Sygefravær hos gravide kan reduceres med mere omsorg
Mere omsorg og jævnlige samtaler med gravide medarbejdere hver måned med fokus på den gravides trivsel og arbejdsforhold kan være med til markant at nedsætte sygefravær under graviditet. Det viser et toårigt projekt, som HR-afdelingen i Dansk Sundhedssikring har udført for at nedsætte sygefraværet hos gravide medarbejdere.
”Gravide medarbejdere kan opleve store forandringer under deres graviditet, og det kan have betydning for, hvordan gravide oplever at kunne udføre deres arbejde. Derfor skal der tages specielle hensyn til dem og deres nye tilstand. Det kan foruden gladere medarbejdere også give mindre sygefravær under graviditet. Vi besluttede derfor at forsøge med et ret simpelt middel: At imødekomme og tilpasse arbejdet ud fra de gravide medarbejderes egne individuelle behov,” siger Karina Aabling, HR-chef i Dansk Sundhedssikring.
Dansk Sundhedssikring indførte bl.a. omsorgssamtaler mellem HR og alle gravide medarbejdere, så medarbejderne kunne fortælle, hvordan arbejde og graviditet bedst kunne forenes for dem.
Tilpassede arbejdet til gravide
HR-afdelingen havde dermed mulighed for at hjælpe medarbejderen med at få en arbejdssituation, som passede bedre til medarbejdernes nye tilstand.
”Med HR’s deltagelse i samtalerne kan vi møde de gravide med en større organisatorisk forståelse og anerkendelse af deres nye livssituation og i samarbejde med lederen hjælpe til, at arbejdet tilpasses medarbejderens nye situation. Det hjælper også lederen til at få en endnu bedre forståelse for og et endnu større fokus på den gravide medarbejder,” siger Karina Aabling.
På den måde har Dansk Sundhedssikring formået at nedsætte sygefraværet hos gravide medarbejdere fra 200 dage om året i 2020 til 0 dage om året i 2022.
Samtaler hjalp Benedicte Haag
En af dem, der oplevede samtalerne som en hjælp, var Benedicte Haag. Hendes job er at rådgive Dansk Sundhedssikrings kunder til bedre mental trivsel. Mens hun var gravid oplevede hun, at samtalerne med HR gav hende mulighed for løbende at mærke efter, hvor meget hun kunne arbejdsmæssigt, både når det gjaldt typen og mængden af opgaver.
Via samtalerne med HR fik hun sat ord på de løbende behov, der opstod under hendes graviditet. Hun fik hjælp til, hvordan de behov kunne understøttes for eksempel ved en højere grad af hjemmearbejde på de dage, hvor kroppen var ekstra træt.
”Var der dage, hvor graviditeten gjorde mig mere træt end andre, så var det en lettelse i højere grad at kunne udføre arbejdet hjemmefra. Det var også en ting, som gjorde, at jeg bedre kunne udføre mit arbejde under graviditeten,” siger Benedicte Haag.
Dansk Sundhedssikring fortsætter samtalerne og forventer, at det lave sygefravær for gravide vil fortsætte i 2023. Til sammenligning viser en undersøgelse finansieret af Danske Regioner, at gravide kvinder i perioden 2011 til 2017 havde et sygefravær på gennemsnitligt 13,5 procent, mens det gennemsnitlige sygefravær i hele befolkningen var 4,9 procent.
For at se denne video fra www.linkedin.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Benedicte Haag fik under sin graviditet bl.a. flere hjemmearbejdsdage. Se mere her:
Nøgleord
Kontakter
Morten Huse Eikrem-JeppesenPresseansvarligPressConnect
Journalister kan altid kontakte presseansvarlig Morten Huse Eikrem-Jeppsen med spørgsmål til Dansk Sundhedssikring som virksomhed.
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder
Information om Dansk Sundhedssikring A/S
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vi er en sundhedsfaglig virksomhed, der drives af at sikre vores kunder et sundere liv. Vi har +500.000 kunder via +13.000 arbejdspladser i Danmark.
PrimaCare er søster virksomhed til Dansk Sundhedssikring og sikrer egne og Dansk Sundhedssikrings kunder adgang til et udbredt kvalitetsnetværk af behandlere i Danmark. Samtidig udbyder PrimaCare sundhedsordninger i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Ny direktør i PrimaCare: Digitalisering og høj sundhedsfaglighed er nøglen til en sundere hverdag for 600.000 kunder5.9.2024 13:06:10 CEST | Pressemeddelelse
"Mange tror, at sundhed er at træne en time i træningscenteret før arbejde hver dag. Men en sund livsstil kan også opnås med mere bevægelse i ens dagligdag på jobbet og i hjemmet." Sådan lyder beskeden fra Kristoffer Schaumann, ny direktør i PrimaCare, Danmarks førende behandlernetværk, der leverer sundhedsfaglig behandling til forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikrings mange kunder i Danmark.
Nye tal: Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter - også på lang sigt16.6.2024 09:49:19 CEST | Pressemeddelelse
RETTELSE af meddelelse fra 14/6-2024. Ryg- og nakkesmerter er en af danskernes store folkesygdomme, som godt 900.000 personer lever med ifølge Sygdomsbyrderapporten 2022. Men øvelser, bevægelse og tid er den bedste medicin mod smerter i ryg og nakke - også på lang sigt, viser nye tal. (Vedr. RETTELSE: Der var fejl i oprindelig meddelelse. Denne meddelelse er korrigeret.)
Nye tal: Bevægelse og tid hjælper bedst på folkesygdommen rygsmerter - også på lang sigt14.6.2024 09:52:19 CEST | Pressemeddelelse
RETTELSE af meddelelse fra 14/6-2024. Ryg- og nakkesmerter er en af danskernes store folkesygdomme, som godt 900.000 personer lever med ifølge Sygdomsbyrderapporten 2022. Men øvelser, bevægelse og tid er den bedste medicin mod smerter i ryg og nakke - også på lang sigt, viser nye tal. (Vedr. RETTELSE: Der var fejl i oprindelig meddelelse. Denne meddelelse er korrigeret.)
Kan vi sikre bedre sundhed til ældre borgere? Debat med Pernille Vermund (LA), Lea Wermelin (S) og Dansk Sundhedssikring10.6.2024 13:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring annoncerer sin debut på Folkemødet 2024 med to debatter, der sætter fokus på at sikre fremtidens sundhedssektor, så ressourcerne slår til i et system, der er presset af stor efterspørgsel.
Psykolog: Demens kan også ramme de pårørende hårdt8.5.2024 05:07:41 CEST | Pressemeddelelse
Når familier rammes af demens, er det ikke kun hårdt for den demensramte, men også for de pårørende. De må passe på sig selv og være gode til at prioritere, hvor meget de kan være der for et nærtstående familiemedlem ramt af demens. Psykolog Randi Hvid Poulsen fra behandlernetværket PrimaCare giver gode råd til pårørende med demens i familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum