Minder fra en dag med stor betydning - spotudstilling åbner lige op til årsdagen for Frederik 9.s død

”Vores far var vildt stolt af den medalje resten af sit liv og viste den stolt frem til alle, som ville se den. Den sad på hans kiste den dag, han blev bisat.”
Sådan fortæller Anne Nygaard, hvis far var en af de DSB-medarbejdere, som sad vagt ved kisten i Kongevognen fra Københavns Hovedbanegård til Roskilde Station. Medaljen, som han modtog som tak for sin indsats, er netop en af de genstande, som har fundet vej til montren i Roskilde Museums kommende spotudstilling.
”Den er et godt eksempel på, hvor stor betydning begravelsen fik for virkelig mange mennesker – ikke mindst i Roskilde, som hele dagen var på den anden ende. For nogle mennesker mindede begravelsen dem om dødsfald blandt deres pårørende. For nogle er den en af de begivenheder, de binder minder fra deres fortid op på, og for andre igen blev den skelsættende for navngivningen af deres eget barn, som naturligvis blev... en Frederik. Det er netop denne vifte af betydninger, vi gerne vil give et lille indblik i med vores udstilling,” forklarer Laura Maria Schütze, som er museumsinspektør, ph.d. på ROMU og forsker i kongelige begravelser.
En særlig opgave til en særlig dag
Meningen med spotudstillinger på Roskilde Museum er, at museet kan udstille noget relativt hurtigt - i en skala, som ikke kræver flere års planlægning. Trods udstillingens beskedne omfang har holdet bag bestræbt sig på at skabe en sanselig og ganske alsidig udstilling:
”Her kan man for eksempel opleve både ambulancefører Erling fortælle om dengang, han stod lige bag Grace Kelly inde i domkirken og kunne dufte til hendes parfume. Og Poul, der som tømrer blev sat til at bygge ”festivaltoiletter” inde i kirken”, fortæller Laura - med henvisning til de interimistiske toiletter, som i al hast skulle bygges til de kongelige og deres gæster inde i domkirken.
”For nogen gæster vil udstillingen måske endda vække deres egne minder om denne særlige dag – hvad enten man fulgte begivenhederne i januarkulden langs ruten eller hjemme fra stuen, hvor begravelsen blev tv-transmitteret.”
Granduft og fælles sorg
Indsamlingen af minder blev sat i gang for et år siden i forbindelse med sømandskongens 50 års-dødsdag den 14. januar 2022. Og den vakte stor interesse; på to en halv uge fik museet 140 henvendelser.
Et emne, der går igen og igen i beretningerne, er den stemningsmættede begravelse. Det er fortællinger om Roskildes gader belagt med duftende gran og iklædt en flagallé med sørgeflor. Det er fortællinger om højtideligt udsmykkede butikker; om mennesker, der trodsede kulden for at samle sig i stille respekt, om stolthed over at være en del af noget betydningsfuldt - og om oplevelsen af stor samhørighed i sorgen.
Det vækker genklang den dag i dag, også hos Laura Maria Schütze:
”Jeg var i London i forbindelse med Dronning Elizabeths begravelse, og jeg blev ærligt talt lidt paf, da jeg genlæste erindringerne for Frederik 9.s begravelse. De nævner fællesskabet, der voksede ud af sorgen, stilheden og følelsen af at være del at noget helt særligt. Sådan var det at være i London i september 2022, og sådan var det at være i Roskilde i januar 1972”
Foredraget ”Kongen er død. Længe leve dronningen”
Hvis du vil høre mere om Laura Maria Schützes forskning i Frederik 9. begravelse, så tag med til foredraget ”Kongen er død. Længe leve dronningen”
Her fortæller hun om de foreløbige resultater af indsamlingen og sætter Frederik 9.s begravelse i perspektiv til både den kongelige begravelsestradition, vi har i Roskilde Domkirke, og til udlandet.
Foredraget finder sted kl. 19 på Roskilde Museum samme dag som spotudstillingen åbner, dvs. tirsdag den 10. januar 2023.
Billetter kan købes på billetto.
Spotudstillingen, der åbner 10. januar, præsenterer et lille udpluk af de mange personlige beretninger, fotografier, film og genstande, som museet har samlet ind siden januar 2022.
Læs mere om selve indsamlingen.
Spotudstillingen er en del af forsknings- og formidlingsprojektet Religion – levende kulturarv, som er støttet af VELUX FONDEN.
Nøgleord
Kontakter
Laura Maria SchützeMuseumsinspektør, Ph.D., Nyere tidROMU
Tlf:29 32 75 93laurams@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder




Links
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum