Et flot og travlt år på Moesgaard
For et år siden var Moesgaard Museum sammen med andre museer og institutioner lukket ned på grund af Corona. I år er det med meget større glæde, at Moesgaard går ind i juletiden, for museet har haft et rigtig godt år med stor travlhed og mange besøgende.
”Vi forventer, at vi når op på over 350.000 besøgende i museets forskellige udstillinger. Det er især drevet af vores hovedudstillingssted på Moesgaard i Højbjerg, hvor vi sammenlignet med 2019 før Corona-epidemien har haft en fremgang på mere end ti procent på trods af næsten en måneds nedlukning i januar,” siger direktør Mads Kähler Holst fra Moesgaard Museum.
Moesgaard Museum omfatter også Samsø Museum, Odder Museum og Vikingemuseet i Aarhus. Museet afviklede i sommer arrangementet Vikingedage ved Moesgaard strand, og var desuden sammen med Det Kongelige Teater vært for forestillingen Hobbitten i maj og juni måned. Med de forskellige events har mere end 500.000 besøgende benyttet sig af Moesgaards tilbud i 2022.
Museet åbnede i januar efter Corona-nedlukningen den anmelderroste særudstilling RUS- vikinger i øst. Særudstillingen, der handlede om de vikinger, som drog østover og bl.a. slog sig ned i Ukraine, fik en uventet aktualitet, da Rusland invadere Ukraine i februar. Til udstillingen havde Moesgaard lånt en stor samling af imponerende kulturgenstande bl.a. guldsmykker fra fire ukrainske museer. Da udstillingen lukkede 11. september blev genstandene efter ønske fra museerne i Ukraine sikret og opbevaret af Moesgaard Museum, da de ikke vil være i sikkerhed i Ukraine, så længe der er krig.
Moesgaard Museum viser i øjeblikket særudstillingen Ud af kaos, som Hendes Majestæt Dronningen åbnede i november. Museet holder åbent mellem jul og nytår fra 2. juledag den 26. december - 30. december.
Nøgleord
Kontakter
Mads Kähler HolstDirektør
Tlf:22994915mkh@moesgaardmuseum.dkBilleder
Information om Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum
Oplev de første guder på Moesgaard4.6.2024 08:33:08 CEST | Pressemeddelelse
Til oktober åbner Moesgaards tiende særudstilling Moder Jord. Udstillingen tager publikum 10.000 år tilbage til en tid præget af altomfattende forandringer, da mennesket begynder at dyrke jorden og bliver massivt optagede af det guddommelige.
Oplev krigere, mumier og meget mere på Moesgaard i Kristi himmelfart og pinse30.4.2024 22:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Bliv inspireret til samtale, når Moesgaard stiller skarpt på de svære spørgsmål om krig og det at være kriger i udstillingen Kriger. Særudstilling om Egypten byder samtidig på mumier og tanker om efterlivet.
Nye undersøgelser indikerer, at 2000 år gammel krigerkvinde er begravet ved militært centrum i Midtjylland24.4.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye analyser af knogler fra en jernaldergrav ved Hedegård i Midtjylland giver overraskende resultat: En af de afdøde er tilsyneladende en kvinde begravet med fuldt våbenudstyr. Det 2000 år gamle militære centrum ved Hedegård skal nu undersøges af Moesgaard Museum, Museum Midtjylland og Museum Horsens som led i forskningsprojektet ‘Under Pres.’
Moesgaard Skovmølle genåbner efter stor renovering22.4.2024 14:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Den historiske Moesgaard Skovmølle ved Giber Å åbner efter fire års stilstand igen for offentligheden med en helt ny udstilling i møllebygningen, hvor man kan lære mere om vandmøllens store betydning for datidens samfund. På åbningsdagen torsdag den 2. maj og i udvalgte weekender vil engagerede mølleentusiaster sætte gang i vandmøllen, hvor man kan opleve den imponerende mekanik i fuld vigør.
Oplev Borum Eshøj med Moesgaard9.4.2024 15:14:57 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum inviterer på en hyggelig udflugt for børn og barnlige sjæle ved Borum Eshøj – en stormandshøj fra bronzealderen. Udflugten er en del af den nationale Fortidsmindedag og finder sted søndag 21. april 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum