Julen vender tilbage til Codanhus

Julen varer længe. Men hvor de fleste forbinder julen med glæde og samvær, kan den for de mange danskere, der både er enlige og ensomme, forekomme særlig langtrukken. Og for mange trist. Tal fra Røde Kors og Ældre Sagen viser, at 380.000 voksne danskere føler sig svært ensomme, hvilket svarer til mere end otte procent af befolkningen.
Over 70 frivillige hjælper til julefesten
Det er baggrunden for Røde Kors Hovedstadens mangeårige juletradition, som skaber et rum for de mennesker, som ikke ønsker at fejre julen alene. Til julefesten er der alt, hvad hjertet begærer af både julemad, hygge, samvær, sang og gaver. De seneste knap 20 år har det været en tradition at afholde julefesten i Codanhus på Gammel Kongevej i København med hjælp fra frivillige fra både Røde Kors Hovedstaden og Codan. De mere end 70 frivillige sørger for alt fra uddeling af gaver, julemad, hygge og underholdning til de flere hundrede deltagere. Juleaften i Codanhus byder foruden julemad og gaver på sang og underholdning med bl.a. Peter Mygind og Sofie Gråbøl, som læser juleevangeliet højt.
Endelig er vi sammen efter corona
De seneste to år har det ikke været muligt at afholde arrangementet på grund af corona-restriktionerne. Sidste år kørte mange frivillige rundt fra dør til dør og udleverede mad og gaver til de tilmeldte deltagere som et plaster på såret. Men det opvejer ikke samværet. Derfor glæder generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl sig særligt til julefesten i Codanhus i år.
”Det er en stor glæde, at vi igen kan være sammen, og ikke mindst at vi igen er i stand til at afholde vores julefest for ensomme i Codanhus. Vi ved, hvor meget det betyder for den enkelte, og derfor skar det i hjertet, at vi måtte aflyse både sidste og forrige år,” siger Anders Ladekarl. Han peger på, at ensomhed ikke kun rammer den enkelte, men udgør et egentligt samfundsproblem.
En stor samfundsudfordring
”Det er en af vores helt store, men desværre ofte oversete, sociale udfordringer, som vi som samfund har et særligt ansvar for at håndtere. Udover at tage ansvar for den enkelte, må vi også forholde os til, at dét at føle sig alene fører til alvorlige følgesygdomme og dermed bliver en samfundsudfordring,” siger Anders Ladekarl. Han påpeger, at ensomhed hvert år koster samfundet mindst 8,3 mia. kr.
”Konsekvenserne er store – både menneskeligt og samfundsøkonomisk, og det er på tide, at vi handler på ensomhed som den store samfunds- og folkesundhedsudfordring, den reelt er,” siger Anders Ladekarl, der selv deltager i julearrangementet i Codanhus. Det samme gør Rasmus Werner Nielsen, der er adm. direktør i Alm. Brand Group, der også omfatter forsikringsselskabet Codan.
”Sammen med min familie, kolleger og frivillige fra Røde Kors Hovedstaden lægger jeg stor vægt på at holde fast i denne meget meningsfyldte Codan-tradition, hvor vi holder jul for dem, der ellers skulle holde jul alene, og for familier som har svært ved at få enderne til at mødes. Jul i Codanhus er for mig en tradition som i den grad rammer hvad julen handler om - glæden ved at give og ved at være en del af fællesskabet.
- 380.000 (over 8 pct.) voksne føler sig svært ensomme. Heriblandt er 125.000 unge mellem 16 og 29 år (12 pct.).
- Blandt ældre (65+) oplever 55.000 svær ensomhed
- 6 pct. af børnene i alderen 11-15 år føler sig ofte eller meget ofte ensomme
(Kilde: Røde Kors og Ældre Sagen)
Læs mere om ensomhed i Røde Kors' og Ældre Sagens fælles inspirationsoplæg, der er lavet i samarbejde med 90 andre organisationer.
Kontakter
Mikael WinklerPresseansvarligAlm. Brand Group
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkBilleder

Information om Codan Forsikring
Hos Codan er vores vigtigste opgave at fjerne mest mulig usikkerhed og risiko i vores kunders hverdag. Så de trygt kan fokusere på det, der betyder mest – og få ting til at ske.
Codan Forsikring har cirka 300.000 danske husstande og 35.000 små og store virksomheder som kunder og er en del af Alm. Brand Group.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum