Modige reformer giver historiske muligheder for Danmark

Et af hovedpunkterne i regeringsgrundlaget, som blev præsenteret i dag, er, at den strukturelle beskæftigelse skal øges med 45.000 fuldtidspersoner i 2030. Hvis de ambitioner indfries, vil det være den største stigning i mere end et årti.
"Hvis vi skal fremtidssikre velfærden og drive den grønne omstilling, skal arbejdsudbuddet øges. Dén store udfordring tager regeringen fat på, blandt andet ved at rydde op i junglen af tilbagetrækningsordninger og lempe skatten, så gevinsten ved at arbejde bliver større," lyder det fra Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Den nye regering vil desuden ændre store dele af beskæftigelsesindsatsen ved blandt andet at afskaffe jobcentrene og give a-kasserne en større rolle.
"En ledig skal i dag gennemgå utallige samtaler og levere store mængder dokumentation. De procedurer giver det simpelthen ikke mening at slæbe langt de fleste ledige igennem, når de bare hurtigt vil finde et job og oftest lykkes med det. Det er godt, at a-kasserne får en endnu mere central rolle i hele beskæftigelsesindsatsen. For det er a-kasserne, der kender de ledige medlemmer bedst. Derfor deltager vi rigtig gerne i arbejdet med at udforme en præcis model, hvor finansiering følger med," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Vigtig ungeindsats
Et andet vigtigt punkt på beskæftigelsesområdet er målsætningen om at gøre noget for de næsten 42.000 unge, der i dag hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, blandt andet ved at indkalde til en trepartsaftale.
"Vi har et fælles ansvar for vores unge, og det er glædeligt, at politikerne er enige. Alt for mange unge er hverken under uddannelse eller i job. I en tid med mangel på arbejdskraft og mindre ungdomsårgange, har vi som samfund ikke råd til at efterlade store dele af ungdomsårgangene på kanten af samfundet. Det er hverken menneskeligt eller økonomisk forsvarligt," lyder det fra Bodil Nordestgaard Ismiris.
Vigtig frisættelse
Ifølge Ledernes administrerende direktør lægger regeringen op til den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie.
"Frisættelsen af den offentlige sektor kan ikke lade sig gøre uden at give lederne større ledelsesrum og mere frihed til reelt at kunne lede. Vi har længe efterlyst et opgør med det bureaukrati, der over årene har indsnævret ledelsesrummet i det offentlige. Vi kommer længst ved at give frihed og tillid til medarbejderne," siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef i Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
KORR.: Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
Generationsanalysen 2025 - unik viden om ledere29.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne tager ansvar for både for bundlinjer, diversitet og klima. Og de vurderer deres ansvar for trivsel højt - også højere, end medarbejderne forventer. Det viser tal fra Generationsanalysen: Lederes trivsel og arbejdsliv 2025, som offentliggøres i dag
Kvinder driver beskæftigelsesfremgangen frem mod folkepensionsalderen19.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Lederne viser, at kvinder i stigende grad bliver længere på arbejdsmarkedet – og nu står for hovedparten af fremgangen i beskæftigelsen blandt de 60-66-årige.
Klar kommunikation og støtte er central for Novo-ansatte16.9.2025 12:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Det er en usikker tid for ansatte hos Novo Nordisk, som venter på at få besked om, hvorvidt de er blandt de cirka 5.000, der bliver opsagt de kommende uger. For at give medlemmerne mulighed for at stille spørgsmål og få rådgivning inviterer Lederne alle Novo-ansatte medlemmer til et digitalt stormøde. Her bliver der sat fokus på rettigheder, fremtidsperspektiver og håndtering af usikkerhed. ”Selv erfarne ledere kan komme i tvivl, når deres eget job eller deres teams fremtid er på spil. Vores opgave er at give dem redskaber og tryghed til at stå stærkt – både hvis de bliver opsagt, og hvis de fortsætter i rollen som ledere,” siger Pernille Erichsen, vicedirektør for ledelse i Lederne. Hos Lederne – der har omkring 1.000 medlemmer ansat i Novo – understreges det, at det ikke kun er de fyrede medarbejdere, men også de tilbageværende, der har brug for støtte og klarhed. ”Når så mange dygtige kolleger står til at forsvinde, påvirker det hele organisationen. Lige nu lever alle med en massiv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum