Vejle-virksomhed vinder DI-pris for bæredygtighed
3.1.2023 15:00:00 CET | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse
Centrum Pæle A/S har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring og usikkerhed. Derfor får Centrum Pæle nu DI Trekantområdets Initiativpris 2022.
Initiativprisen uddeles tirsdag den 3. januar kl. 15.00 hos Centrum Pæle A/S, Grønlandsvej 96, 7100 Vejle.
Overrækkelsen af prisen sker med deltagelse af borgmester Jens Ejner Christensen, Vejle og formand for DI Trekantområdet, Carsten Kind, adm. direktør i Interacoustics, Middelfart.
Pressen inviteres hermed til at deltage ved overrækkelsen.
Virksomheden har stort fokus på bæredygtighed og grøn omstilling. Man vil med en helt ny cementtype reducere virksomhedens samlede CO2 udslip med 8%. Gennem en dybdegående energikortlægning af virksomheden har man fundet samtlige områder, hvor der er mulighed for energireduktion – bl.a. ved at udskifte alle lyskilder til LED og overgå til fjernvarme frem for naturgas. De interne transportmidler kører alle på biodiesel eller el og så producerer man udover pæle til fundering af bygninger også mastfundamentspæle til elektrificering af det danske jernbanenet.
Men det stopper ikke her.
Centrum Pæle markedsfører og producerer nemlig energipæle, der ved hjælp af jordvarmeteknologi er med til at udnytte jordens ressourcer effektivt. Hermed er der tale om bæredygtighed i dobbelt forstand, idet pælen udover den statiske bæreevne også vil levere energi frembragt på en bæredygtig måde.
Energipælen kan anvendes til opvarmning og nedkøling af bygninger, samt til oplagring af energi fra varme til kolde perioder.
Energipælen kan erstatte eller reducere behovet for både traditionel opvarmning samt køling og bidrager til det CO2-neutrale byggeri.
- DI Trekantområdets bestyrelse vil gerne anerkende Centrum Pæles innovative tilgang generelt. Men særligt ift. den grønne omstilling i byggeriet. Energipælene er en innovativ nyskabelse, som vil blive spændende at følge, siger formand for DI Trekantområdet Carsten Kind, adm. direktør i Interacoustics A/S.
Energipælene fra Centrum Pæle A/S er bl.a. blevet anvendt til at bygge det verdensberømte arkitektfirma BIG’s nye hovedkvarter i København. Energipælene skal også anvendes i det eksklusive byggeri Kysthuset 3 på Tuborg Havn.
- Langt de fleste danske virksomheder er i disse år i fuld gang med at finde løsninger i forhold til den grønne omstilling. Det er virkeligt et område, hvor virksomhederne tager ansvar. Derfor er det også så godt at kunne give DI Initiativprisen til en virksomhed, som har vist, at det kan lykkes at skabe helt nye løsninger, siger Carsten Kind.
FAKTA OM INITIATIVPRISEN
Initiativprisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds.
Særligt kriterie: Innovation og nye løsninger
Virksomheden har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at tænke innovativt og skabe nye bæredygtige løsninger i en verden præget af forandring og usikkerhed med stigende materialepriser, usikre globale forsyningskæder og mangel på medarbejdere.
Vinderen af Initiativprisen 2022 i Trekantområdet dyster senere på året mod Initiativprisvindere fra DI’s øvrige 17 regionalforeninger om den landsdækkende Initiativpris, som uddeles i foråret 2023.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos regionalforeningskonsulent Morten Karlsbjerg, tlf. 29179440, e-mail: moka@di.dk, eller pressekoordinator Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Information om DI Trekantområdet
For yderligere information om DI Trekantområdet:
Chefkonsulent Morten Karlsbjerg
Mail: moka@di.dk
Tlf. 3377 3423
Mobil: 2917 9440
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
