Industriens Pension og PensionDanmark flytter mere end 1,2 millioner borgere over på mit.dk
Begge selskaber er nemlig netop overgået til Danmarks nye platform mit.dk. Det betyder, at medlemmerne fremadrettet vil modtage digital post fra både det offentlige og deres pensionsselskab direkte i mit.dk, ligesom de som noget helt nyt også vil kunne skrive direkte til pensionsselskaberne gennem mit.dk.
For Industriens Pension, der overgik til mit.dk allerede den 5. december, har det været helt naturligt at vælge mit.dk.
”I Industriens Pension har vi stort fokus på brugervenlige og effektive digitale løsninger, der gør det let for medlemmerne at få overblik og kommunikere med os. Vi får med mit.dk nogle helt nye spændende muligheder for kommunikation og integration med andre løsninger, så vi også fremover kan give den bedst mulige digitale service til medlemmerne. Derfor har det også været naturligt for os at tage den nye platform i brug,” siger Aksel Bjørn Møller, it-chef i Industriens Pension.
Hos PensionDanmark ser man frem til at tage mit.dk i brug og udnytte de mange muligheder for at styrke dialogen og interaktionen med kunderne.
"Det skal være nemt at være medlem hos PensionDanmark. Derfor har vi valgt mit.dk som netop åbner op for flere digitale muligheder i vores kommunikation med vores over 825.000 medlemmer. Mit.dk gør det mere fleksibelt og lettere for hvert enkelt medlem at modtage kommunikation fra PensionDanmark,” siger Flemming Tovdal Schmidt COO, PensionDanmark.
Thomas Holst Demant, der er partner i Netcompany, som står bag udviklingen af mit.dk, ser frem til samarbejdet med pensionsselskaberne.
”Vi er stolte af, at PensionDanmark og Industriens Pension, der er to af de største arbejdsmarkedspensionsselskaber i Danmark, har valgt at flytte deres kunder over på mit.dk. Med mit.dk vil det for første gang blive muligt for de over 1,2 millioner kunder at kommunikere direkte med deres pensionsselskab det samme sted, som de modtager digital post fra det offentlige. Her gør vi altså livet lettere for danskerne, fordi vi samler alt ét sted og bygger bro mellem de ting, der er vigtigst i vores liv,” siger Thomas Holst Demant, partner i Netcompany.
Processen med at onboarde PensionDanmark og Industriens Pension til mit.dk skete hurtigt og gnidningsfrit, hvorfor der ikke var behov for udviklingsindsats fra deres side.
Ud over at samle kommunikationen fra både det offentlige og private, vil der i den kommende tid blive introduceret en række nye features på mit.dk, som medlemmerne fra PensionDanmark og Industriens Pension også vil få glæde af.
Kontakter
Christina Thomsen, presse@netcompany.dk, + 45 50 53 54 55
Jacob Therkelsen, pressechef, PensionDanmark, tlf. 3112 6708
Laurits Harmer Lassen, pressechef, Industriens Pension, tlf. 2939 6676
Information om Netcompany
Fakta om mit.dk
Med mit.dk får virksomheder og organisationer adgang til en ny og moderne digital platform, som gør dialogen mellem virksomheder, sundhedsvæsen, organisationer og borgere levende og let. Mit.dk er en åben og fleksibel løsning, som arbejder sømløst sammen med selvbetjeningsuniverser og samler digital post på tværs af det offentlige og det private – så brugeroplevelsen løftes til nye højder.
Fakta om PensionDanmark
PensionDanmark har 825.000 medlemmer beskæftiget på 23.000 private og offentlige virksomheder. De er omfattet af overenskomster mellem 11 fagforbund og 28 arbejdsgiverforeninger.
Fakta om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 435.000 medlemmer. Ca. 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 220 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Digitalisering på rekordtid: Netcompany sætter ny standard med AI-værktøj til legacymodernisering3.6.2025 08:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany lancerer som den første større IT-virksomhed et AI-værktøj, der kan revolutionere måden, offentlige og private aktører i Europa moderniserer deres kritiske it-systemer på. Det, der tidligere tog år, kan nu gennemføres på måneder. Løsningen har allerede vist lovende resultater i Danmark og estimeres at kunne skabe besparelser for op mod 30 procent af it-udgifter.
Netcompany skal udvikle nyt migrationssystem i Holland, der lever op til ny EU-migrationspagt15.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany er blevet valgt til at udvikle et nyt identifikations- og registreringssystem for den hollandske immigrationsmyndighed (IND). Det nye system er et vigtigt skridt mod, at Holland bliver blandt de første i EU til at efterleve den nye pagt om migration og asyl inden deadline i 2026.
Netcompany forstærker ledelsen med ny dansk topdirektør24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jens Aaløse, der tidligere har haft ledende topposter i SAS, TDC og Topdanmark, får pr. 1. april ansvaret som ny landechef for den danske del af Netcompanys forretning. Gustaf Löfberg rykkes fra stillingen som Country Managing Partner Denmark op i en ny tværgående rolle i Group Leadership som Chief Delivery Officer (CDO). Ulrik Vestergaard Knudsen er ligeledes trådt ind i Group Leadership.
Netcompany skaber fremtidens bankplatform sammen med SDC10.2.2025 08:28:46 CET | Pressemeddelelse
SDC, som er en datacentral for banker og sparekasser, fusionerer med Netcompany i en ny konstellation, der skal tilbyde førende løsninger til både bankrådgivere og bankkunder. Som en del af fusionen ændrer SDC navn til Netcompany Banking Services.
Angående sag om tyveri af data28.2.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Netcompany har været udsat for et simpelt datatyveri af kildekode og manualer, hvilket er blevet beskrevet i flere medier i løbet af de seneste dage. Den 26. februar blev en 34-årig mand anholdt. Netcompany overlader nu sagen til myndighederne og anser virksomhedens rolle for afsluttet, men bistår fremadrettet politiet i efterforskningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum