Forskere modbeviser 30 år gammelt paradigme. De første skove mindskede ikke CO2 i atmosfæren

I dag kan man næsten ikke forestille sig en verden uden træer. Men sådan var det faktisk. For længe før, der kom både skove og mennesker, levede der små busklignende planter på landjorden.

I mange år er forskere i hele verden gået ud fra, at det var træerne, der spillede en rolle, da CO₂-niveauet i atmosfæren faldt, og klimaet på Jorden blev koldere.

Indtil nu. Forskere på Københavns Universitet har nemlig med en ny metode opdaget, at de små karplanter, der levede, før de udviklede sig træer for 385 millioner år siden, måske har større betydning, end man troede.

”Vi kan bestemme CO₂-indholdet i atmosfæren i fortiden ud fra plantefossiler gennem en ny metode. Det gør det muligt at forstå klimaforandringer, når CO₂-niveauet stiger på Jorden. De første resultater kan blandt andet betyde, at mindre ændringer i CO₂-niveauet har større indvirken på klimaet end hidtil antaget” siger Tais W. Dahl, der er lektor på Globe Institute på Københavns Universitet.

Studiet kan give os en forståelse af processerne, der styrer klimaet på Jorden, og for eksempel hvilken rolle, træer potentielt spiller for klimaet i dag.

”Vi startede med at anvende metoden langt tilbage i tiden, hvor forskerne var stort set enige om, at der var meget CO₂ i atmosfæren – nemlig før der kom skove. Man har troet, at fremkomsten af skove fik CO₂-niveauet til at falde. Men i stedet for de 4000 ppm, man regnede med, så kunne vi vise, at der kun var tæt på 600 ppm. Det er ikke langt fra der, hvor vi er på vej hen nu,” siger Tais W. Dahl og fortsætter:

”Det faktum, at CO₂ niveauet ikke har ændret sig så voldsomt, kan betyde, at klimaet er mere følsomt over for ændringer i atmosfærens CO₂-niveau end hidtil antaget. Jordens klima-sensitivitet er omdiskuteret, fordi der er mange processer, som fx skydannelse, vanddamp og havstrømme, der spiller ind og kan forstærke temperaturudsving.”

Ved at kigge på både levende planter og ældgamle fossile planter, kan forskerne nu bestemme mængden af CO₂ i Jordens atmosfære på det tidspunkt, hvor de fossile planter var i live. Det gør det muligt at bestemme CO₂-niveauet under tidligere klima på Jorden mere nøjagtigt.

Vi skal forstå ”forvitring”

Tais W. Dahl og hans kollegaer mener, at træer ikke er lige så gode til at fjerne CO₂ fra atmosfæren, som det tidligere har været tænkt. Det er til gengæld de mindre karplanter med små, sparsomme rodnet, der eksisterede, før der kom træer på jorden.

”Vi mener, at det er fremkomsten af de primitive karplanter og ikke skovene, der giver størst CO₂-fald. Det skyldes, at karplanterne har et sparsomt rodnet og har sværere ved at holde næringen i jorden og derfor har et større behov for at optage ny næring fra undergrunden, og det sker gennem forvitring af mineralerne i jorden,” siger Tais W. Dahl.

Den såkaldte forvitring spiller en særlig rolle i forståelsen af, hvordan vi kan mindske CO₂-niveauet i atmosfæren.

”Der er to grunde til, at planter fjerner CO₂ fra atmosfæren. Den ene er den, vi nok først tænker på, hvor det er planten selv, der optager CO₂ og laver sukkerstoffer. Men en plante tager også næring fra den jord eller sten, den står i, ved at opløse stenpartiklerne gennem kemisk forvitring. I den proces bruges CO₂ til at opløse mineralerne i jorden. Det er faktisk den primære årsag til, at træer og planter over længere tid nedbringer CO₂-niveauet,” forklarer Tais W. Dahl.

Det er også grunden til, at træerne måske ikke har så stor betydning, som Tais W. Dahl og hans kollegaers forgængere troede. Træer er nemlig ikke lige så gode til at forvitre som de mindre planter.

”Planterne har et større behov for at tage næringen fra mineraler i jorden, og det skaber mere forvitring. Træerne står ét sted og har effektive rodnet, der blandt andet er med til at holde på næringen, og det skaber et mere lukket system. Derfor forvitrer træer mindre end de primitive planter over tid, og det er denne nye forvitring, der primært sørger for at træer og planter er med til at fjerne CO₂ fra atmosfæren,” forklarer Tais W. Dahl.

Et skridt på vejen til flere løsninger

Men skal vi så begynde at plante en masse lave karplanter i stedet for træer og skove, så vi kan begrænse CO₂-indholdet i atmosfæren? Ikke helt, siger Tais W. Dahl.

”Træer er gode af andre grunde, for eksempel for biodiversitet. Og så er det vigtigt at huske, at løsningerne på klimaudfordringerne i dag ikke udelukkende kan findes i øget forvitring, men kræver mange tiltag.”

Studiet gør os klogere på, hvad der styrer CO₂-niveauet i atmosfæren, og hvor følsomt klimaet er over for ændringer i mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Og så kan det være med til at give os idé om, hvordan naturens processer har indflydelse på CO₂-niveauet.

”At finde løsninger er det allervigtigste. Men for at finde løsningerne er vi også nødt til at vide så meget som muligt om de processer, der er potentielle CO₂-fjernere, fx træplantning og øget forvitring,” siger Tais W. Dahl og fortsætter:

”Hvis vi skal forstå, hvordan det virker på global skala, og hvad konsekvenserne er, så er det en god idé at kigge på, hvad der skete, tidligere da Jorden undergik større forandringer, og de her mekanismer ændrede sig globalt. Og det er det, vi gør med dette studie.”

Studiet ”Low atmospheric CO2 levels before the rise of forested ecosystems” er lavet i samarbejde med et hold internationale forskere. Studiet er udgivet i Nature Communications.