Forbrug: Derfor køber kvinder hos kvinder, mens mænd er ligeglade
Kvinder vælger bevidst at købe varer, der er produceret af andre kvinder. Mænd, derimod, har slet ikke nogen præferencer i forhold til, hvilket køn de indirekte støtter med deres køb.
Det viser en stor international undersøgelse, som lektor Georgios Halkias fra Institut for Marketing ved CBS har foretaget sammen med Benedikt Schnurr fra Technical University of Munich. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det ansete tidsskrift ”Journal of Consumer Psychology”.
”Vores data viser tydeligt, at kvindelige forbrugere søger kvindelige producenter. Mændene er derimod neutrale. Normalt ville man ellers forvente, at de ville støtte deres eget køn. Eller at de omvendt havde truffet et bevidst valg om at støtte kvindelige producenter. Men det har de ikke, for de tror ikke, at deres valg har nogen betydning”, siger Georgios Halkias og fortsætter:
”Igennem de seneste år har der været en udvikling imod, at folk søger mod mere personlige køb, og at kunderne synes, at det gør købet mere unikt, hvis de kender lidt til producenten. Vi bevæger os altså væk fra masseproducerede varer, og derfor er det interessant at undersøge, hvilken betydning producentens baggrund har for forbrugerne”.
Undersøgelse dækker vestlig kultur
I løbet af to år har han og kollegaen via 13 studier i Tyskland og USA undersøgt indkøbsvanerne hos 3000 forbrugere. Forskerne valgte bevidst at fokusere på produkter, som appellerer til begge køn.
”Deltagerne i undersøgelsen repræsenterer den vestlige forbruger og kultur. På den måde dækker studiet bredt,” siger Georgios Halkias.
Hvis det er manden i familien, der får til opgave at købe det håndlavede bælte til onkel Svend i julegave, har han altså ikke samme bevidsthed om sin magt som sin kone. Men ifølge Georgios Halkias er det ikke fordi, han ikke støtter ligestillingen.
”Men mændene virker til at mene, at ligestilling kun kan reguleres via politiske tiltag. De tror ikke, at små skridt tæller, og at den enkelte forbruger dermed kan gøre en forskel. Det viser, at der et stort potentiale, som måske kan udnyttes via fokuserede kampagner,” siger CBS-forskeren.
Hans ord sættes i relief af, at der sidste år alene på den amerikanske e-handelsplatform, Etsy, var små hundrede millioner kunder, som købte håndlavede produkter, og som altså kunne gøre en forskel.
Kvindelige iværksættere skal i centrum
Hos Tine Cederstrand, der står i spidsen for foreningen ”Kvindelige virksomhedsejere,” vækker konklusionerne på undersøgelsen blandende følelser.
”Jeg er positiv overrasket over, at tendensen hos de kvindelige købere er så markant. Men om den også ville være det i Danmark, ved jeg ikke, for vi er ikke i front med ligestilling – slet ikke, hvis vi sammenligner os med de øvrige nordiske lande.”
”Selvfølgelig betyder det enkelte køb noget. At sige at det modsatte svarer jo til at påstå, at vores stemmeret ikke har betydning, fordi vi kun har en stemme hver.”
Tine Cederstrand peger på, at der herhjemme fortsat er brug for at sætte større fokus på kvindelige iværksættere, så de kan fungere som rollemodeller.
”Det kan både inspirere unge piger til at vælge erhverv uden at være begrænset af traditionelle kønsroller, og det kan synliggøre, hvor mange kvindelige iværksættere, der allerede findes,” siger hun og erklærer sig enig med Georgios Halkias i, at forbrugerne sagtens kan være med til at skubbe til ligestillingen.
”Selvfølgelig betyder det enkelte køb noget. At sige at det modsatte svarer jo til at påstå, at vores stemmeret ikke har betydning, fordi vi kun har en stemme hver,” tilføjer hun.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Georgios Halkias, Institut for Marketing, CBS: Mail: gh.marktg@cbs.dk, arbejdsnummer: 3815 2163
Billeder
Information om Copenhagen Business School
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Nyt studie: Vi undervurderer forskellene i vores CO2-aftryk og klimapolitikken lider derunder16.10.2024 14:00:30 CEST | Nyhed
Hvis du tror, at der ikke er nogen væsentlig forskel på gennemsnitsborgeren og multimillionærens CO2-aftryk, tager du fejl – og du er ikke alene. Ny forskning fra CBS peger på, at vi undervurderer hvor stor forskel der er på CO2-udledningen for gennemsnitsborgeren og samfundets allerrigeste, og at netop fejlopfattelsen svækker opbakningen til klimahandling.
Præsidentvalg USA 2024: Find en ekspert på CBS15.10.2024 10:54:46 CEST | Nyhed
På CBS har vi samlet et stærkt hold af forskere, der kan kaste lys over centrale emner relateret til det amerikanske præsidentvalg 2024.
CBS byder Islands præsident velkommen7.10.2024 07:21:21 CEST | Nyhed
Islands nyvalgte præsident, Halla Tómasdóttir, besøger Copenhagen Business School som led i sit første officielle statsbesøg.
Optag 2024: På CBS kommer du til at lære mere end business26.7.2024 10:10:00 CEST | Pressemeddelelse
3.265 unge har fået tilbudt en studieplads på CBS. I løbet af de kommende år skal de udvikle en særlig CBS-profil, der ikke kun gør dem fagligt dygtige. De vil også blive uddannet i, hvordan de kan bidrage til nye løsninger på samfundets udfordringer.
Rektor: Vi glæder os over 18.608 ansøgninger til vores bacheloruddannelser5.7.2024 18:03:59 CEST | Pressemeddelelse
Rektor Peter Møllgaard glæder sig over de mange ansøgere, men understreger samtidig, at der kan være flere veje til et spændende og meningsfyldt arbejdsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum