Danske Professionshøjskoler

Gode takter i nyt regeringsgrundlag, mener Danske Professionshøjskoler

Del
I Danske Professionshøjskoler tager forkvinde Camilla Wang godt imod det nye regeringsgrundlag. Det gælder ikke mindst forslagene om mere fleksible uddannelsesveje og afbureaukratisering. Men hun savner også tydeligere ambitioner for at løfte og udvikle kvaliteten på professionsuddannelserne på velfærdsområdet.

Den nye SVM-regering har netop fremlagt sit nye og omfattende regeringsgrundlag. Regeringen vil bl.a. fremtidssikre det danske uddannelsessystem med mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng mellem alle uddannelsesniveauer, videreuddannelserne og arbejdsmarkedet i hele landet og gennem hele livet.

- Jeg ser frem til samarbejdet med den nye regering om at løse en række af de store udfordringer, vi som samfund står overfor bl.a. ved at udvikle stærke og relevante professionsuddannelser i hele landet. I den forbindelse er ambitionen om mere frihed, fleksibilitet og sammenhæng på tværs af hele vores uddannelsessystem helt rigtig. Her er der klart et potentiale til at løse noget af den mangel på arbejdskraft, som vi ser flere steder, siger Camilla Wang.

Hun roser også regeringens ambitioner om at frisætte den offentlige sektor. Her er der flere oplagte muligheder på de videregående uddannelser, som professionshøjskolerne gerne samarbejder med regeringen om. Målet er at frigive tid til kerneopgaven, nemlig at uddanne dygtige fagprofessionelle til både det private og offentlige arbejdsmarked.

Savner ambitioner på velfærdsområdet

Regeringsgrundlaget kunne dog have været mere ambitiøst, når det gælder uddannelserne til fx sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver. Det mener Camilla Wang.

- Søgningen mod de store uddannelser på velfærdsområdet er faldet markant de senere år. Samtidig kan hospitaler, skoler og børnehaver ikke rekruttere de uddannede medarbejdere, som der er brug for. Her savner jeg nogle tydelige ambitioner for, hvordan vi fremover fx kan uddanne flere sygeplejersker og pædagoger, som der i den grad er behov for, siger Camilla Wang.

Hun havde også gerne set, at regeringsgrundlagets forslag om etablering af nye studiepladser på engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser ikke kun gjaldt for universiteterne, men også havde omfattet professionshøjskoler og erhvervsakademier, så der bliver fokus på hele det videregående uddannelsessystem.

For yderligere oplysninger: 

Ole Larsen, kommunikationschef i Danske Professionshøjskoler: M: 9154 1668; E: oll@dkprof.dk 

Camilla Wang, forkvinde i Danske Professionshøjskoler: 7248 1044.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V

+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs reformaftale sikrer mere attraktive professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser med bedre praktik, mere virkelighedsnær undervisning og flere videreuddannelses- og karriereveje for de studerende26.3.2025 13:07:28 CET | Pressemeddelelse

Med den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ investerer regeringen og aftalepartierne knap 2 mia. kr. i mere undervisning, vejledning, feedback og bedre praktikforløb på vigtige uddannelser som sygeplejerske-, socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Samtidig får studerende helt nye muligheder for at videreuddanne sig i løbet af arbejdslivet – eller at skifte spor til andre fagområder. Initiativerne i aftalen vil styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og har et stort potentiale til at gøre dem mere attraktive, lyder det fra Danske Professionshøjskoler, der ser aftalen som et vigtigt vendepunkt.

Kvote 2: Status quo i søgningen mod de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – men en kommende reform kan være med til at vende udviklingen15.3.2025 14:52:40 CET | Pressemeddelelse

Dagens søgetal for kvote 2 viser, at søgningen mod de vigtige velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser til pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og lærer samlet er status quo ift. sidste år, men over en 10-årig periode er søgningen til uddannelserne faldet med 46 pct. Danske Professionshøjskoler er imidlertid forhåbningsfulde omkring, at en kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser vil gøre uddannelserne mere attraktive – og dermed bidrage til at vende den negative udvikling i ansøgningstallene på sigt.

Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs epx-aftale kan få flere unge til at vælge uddannelser som socialrådgiver, sygeplejerske og bygningskonstruktør19.2.2025 08:53:50 CET | Pressemeddelelse

Den nye epx-aftale varsler et forandret ungdomsuddannelseslandskab med både en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og nytænkning af stx og hhx. Aftalen kan blive en vigtig brik i at få flere unge til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.

Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser8.10.2024 10:27:45 CEST | Pressemeddelelse

Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.

Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen2.9.2024 11:47:54 CEST | Pressemeddelelse

Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye