Moderat prisstigning til fjernvarmeforbrugerne
20.12.2022 14:02:40 CET | Dansk Fjernvarme | Pressemeddelelse

En ny opgørelse fra Forsyningstilsynet viser, at prisen på fjernvarme i gennemsnit er steget med 6,3 pct. fra august 2021 til 2022. Den gennemsnitlige fjernvarmepris for et såkaldt standardhus på 130 kvm. med et varmeforbrug på 18,1 MWh pr. år er dermed steget til 13.547 kr. pr. år mod 12.739 kr. sidste år.
Opgørelsen over fjernvarmepriserne viser dermed også, at prisen på fjernvarme stiger mindre end andre forsyningsydelser og forbrugerprisindekset generelt. Til sammenligning var elpriserne i august i år ca. 71 pct. højere end i 3. kvartal 2021. Forsyningstilsynet har endnu ikke offentliggjort naturgaspriserne for 3. kvartal, men sammenlignes naturgasprisen fra 2. kvartal 2021 med 2. kvartal 2022 steg naturgasprisen med 138 pct.
- For langt de fleste fjernvarmeforbrugere har prisen på opvarmning holdt sig nogenlunde i ro det seneste år, hvor de fleste blot har oplevet en moderat stigning. Sammenlignet med individuelle opvarmningsløsninger er det positivt, at den gennemsnitlige fjernvarmeprisstigning har været forholdsvis beskeden. Dog er der enkelte selskaber, der fortsat mærker konsekvensen af at have været bundet til at fyre med den dyre naturgas eller som er hårdt ramt af de stigende priser på el, at de har måtte sætte prisen markant op, siger Katarina Siebuhr Kristiansen, Økonomisk konsulent i Dansk Fjernvarme, der fortsætter:
- Fjernvarmeselskaber har mulighed for at producere varme ved flere forskellige energikilder, og det gør dem generelt mere robuste overfor prisstigninger på enkelte energikilder sammenlignet med individuelle varmeløsninger på naturgas, træpiller eller strøm. I fjernvarmen kan det være en sammensætning af energikilder som eksempelvis overskudsvarme fra procesindustri, solvarme, bæredygtig biomasse og affaldsenergi, som gør fjernvarmeselskaberne i stand til at holde priserne nogenlunde i ro.
Udviklingen i energipriserne viser, at fjernvarme ikke er lige så eksponeret overfor store prisudsving i energikilder. Dog afhænger udviklingen af fjernvarmeprisen for 2023 af, hvordan priserne på naturgas, el og bæredygtig biomasse udvikler sig det kommende år.
Det fremgår samtidig af Forsyningstilsynets varmeprisstatistik, at det nogle steder er blevet billigere at være fjernvarmekunde.
Udfasning af naturgas haster
I dag kommer 75 pct. af fjernvarmen fra grøn energi, og i 2030 kan fjernvarmen blive 100 pct. grøn. Energikrisens markante prisstigninger understreger vigtigheden af udfasning af naturgas – både som individuel løsning og i fjernvarmen.
- Fjernvarmesektoren er en vigtig brik for Danmark i målet om 70 pct. CO2 reduktion i 2030. Hvis det skal lykkes kræver det at de selskaber, der skal foretage de omfattende investeringer også har en vis sikkerhed for deres investeringer og at de har adgang til den nødvendige arbejdskraft, hvad enten de skal udbygge med CCUS, foretage omfattende konverteringer, udnytte overskudsvarmen fra PtX eller andet, siger Katarina Siebuhr Kristiansen.
Læs Forsyningtilsynets pressemeddelelse
Fakta om udviklingen i fjernvarmepriserne
- Fjernvarmeprisen steg fra 12.739 kr. pr. år til 13.547 pr. år for et standardhus på 130 kvm og et forbrug på 18,1 MWh fra august 2021 til 2022. Det svarer til en stigning på 6,3 pct.
- Forbrugerprisindekset steg i samme periode med 8,9 pct.
- Elprisen steg fra 240,1 øre/kWh pr. år til 409,5 øre/kWh pr. år ved et forbrug på 4.000 kWh fra 3. kvartal 2021 til 3. kvartal 2022. Det svarer til en stigning på 70,6 pct.
- Naturgasprisen steg fra 7,6 kr./m3 pr. år til 18,1 kr./m3 pr. år fra 2. kvartal 2021 til 2. kvartal 2022. Det er en stigning på 138 pct.
Kilde: Forsyningstilsynet og DST forbrugerprisindeks
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder

Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Folketingsvalg: Sæt forsyningssikkerhed og stabilitet på valgkortet2.3.2026 14:52:48 CET | Pressemeddelelse
Fortsat høje og ustabile gaspriser, krig på det europæiske kontinent og med blot knap 4 år til 2030, hvor vores el- og varmeforsyning skal være helt grøn. Der er rigelig med udfordringer som vores energi- og forsyningssektor skal håndtere. Det kommende Folketing skal sikre stabilitet og sikkerhed, så alle danskere kan få en grøn forsyning og ikke skal frygte strømsvigt og kolde stuer.
CCS skal sikre CO2-reduktioner langt udover 203026.2.2026 11:03:27 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet tvivler i sin nye statusrapport på, at klimamålet på 70 procents CO2-reduktion i 2030 vil blive indfriet, blandt andet på grund af CCS-puljens udfald. CCS bør dog stadig spille en væsentlig rolle i at indfri vores klimaambitioner, mener Dansk Fjernvarme.
CCS-pulje lukker med to bydere – godt for klimaet4.2.2026 14:50:15 CET | Pressemeddelelse
Der er nu sat punktum i statens milliardudbud til CCS. Udbuddet lukkede med to bud på CO2-fangst fra henholdsvis en fjernvarmeaktør og industri. En positiv udvikling for CCS i Danmark, men der følger stadig en evaluering og dialog om, hvordan udviklingen kan fortsætte for den grønne omstilling og klimamål, siger Dansk Fjernvarme.
Fortvivl ej! Fjernvarmen sørger for strømmen i juletiden22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når der skal steges and og brunes kartofler, står fjernvarmens kraftvarmeværker klar til at sikre julefreden ved at sørge for strøm nok til danskerne, så ovnen ikke går ud og induktionskomfuret ikke slukker. For fjernvarmen er meget mere end varmt vand i radiatoren.
2035-klimamål: God plads til højere ambitioner18.12.2025 10:36:35 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren står klar til at bidrage og arbejde for at opnå en klimaneutral fremtid. Dermed er sektorens brancheorganisation, Dansk Fjernvarme, også ærgerlig over, at Regeringens fremsatte klimamål for 2035 kun ender på 82 procent, da et højere og mere ambitiøst mål hurtigere ville kunne sikre den nødvendige udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
