Nu forstår vi bedre, hvordan kroppens celler deler sig. Det rykker os et skridt tættere på at udvikle effektiv kræftbehandling
Tænk tilbage til du stod op i morges. Du børstede dine tænder, du spiste måske morgenmad, som du tyggede grundigt, så du ikke fik det galt i halsen, og du tjekkede lige uret, så du ikke kom for sent på arbejde.
Din hverdag er delt ind i tusindvis af ’kontrolpunkter’, som du slet ikke tænker over. Nu har forskere fra Københavns Universitet opdaget, at vores celler faktisk er lige så grundige. Deres kontrolpunkter sørger bare for, at cellerne er klar til at dele sig.
”Cellerne bruger også kontrolpunkter, som organiserer deres liv eller cellecyklus i forskellige faser, som skal følge en bestemt rækkefølge. Hver fase skal færdiggøres, før cellerne træder ind i den næste fase – ligesom vi ser os for, inden vi træder ud på en vej, for at undgå dødelige konsekvenser,” forklarer lektor på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin Luis Toledo.
Målet for cellers liv er at dele sig til to datterceller. Men før de kan dele sig, skal de være sikre på, at deres DNA er fuldt kopieret. Ellers risikerer de, at der sker skade på deres kromosomer. Og den sidste puslespilsbrik til den mekanisme er ’kontrolpunkterne’, som forskerne ikke har kendt til før nu.
”Den nye viden er en vigtig brik i forståelsen af, hvordan celler vokser og deler sig, og det kan have betydning for vores forståelse af kræft,” siger Luis Toledo.
Et skarpere våben mod kræft
Forskerne håber, at de med det nye studie kan finde en måde, hvor man kan bekæmpe kræftceller mere effektivt og mere præcist.
Lige nu er den mest udbredte behandling mod kræft kemoterapi. Kemoterapi rammer dog også de raske celler i et forsøg på at komme kræftcellerne til livs, og det kan derfor være meget skadeligt for kroppen og føre mange bivirkninger med sig.
”Hvis vi forstår, hvad der er de mest følsomme mekanismer hos cellerne, så ved vi, hvordan de er lettest at ødelægge. Jo skarpere et våben, jo lettere vil det blive,” siger Luis Toledo.
Snyde kræftcellerne
Kræftceller er snu. Det betyder, at de på trods af kemoterapi og andre former for behandling, stadig kan sprede sig i kroppen. Men de får svært ved at overleve, hvis forskerne sørger for, at de ikke kan udvikle sig færdigt og sprede sig.
”Kræftceller har mange måder at gendanne sig og forsvare sig mod kemoterapi,” siger Luis Toledo.
“Men kræftceller er afhængige af kontrolpunkterne for at kunne dele sig og sprede sig i kroppen. De bliver nødt til at kopiere deres DNA, før de kan gå videre og dele sig. Hvis man snyder cellerne til at springe kontrolpunkterne over, så vil skaden, der sker på DNA’et, ikke kunne repareres,” tilføjer Gijs Zonderland, der er førsteforfatter på studiet.
Med andre ord betyder det, at hvis forskerne kan ”snyde” cellerne til at springe det nyligt opdagede kontrolpunkt, så vil kræftcellerne dø. Og selvom de stadig mangler at blive meget klogere på mekanismerne, så ligger muligheden måske ikke så langt ude i fremtiden.
“Forskningen går meget hurtigere i dag, end den gjorde tidligere. Hvis der er noget, der kommer til at virke, og som ender hos patienter, kunne det handle om 10-15 år,” siger Luis Toledo.
Studiet “The TRESLIN-MTBP complex couples completion of DNA replication with S/G2 transition” er publiceret i Molecular Cell.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
’Vegetariske’ laks kan være vejen til bedre sundhed for mennesker og fisk15.10.2024 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vegetarisk foder til blandt andet laks skal hjælpe med at gøre produktionen af laks mere bæredygtig. Det kan give bedre fisk til aftensmaden, men viden om tarmflora kan også få betydning for mere bæredygtigt foder til andre landbrugsdyr.
Derfor stopper vi med at fake orgasmer15.10.2024 11:05:07 CEST | Pressemeddelelse
Når vi holder med at fake orgasme, kan det være et tegn på, at vi har fået en bedre seksuel kommunikation med vores partner, forklarer forskerne bag et nyt studie.
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
Nu ved vi, hvorfor personer med Downs syndrom har øget risiko for leukæmi26.9.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med Downs syndrom har øget risiko for at udvikle leukæmi. Nu har forskere analyseret forandringer i blodcellerne hos personer med Downs syndrom for at finde ud af, hvad årsagen til den øgede risiko er.
Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’26.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum