Røde Kors

Bekymringer om økonomi belaster udsatte familier hårdt: Hver anden forælder i stor risiko for depression eller stress 

Del
De seneste måneders pres på mange familiers privatøkonomi påvirker nu nogle familier så voldsomt, at mange i forvejen udsatte forældre er i risiko for at udvikle en depression. Det viser en ny undersøgelse fra Røde Kors

Bekymringer, dårlig nattesøvn, angst og skam er nogle af de følelser og reaktioner, som forældre i udsatte familier oplever som følge af en særdeles presset økonomi. Det fortæller chef for familieaktiviteter i Røde Kors, Ziga Friberg, på baggrund af en helt ny undersøgelse, som organisationen netop har offentliggjort. 

I undersøgelsen har Røde Kors spurgt forældre fra udsatte børnefamilier i Danmark om de seneste måneders inflation og prisstigninger og om deres trivsel, og den viser, at næsten hver anden (49%) af forældrene i undersøgelsen er i stor risiko for depression eller stressbelastning. Knap halvdelen af forældrene har dermed en trivselsscore, der er så lav, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man overvejer at søge hjælp hos læge.  

”Det er meget grelle tal, som udstiller, hvor pressede familierne er, og det viser også, at det er dem, der i forvejen havde det svært, som betaler den højeste pris i den indeværende krise”, siger Ziga Friberg, chef for Røde Kors’ familieaktiviteter. 

Til sammenligning viser en tidligere stor undersøgelse blandt småbørnsforældre i Danmark, at mellem 12-13% af forældrene er i 'risiko' eller 'stor risiko' for stress eller depression. Det samme gælder for 69% af forældrene i den nye undersøgelse fra Røde Kors.  

Begrænser børnenes sociale liv 
Efter måneders inflation og store prisstigninger har forældrene nu så svært ved at få økonomien til at hænge sammen, at de må spare på både mad, nødvendigt tøj og medicin til deres børn og må sige nej til børnenes sociale aktiviteter, fordi der ikke er penge til det. Det fører til store psykiske belastninger.  

Mere end halvdelen af familierne (56%) med børn mellem 6-16 år svarer, at børnene har undladt at deltage i sociale arrangementer, fordi der ikke var råd. Af de familier, hvor børnene på grund af økonomi har undladt at deltage i sociale arrangementer, svarer 75% af forældrene, at det skyldes prisstigninger på dagligvarer, el og varme, og 21% svarer ’til dels’. 

”Mange forældre giver udtryk for, at de er meget følelsesmæssigt påvirkede af at skulle begrænse deres børns sociale liv. Og helt gennemgående viser undersøgelsen, at både børn og forældre er meget påvirkede af de store økonomiske bekymringer, de har, hvilket viser sig ved, at de sover dårligt, er kede af det, har angstanfald, taber sig og fryser. Og oven i det følger en skamfuldhed hos forældrene over ikke at kunne opfylde børnenes basale behov, siger Ziga Friberg. 

Føler sig ensomme 
Både begrænset økonomi, bekymringerne om og skammen over den betyder også, at mange familier isolerer sig. Undersøgelsen viser, at 50% af forældrene oplever svær ensomhed. Til sammenligning var det 12% af befolkningen, der oplevede svær ensomhed i 2021.  

”Familierne er hårdt pressede på økonomien, samtidig med at de også er pressede mentalt og socialt. Alt for mange glider ud af fællesskaberne og har hverken overskud eller økonomi til at være med. Ensomhed nedbryder menneskers velbefindende og øger risikoen for en række både fysiske og psykiske lidelser, så det er en ond spiral. Familierne har brug for hjælp nu og her, men der er også brug for mere langsigtede og bæredygtige løsninger. Det håber vi sker med den nye regerings fokus på børn og unges mentale trivsel og fremtidsmuligheder”, siger Ziga Friberg. 

Røde Kors støtter årligt over 3.000 børn og forældre med netværk, en-til-en-relationer og økonomisk støtte.  

 

FREMHÆVEDE RESULTATER

  • 56% af forældrene svarer, at deres børn har undladt at deltage i sociale arrangementer, fordi der ikke var råd 
  • 49% af forældrene er i stor risiko for stress eller depression 
  • 49% oplever svær ensomhed 

OM UNDERSØGELSEN 

Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 623 fuldførte og 72 delvise besvarelser blandt forældre, der deltager i en frivillig social aktivitet i Røde Kors, og som modtog økonomisk støtte fra Røde Kors i sidste halvdel af 2021 eller første halvdel af 2022. Svarprocenten er 60% (fuldførte besvarelser). 

 

Kontakter

For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:


3529 9699
Røde Kors.dk/presse

Links

Information om Røde Kors

Røde Kors
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø

+45 35 25 92 00https://www.rodekors.dk/

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

Røde Kors: De medicinske faciliteter i Gaza er presset til det yderste20.3.2025 11:56:00 CET | Pressemeddelelse

”Når antallet af ambulancer er nede på 50%, og der mangler både medicin og udstyr, er det klart, at det bliver mere og mere vanskeligt at sikre at vi kan redde liv,” siger katastrofechef i Røde Kors, Peter Schultz. Mangel på brændstof betyder, at Palæstinensisk Røde Halvmåne kun kan bruge 23 af deres 53 ambulancer. Med tirsdagens bombardement blev ambulancerne sendt ud over hele Gaza – så brændstoflagrene er nu svundet yderligere ind. Samtidig betyder blokaden af nødhjælp, at sundhedsklinikker og hospitaler er ved at løbe tør for både medicin og medicinsk udstyr, fortæller Peter Schultz. ”Vores kollegaer i Palæstinensisk Røde Halvmåne har arbejdet under vanskelige forhold de seneste 16 måneder. Den nuværende situation med en total blokade af nødhjælp til Gaza har presset dem helt i bund – selvom de knokler for at hjælpe.” Røde Kors’ katastrofechef, Peter Schultz, er i dag i Amman, Jordan. Kontakt kommunikationskonsulent Emilie Amstrup ved interviewforespørgsler på +45 31444146

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye