Nyt forskningsprojekt skal undersøge effekten af søvn på vægt, stofskifte og indlæring hos børn

Forskning har vist, at for lidt søvn øger både børn og voksnes risiko for at blive overvægtig, og at tab af blot et par timers søvn kan have negative effekter på kognitive funktioner såsom opmærksomhed og hukommelse – og dermed potentielt på evnen til at lære og præstere i skolen. Generelt ved vi dog for lidt om mekanismerne, der ligger bag, og særligt hos børn mangler vi viden om, hvad manglende søvn har af betydning for stofskifte og indlæring.
Kan ekstra søvn forbedre overvægtige børns kropsvægt og indlæring?
I et nyetableret samarbejde har Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og Dansk Center for Søvnsygdomme ved Rigshospitalet, sammen med flere andre nationale og internationale partnere, nu iværksat MORE2SLEEP; et studie der dykker ned i, hvad ekstra søvn betyder for overvægtige børns evne til at regulere kropsvægt og for deres læreprocesser. Det fortæller leder af MORE2SLEEP, professor Faidon Magkos fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet:
”Der er et væld af forskning, der forbinder for lidt søvn med overvægt. Og det gør sig desværre særligt gældende blandt børn og unge. I den aldersgruppe kan man også se, at kort søvn hænger sammen med lavere faglig præstation i skolen. Men vi mangler viden om mekanismerne bag disse sammenhænge, og endnu mere vigtigt; hvad kan der gøres for at vende disse negative effekter?" siger Faidon Magkos og fortsætter:
”Med det hold af forskere, vi har samlet og med det forskningsprojekt, som vi har designet, så har MORE2SLEEP potentialet for at blive en milepæl i forhold til at forstå sammenhængene mellem søvn, kropsvægt, stofskifte og indlæring.”
Hvorfor er søvnen vigtig?
Professor, dr. med. Poul Jørgen Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme ved Rigshospitalet, er også en del af studiet. Han fortæller, at kvaliteten af de få eksisterende studier er begrænset på grund af for få deltagere og for kort varighed og dermed en manglende indsigt i de sammenhænge, der ligger bag konklusionerne. Så når man i MORE2SLEEP sigter mod at få børn til at sove 45 – 60 minutter ekstra hver dag i 12 uger – med en opfølgning efter et halvt år – så giver det mulighed for at følge effekterne over længere tid og dermed også mulighed for at oparbejde en langt større viden end hidtil.
”Vi ved faktisk ikke, hvad der sker, når man øger søvnmængden hos børn, der er overvægtige og som sover for lidt. Det er derfor, vi nu vil følge 300 6 – 9-årige børn. Det kan give os afgørende ny viden ift. hvordan søvnen påvirker børns regulering af stofskiftet, balancen mellem sult og mæthed, hukommelsesfunktioner og meget andet. Vi vil med studiet øge vores viden om, hvad børns søvn betyder for deres udvikling, og derefter kunne give sundhedsråd til forældre og beslutningstagere,” fortæller Poul Jørgen Jennum.
Søvn er vigtigt for indlæringsevnen
Lektor Jesper Lundbye-Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet står i spidsen for den del af studiet, der handler om kognitive funktioner, hukommelse og læring. Han forklarer, at der er veldokumenterede sammenhænge mellem søvn, de kognitive funktioner og læring:
”Vi ved, at søvn har stor betydning for vores kognitive funktioner og derunder hukommelse, og hvis vi mister søvn, kan det have negativ effekt på vores indlæringsevne. Blandt andet fordi en væsentlig funktion af søvn er, at den fremmer ’fasttømringen’ af hukommelsen. Men vi kender ikke effekterne af at øge søvnlængden for børn, der sover for lidt. Og derfor er dette projekt så vigtigt - fordi vi både undersøger effekter på kognitive funktioner og læring, men også undersøger de bagvedliggende mekanismer i hjernen,” siger Jesper Lundbye-Jensen.”
Fundamentet for behandlingsstrategier og søvnanbefalinger
Ifølge professor, dr. med. Arne Astrup, Senior Vice President og programdirektør for Obesity and Nutritional Sciences hos Novo Nordisk Fonden, kan projekt MORE2SLEEP blive et referencepunkt for fremtidige studier af søvn og sammenhænge med overvægt, neurofysiologi og kognitiv funktion hos børn:
”Med bevillingen til MORE2SLEEP ønsker Novo Nordisk Fonden at give forskerne mulighed for at producere ny viden om, hvad søvn betyder for kropsvægt og mental performance. Ambitionen er, at viden fra projektet kan føre til nye og bedre søvnanbefalinger til både forældre, sundhedsplejersker og andre med ansvar for de mindre børns sundhed. Dermed vil projektet kunne have en positiv effekt på, hvordan børn sover, hvad de spiser, på deres vægt og deres indlæringsevne. Det er forandringer, der kan ledsage dem resten af livet," siger Arne Astrup.
Projekt ’MORE2SLEEP - A randomized controlled trial of sleep extension to reduce overweight and improve learning in prepubescent children’ løber fra 1. januar 2023 til 31. december, 2026 og hviler på en bevilling på 24.854.806 kr. fra Novo Nordisk Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Professor Faidon Magkos
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: fma@nexs.ku.dk
Telefon: 3533 3671
Lektor Jesper Lundbye-Jensen
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Mail: jlundbye@nexs.ku.dk
Telefon: 2961 1953
Professor Poul Jørgen Jennum, overlæge, dr.med.
Dansk Center for Søvnmedicin
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme
Rigshospitalet
Mail: poul.joergen.jennum@regionh.dk
Telefon: 4025 7495
Pressechef Christian Mostrup
Novo Nordisk Fonden
Mail: cims@novo.dk
Telefon: 3067 4805
Kristian Levring MadsenTeamleder for kommunikationKøbenhavns Universitet - Institut for Idræt og Ernæring
Tlf:40481684kma@nexs.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet beskæftiger sig med forskning, uddannelse, innovation og formidling inden for ernæring, fysisk aktivitet og idræt på højeste internationale niveau og dækker såvel sundhedsvidenskabelige som humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner.
Læs mere på nexs.ku.dk.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet – Institut for Idræt og Ernæring
Bevægelse i undervisningen styrker børns læse- og stavefærdigheder28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet viser, at fysisk aktivitet har positiv effekt på børns sproglige færdigheder og overordnet læringsudvikling – når den fysiske aktivitet er meningsfuldt forbundet med undervisningens faglige indhold. Fundene har betydning for, hvordan undervisning bør organiseres i fremtiden.
Mindre kulhydrat og mere protein og fedt mindsker risikofaktorer for hjertekarsygdomme ved type 2-diabetes19.2.2025 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
Forskning viser, at en reduceret mængde kulhydrat og en øget mængde protein og fedt i kosten nedsætter fedtindholdet i leveren og blodet hos personer med type 2-diabetes. Hermed reduceres risikofaktorer for udvikling af hjertekarsygdomme og sygdom i leveren. Forbedringerne er uafhængige af, om man taber sig i vægt. Sådan lyder konklusionerne fra et nyt studie udført på Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Nyt, internationalt forskningssamarbejde skal udvikle og teste et forbedret kosttilskud til gravide kvinder8.1.2025 12:02:00 CET | Pressemeddelelse
Dårlig ernæring under graviditeten kan have alvorlige konsekvenser for både mødres og børns sundhed. Et nyt forskningssamarbejde - MoMS - mellem forskere i Kenya, Norge og Danmark har til formål at udvikle og teste et nyt, forbedret kosttilskud, der skal reducere forekomsten af lav fødselsvægt, forbedre sundhed hos mødre og børn og styrke vækst og kognitiv udvikling hos børnene. MoMS er støttet af Bill & Melinda Gates Foundation og Novo Nordisk Fonden med i alt 68 mio. kr.
Alle mennesker er unikke – også i tarmen29.11.2024 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet udbygger vores viden om tarmen og tarmbakteriernes liv. Studiet viser blandt andet, at ændringer i tarmens miljø har betydning for tarmbakteriers sammensætning og aktivitet. Dette kan i sidste ende være med til at forklare, hvorfor vi alle har forskellige tarmbakterier og sandsynligvis også, hvorfor vi reagerer forskelligt på den samme mad.
OL-eksperter fra Institut for Idræt og Ernæring22.7.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De Olympiske Lege står for døren, og i den anledning har Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet udarbejdet en liste over en række af instituttets OL-eksperter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum