – regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen – sætter os sammen ved forhandlingsbordet for at få løst de udfordringer, vi ser ind i i 2023 og frem. Vi skal blandt andet have forbedret og udviklet både professionsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, og vi skal have en national handlingsplan for vores særdeles udfordrede sundhedssystem, siger Lizette Risgaard.
Nøgleord
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fagbevægelsen dumper anbefalinger: ”Helt utroligt skuffende”24.6.2024 12:05:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertgruppe på beskæftigelsesområdet har tilsyneladende glemt det problem, den skulle løse.
Ny cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation4.4.2024 14:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni sætter Damoun Ashournia sig i stolen som Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) nye cheføkonom. Han kommer fra en stilling som analysechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal fremover stå i spidsen for at sætte væsentlige samfundsøkonomiske dagsordener for FH.
FH: Politikerne nøler, mens krisen for professionsuddannelserne vokser sig større15.3.2024 18:44:42 CET | Pressemeddelelse
Endnu engang falder søgningen til de store professionsuddannelser, men allerede nu mangler vi mange af de dygtige medarbejdere, som er afgørende for, at vores velfærdssamfund hænger sammen. Det er på høje tid at få gang i reformarbejdet.
FH: En glædens dag med godkendt Platformsdirektiv i EU11.3.2024 18:11:38 CET | Pressemeddelelse
Efter hårde forhandlinger gav EU’s beskæftigelsesministrer mandag grønt lys til, at personer, der arbejder for digitale arbejdsplatforme såsom Wolt, Foodora, Uber m.fl., fremover kan få adgang til almindelige arbejdstagerrettigheder som f.eks. feriepenge, pension eller løn under sygdom. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er vi meget tilfredse med, at vi nu står med et direktiv, som kan bane vej for, at platformsarbejdere får adgang til ordentlige arbejdsvilkår, lyder det fra Flemming H. Grønsund, næstformand i FH.
FH: Regeringens ældreudspil sætter en ambitiøs kurs30.1.2024 09:50:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringens ældreudspil varsler en længe ventet frisættelse bl.a. ved at sanere tilsynsjunglen og lade de ældre tilrettelægge deres pleje sammen med medarbejdere i faste teams. Men udspillet varsler også en øget brug af frivillige på ældreområdet, som kræver ansvarlige rammer, og en bølge af privatisering, som bl.a. risikerer at sætte frisættelsen over styr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum