Edition·S udgiver værker af Juliana Hodkinson

I sin musik udforsker Juliana Hodkinson kritisk sociale relationer inden- og udenfor kunsten ved bl.a. at inddrage hverdagsgenstande i sine værker og senest, lade publikum tage direkte del i opførelsessituationen. Målet er her at stille spørgsmål ved de sociale, kulturelle og politiske relationer, der pågår i musikalsk praksis. I hendes seneste værk, GROUND VIEW fra 2022, er asymmetri og ulighed i centrum for den lydlige oplevelse, og publikum inviteres her helt bogstaveligt til at komme i dialog med et musikalsk forløb, hvor skiftende forhold mellem sociale, personlige og kunstneriske handlingsrum undersøges.

Hodkinson arbejder med instrumenter, objekter og materialer, og situationsspecifik elektronik og forstærkning. Hendes praksis bevæger sig inden for eksperimenterende musik- og lydkunstgenrer. Hendes værker spænder fra intime kammerværker over multimediale værker med film, tekst og tale med elementer af live hørespil, til større elektroakustiske produktioner. 

Lightness fra 2015 er et studie i totalt mørke med sprøde lyde fra forstærkede tændstikker og tændstikæsker. Tre performere tænder, stryger, slukker og shaker tændstikker og tændstikæsker i et stramt komponeret forløb. Lydelementerne skaber tilsammen et varieret miniature-instrumentarium, der skifter mellem at lyde råt, militært, organisk og ekspressivt. Hvert strøg af en tændstik efterfulgt af en lille flamme, oplyser performancesituationen nok til at forbinde det visuelle og lydlige udtryk som en kunstnerisk årsag-virknings-kæde. Hverdagsgenstande glider over i et kunstnerisk udtryk gennem noget så dagligdags, som at stryge en tændstik, og så også noget så storslået, som at fordrive mørket med lyd og lys.

I Jounce fra 2014 går Hodkinson den modsatte vej. Her omtænker hun celloens traditionelle lydgivende funktion til et aktionfelt, ved at dæmpe strengene og slå på dem med to omvendte buer i cellistens venstre og højre hånd. Ved en undersøgelse af diverse col legno battuto spilleteknikker, lokker Hodkinson et resonansunivers ud af celloen, som ikke lyder som det, man traditionelt forbinder med en cello.

Med stor humor og indsigt, sætter Hodkinson i (something in capitals) fra 2017, vores tid på spidsen gennem uddrag af sætninger, ord, lyde fra analoge mini-synthesizere m.m., og vender og drejer forholdet mellem sociale konstruktioner i kunsten gennem sin egen prisme af eksperimenterende komposition. Stærke politiske buzzwords rimer på helt poppede og kitschede ord, som hældes i den samme smeltedigel. Ordene er både ladet med betydning og samtidig helt vibrerende betydningstomme som rene klangrim, der udstiller ordenes dobbelthed. 

I Hodkinsons værkserie Nothing breaking the losing fra 2016- (igangværende), bliver publikum inviteret med ind i selve opførelsessituationen, og får derved tildelt ansvar for at realisere værket sammen. Strygeinstrumenternes strenge får tilføjet bomuldstråde, som musikerne trækker i med fingrene, så de vibrerer og giver lyd tilbage til instrumenterne. Enkelte publikummer får lov til at holde tråde, som er spændt hen over performancearealet. I trådene dingler knapper, nøgler og andre små klingende objekter, som svæver over en lille installation af sarte porcelæns- og glasservice på gulvet. Trådene er som livliner, der ligesom navlestrenge, giver direkte næring og indhold til stykket gennem en fælles indsats. En tekst reciteres; den er en bøn om at forbinde bittesmå menneskelige handlinger med større sociale og indviklede mellemmenneskelige sammenhænge, som har et personligt afsæt i køn, race, nationalitetsfølelse og klasse- og familieforhold. Indtil videre er serien blevet til en række udgaver - Nothing breaking the losing (2016), Nothing breaking / occasion (2018), Nothing breaking / necessary places (2022), Nothing breaking / no care (2022), som alle arbejder med netop denne sociale mekanik, hver gang med forskellig instrumentation, installation af tråde og objekter, grad af forstærkning og publikumsinteraktion.

...................................................................................................

Juliana Hodkinson (f. 1971) har studeret musikvidenskab og filosofi på King’s College Cambridge, japansk på Sheffield Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om stilhed i musik og lydkunst. Hun har fået kompositionsundervisning af Hans Abrahamsen, Per Nørgård, Tristan Murail og Dieter Schnebel. Hun er forperson for Dansk Komponistforening og har bl.a. siddet i Statens Kunstfond. I 2015 modtog hun Carl Nielsen og Anne-Marie Carl Nielsens hæderslegat, og i 2017 vandt hun Stuttgart Composition Prize.

Hun har undervist i komposition og musik/media æstetik på Københavns Universitet, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Technische Universität Berlin, Högskolan för scen och musik i Göteborg, Grieg Akademiet i Bergen,og er lektor i klassisk og elektronisk komposition på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hun har været gæsteunderviser på fx Darmstädter Ferienkurse, Field Kitchen Academy og Danish New Music Academy, og har holdt keynotes på Royal Melbourne Institute of Technology, ZKM Karlsruhe og Kunstuniversität Graz. 

Juliana Hodkinson har fået værkbestillinger og opførelser af bl.a. Ensemble Mosaik, Neue Vokalsolisten, BBC, Westdeutscher Rundfunk, Darmstädter Ferienkurse, Chamber Made Opera og Phønix16. Som musikskribent har hendes tekster været offentliggjort i MusikTexte, Musicology Research, Seismograf og Bogazici Chronicles.