Overskudsdeling til alle: GF-kunder sparer mere end en kvart milliard
2.1.2023 12:30:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

De mere end 340.000 GF-medlemmer får en lun start på det nye år. Med mere end 260 mio. kroner sørger overskudsdelingen nemlig for, at priserne på medlemmernes forsikringer ikke tager himmelflugten.
- Vi har gjort regnskabet op, og jeg er meget glad for, at vi i 2023 kan dele mere end 260 mio. kroner med vores medlemmer. I GF har vi ikke sat priserne op udover den almindelige indeksregulering. Som medlemsejet selskab har vi en særlig forpligtelse til at strække os ekstra for vores medlemmer, og i en situation som denne kommer overskudsdelingen for alvor til sin ret, siger Mark Palmberg, adm. direktør for GF Forsikring.
Overskudsdeling trods inflation
2022 har været et udfordrende år på mange måder. Året var kun lige begyndt, da krigen i Ukraine brød ud – og med den fulgte en stigende inflation i samfundet. Alligevel kan GF Forsikring dele et stort overskud med alle sine medlemmer.
- En del af forklaringen er den gode adfærd blandt vores medlemmer, som igen i år har været rigtig gode til at forebygge skader, hvor vi bl.a. har set et fald i antallet af indbrud. Og så har vi, hvis vi ser bort fra stormene Malik og Nora i begyndelsen af året, været forskånet for de voldsomme vejrbegivenheder, som mange af landene omkring os har oplevet, forklarer Mark Palmberg.
Helt konkret får det enkelte medlem overskudsdelingen i form af en særlig rabat i procent, der trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal betales i årets løb. På bilforsikringen er overskuddet i gennemsnit 13,7 procent. På de andre private forsikringer er overskuddet på 6 procent - og på erhverv er tallet 4 procent.
Grundtanken hos GF Forsikring har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud. Alene siden 2015 er det blevet til mere end 1,4 mia. kroner.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikations- og presseansvarlig
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Nyt samarbejde om tidlig opsporing af type 2-diabetes30.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring støtter nu Diabetesforeningens ”sundhedsbus”, der i den kommende tid skal køre landet tyndt for at opspore type 2-diabetes hos de tusindvis af danskere, der går rundt med sygdommen uden at vide det.
Genvalg til GF Forsikrings bestyrelse25.4.2026 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
På den årlige generalforsamling i GF Forsikring var der både genvalg til Torben B. Pedersen, Esbjerg, som formand og til de tre bestyrelsesmedlemmer Mattias Andersen, Bogense, Lykke Outzen Mørk, Køge, og Christian Hermansen, Horsens.
GF Aalborg og Randers fusionerer og kommer endnu tættere på medlemmerne15.4.2026 14:03:06 CEST | Pressemeddelelse
NORDJYLLAND/KRONJYLLAND: Med en netop vedtaget fusion styrker GF Forsikring sin position inden for både privat og erhverv fra Brønderslev i nord til Langå i syd. Både kontorerne i Aalborg og Randers styrkes – og ambitionen er at være endnu tættere på medlemmerne i hele området.
Danske haver er farlige for midaldrende mænd på stiger14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæsonen for havearbejde er for alvor over danskerne. Men arbejdet med at trimme og fikse haven er ingen dans på roser ifølge GF Forsikring. Antallet af ulykker i haven stiger ganske betragteligt, og særligt én gruppe skal tage sig i agt.
Det medlemsejede GF Forsikring leverer stærkt regnskab8.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk har GF Forsikring undladt ekstraordinære prisstigninger og samtidig leveret overskudsdeling. Medlemmerne kvitterede med stigende loyalitet og et rekordhøjt medlemstal, som i 2025 rundede 400.000.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
