Den 29. juli fylder komponisten Jeppe Ernst 40 år
Jeppe Ernst har markeret sig som en enestående skikkelse på den danske og internationale scene for ny musik med en radikalt anderledes tilgang til komposition.

Hans værker er oftest helt lydløse og udfordrer vores grundlæggende opfattelse af, hvad musik er.
”På min egen pseudo-filosofiske måde er jeg kommet frem til, at musikkens grundessens ikke kan være lyd,” har Jeppe Ernst forklaret om sine tavse værker. ”Grundessensen i musik må være bevægelse.”
Hans partiturer er opbygget med velkendte elementer fra den klassiske musik som rytme, fremdrift, gentagelse og kulmination – men uden toner. I stedet består værkerne af tavse bevægelser, der appellerer til langt mere end blot høresansen. Efter Jeppe Ernsts debutkoncert fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2018 udråbte Politikens anmelder ham som en af de mest originale stemmer i sin generation og gav samtidig kun koncerten et enkelt hjerte, for hvordan vurderer man en koncert uden lyd?
Se en opførelse af Jeppe Ernsts Offertorium: Behandling A her.
Kroppen som instrument
Jeppe Ernst har skabt værker, der folder sig ud som en sanselig koreografi mellem musikere, hvor kroppen er instrumentet, og musikken opstår i deres bevægelser og berøringer. Han har skrevet musik for kor af ansigtsmimik, for åndedræt, for ikke-fysisk berøring – og for stort set enhver bevægelig muskel i kroppen.
Se Jeppe Ernsts Anatomisk Sangbog her.
Samtidig har han komponeret værker, der kun eksisterer i den menneskelige forestillingsevne – et privat møde mellem afsender og modtager, hvor partituret anviser rytmiske forløb, og læseren inviteres til at forestille sig fjerne eksplosioner og regndråber i håndfladen, tordenbrag og følelser af lykke og fortvivlelse.
Om komponisten
Jeppe Ernst er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har blandt andet modtaget Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Talentpris (2018). I 2017 blev han den første modtager af Pelleprisen, som gives til "en ung kunstner, der tør være på tværs af tidens angivne normer."
Hans værker er blevet opført af både danske og internationale musikere og ensembler som NEKO3, SCENATET, Rei Nakamura, NJYD Quartet og Ly Tran, og har kunnet opleves på bl.a. SPOR Festival, KLANG Festival, Copenhagen Stage, Maerz Musik, Festival Musica og Provinzlärm-Festival.
Nøgleord
Kontakter
Solveig Lindeskov IngendahlPR og markedsføringEdition·S
Tlf:33 13 54 45Tlf:31 70 66 80solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Bára Gísladóttir og Kirstine Lindemann modtager hæderspris1.4.2025 10:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts offentliggjorde Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet navnene på de seks musikere og komponister, som i 2025 modtager Danmarks største hæderspris på 1.000.000,- kr. Blandt modtagerne er Bára Gísladóttir samt Kirstine Lindemann – ny komponist i kataloget hos Edition·S.
Ejnar Kanding – en pioner i lydens grænseland - fylder 60 den 29. marts21.3.2025 13:43:24 CET | Pressemeddelelse
Med en musikalsk palet, der forener kompleksitet og sart enkelhed, har komponisten Ejnar Kanding skabt en unik stemme inden for samtidens kunstmusik, både nationalt og internationalt. Ejnar Kanding fylder 60 år den 29. marts og kan skue ud over et musikalsk landskab, hvor han har skubbet til grænserne mellem det akustiske og elektroniske, det strukturerede og spontane.
Edition·S udgiver værker af Sandra Boss1.11.2024 11:07:19 CET | Pressemeddelelse
Den danske komponist og lydkunstner Sandra Boss skaber værker, der udspringer fra installation og performance og spænder over en bred vifte af form- og mediemæssige udtryk. I den kommende weekend kan hendes musik opleves på Nordiske Musikdage i Glasgow, og det er med stor fornøjelse, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker.
Else Marie Pade 100 år25.10.2024 10:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den danske musikpioner ville være fyldt 100 år den 2. december 2024. Fødselsdagen markeres med en stor hyldestkoncert i DR Koncerthuset, en ny nodeudgivelse samt nye indspilninger af Pades musik.
Edition·S skriver 1800-tallets kvinder ind i musikhistorien10.10.2024 10:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Augustinus Fonden har musikforlaget Edition·S nu mulighed for at videreudvikle et ambitiøst og vigtigt udgivelsesprojekt, som skal sikre en række kvindelige komponister en plads i musikhistorien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum