DI - Dansk Industri

DI-topchef efter ansvarlig nytårstale: 2023 skal være handlingens år

Del
Danmarks største erhvervsorganisation kvitterer positivt for en ansvarlig nytårstale fra statsministeren og er utålmodig omkring at få nødvendig handling realiseret i usikre tider.
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen/Mads Joakim
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen/Mads Joakim

Statsminister Mette Frederiksen har netop holdt sin nytårstale, hvor hun bragte flere temaer op, som man hæfter sig positivt ved i Danmarks største erhvervsorganisation, DI.

- Det var en alvorstung og ansvarlig nytårstale, som på mange måder rammer det nye år præcist ind. Vi står i usikre tider som samfund, hvor vi helt fundamentalt ikke kan tage den sikkerhed for givet, som vi ellers har været vant til i årtier. Det betyder også, at den velstand, velfærd og tryghed, vi alle ønsker os, kræver ekstraordinære indsatser fra os alle sammen. Derfor er det vigtigt og modigt, at det fremstår så tydeligt både i statsministerens nytårstale og i regeringsgrundlaget, at der kun er én vej frem, og det er, at vi alle løfter noget mere i fællesskab, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

- Usikkerheden opleves også i erhvervslivet. Når vi spørger vores medlemmer, svarer 6 ud af 10, at de i høj grad er bekymrede for, at usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke deres aktiviteter i 2023. Det siger alt om den alvorlige situation, siger DI-direktøren.  

Nødvendig grøn handling

DI-topchefen roser nytårstalens fokus på reformer, som han glæder sig til at se realiseret:

- Jeg er meget enig med statsministeren i, at vi skal turde forandringer, og at flere skal arbejde mere. Længe har vi i erhvervslivet talt for, at vi bliver nødt til at få gjort op med de seneste års reformtørke, og derfor er det selvfølgelig også meget positivt, at reformbehovet gentages i nytårstalen. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er utålmodig efter at se de konkrete løsninger ført ud i livet i 2023. Det er nu, den nye regering skal vise, hvor handlekraftig den er, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Det er helt afgørende, at statsministeren slår fast, at den grønne omstilling ikke kun handler om sætte mål, men om at komme i mål. Hvilket jeg også selv længe har understreget nødvendigheden af. For i 2023 får vi virkelig brug for at få skruet op for grøn handling og eksekvering, hvis vi skal nå i mål med vores massive klimaambitioner. Derfor havde jeg også gerne set statsministeren være mere forpligtende og konkret på, hvor hurtigt og hvordan vi i praksis får taget de næste skridt til at få speedet den grønne omstilling op, uddyber Lars Sandahl Sørensen.

- Den grønne omstilling bygger ikke sig selv, og vi ved, at vi høj grad får behov for flere faglærte de kommende år. Derfor er jeg meget tilfreds med det tydelige fokus på erhvervsuddannelserne i nytårstalen og i regeringsgrundlaget generelt. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at få løftet alle de centrale områder i det nye år, herunder det helt essentielle uddannelsesområde, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen/Mads Joakim
Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, DI. Foto: Büro Jantzen/Mads Joakim
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

7.500 virksomheder har sat deres kryds: Vejen er den mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med kun få måneder til kommunalvalget har 7.500 virksomheder med næsten 300.000 ansatte afgivet deres stemme på, hvilken kommune i landet der er den mest erhvervsvenlige. Dansk Industri (DI) har i dag offentliggjort landets største, årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, og ifølge virksomhederne er det i år Vejen Kommune, der er den mest erhvervsvenlige. - Tillykke til Vejen. Mange danske kommuner bør skele til Vejen og de øvrige kommuner i Syd- og Vestjylland, som er landets mest erhvervsvenlige landsdele. - De lokale politikere har afgørende indflydelse på, hvor gode betingelser vores virksomheder har for at skabe vækst, job og velstand. Alle virksomheder bygger på en drøm om at gøre en forskel, og danske virksomheder giver danskerne noget at stå op til og Danmark noget at leve af. Det bør vi alle minde lokalpolitikerne om, når vi sætter vores kryds til kommunalvalget den 18. november, siger erhvervs- og medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær. Dialog og imødekommenhed Det e

Stærke perspektiver i ukrainsk produktion på dansk jord3.9.2025 13:50:36 CEST | Pressemeddelelse

Den ukrainske virksomhed FPRT, som producerer fast raketbrændstof, etablerer sig nu i Vojens. Dermed tager det dansk-ukrainske forsvarssamarbejde et nyt skridt fremad. Dansk Industri bifalder beslutningen, som åbner nye muligheder for industrien både i Danmark og Ukraine. - Det er først og fremmest et vigtigt skidt i støtten til den ukrainske kamp og for bestræbelserne om hurtigt at udvikle stærkere forsvar i de europæiske i lande. Samtidig skaber det vækst og arbejdspladser i Danmark, siger DI's Erhvervs- og Medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær. Ukrainsk produktion af materiel på dansk jord er bare det senest eksempel på samarbejde mellem dansk og ukrainsk forsvarsindustri. Danmark støtter også produktionen af ukrainsk materiel i Ukraine. - Der eksisterer allerede en række stærke samarbejder mellem os og vores partnere i den ukrainske forsvarsindustri. Flere danske virksomheder er allerede etableret på jorden i Ukraine. Vores virksomheder lærer dagligt af ukrainerne, som med deres hasti

Public affairs- og kommunikationsdirektør Mette Østergaard forlader DI3.9.2025 10:15:49 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industri oplever i disse år massiv vækst, samtidig med at verden er i hastig og konstant forandring. Det skærper hver dag kravene til DI’s samlede politiske styrke, og i den forbindelse er der brug for at tilpasse organisationen. Det betyder, at public affairsafdelingen bliver en del af det politiske direktørområde og dermed flytter fra kommunikationsområdet, hvor det hidtil har været placeret.

Carlsberg vinder Årsrapportprisen 2025 for helstøbt årsrapport med strategisk fokus2.9.2025 15:52:16 CEST | Pressemeddelelse

Carlsberg vinder Årsrapportprisen 2025, som uddeles af Dansk Industri og FSR – danske revisorer, for en årsrapport der forener teknisk kvalitet, klar struktur og tydelig strategisk retning. Dommerkomitéen fremhæver, at finansielle resultater, ledelsesberetning og bæredygtighed er vævet tæt sammen – og at rapporten dermed sætter en standard, som andre virksomheder kan lade sig inspirere af.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye