Fagbevægelsen: God balance i en svær tid
Med det nye regeringsgrundlag er der sat en retning for Danmark med en bred regering over midten. Det indebærer i sagens natur kompromisser, men regeringsgrundlaget har overordnet ramt en god balance for lønmodtagerne.
”Jeg vil ikke stå her og påstå, at det er en gavebod for lønmodtagerne. Men jeg hæfter mig ved, at der er fundet et bredt forankret kompromis i dansk politik, som tager fat på de udfordringer, vi står overfor,” siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
Hun fremhæver en række helt konkrete forbedringer for den danske model.
”Jeg er rigtig glad for styrkelsen af retten til tidlig pension, søgsmålet mod EU om mindsteløn og en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne. Samtidig får vi skabt ro om dagpengene og bedre opkvalificeringsmuligheder for ledige. Brede flertal om så vigtige områder er afgørende for Danmarks fremtid,” siger FH-formanden.
Derudover er Lizette Risgaard positivt stemt over for blandt andet en fastholdelse af forhøjet fradrag for fagligt kontingent, og at pengene skal følge det demografiske træk. Men påpeger samtidig, at fagbevægelsen nu vil læse regeringsgrundlaget grundigt igennem.
Ser med alvor på mulige forringelser
Der er dog også elementer i regeringsgrundlaget, som giver anledning til panderynker. Det drejer sig ikke mindst om afskaffelsen af en helligdag.
”Afskaffelsen af en helligdag er et kæmpe indgreb i lønmodtagernes rettigheder. Det kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er noget, der skal forhandles i den danske aftalemodel. Og det er klart, det er ikke noget, der gør forhandlingerne i OK23 nemmere. Jeg havde hellere set, at regeringen havde indkaldt til trepart om øget arbejdsudbud,” siger Lizette Risgaard.
Med et regeringsgrundlag i kompromisets tegn vil fagbevægelsen bidrage konstruktivt i den kommende regeringsperiode, men samtidig være lønmodtagernes vagthund.
”Mange reformer risikerer at gøre ondt på lønmodtagerne. Vi vil i fagbevægelsen gå konstruktivt ind til alle forhandlinger, men også have øjnene stift rettet mod lønmodtagernes rettigheder,” siger Lizette Risgaard.
Hun hæfter sig desuden ved, at der tages initiativ til en permanent trepartsinstitution. Det er en god nyhed og et godt skridt mod en styrket dansk model.
”Vi løser ikke udfordringerne med grøn omstilling og velfærd uden at involvere arbejdsmarkedets parter. Derfor er jeg glad for hensigten om at styrke trepartsinstitutionen. Vi er klar til at tage ansvar ved forhandlingsbordet,” siger Lizette Risgaard.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Nyt tal slår fast: Spareforslag vil give kæmpe underskud11.12.2024 09:05:26 CET | Pressemeddelelse
Et forslag om besparelser på uddannelse til arbejdsløse vil sænke beskæftigelsen med næsten 3000 og skabe et stort hul i statskassen, viser ny rapport lavet for FH.
FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet22.11.2024 10:03:03 CET | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
En sundhedsreform med gode ambitioner15.11.2024 11:08:40 CET | Pressemeddelelse
Den kommende sundhedsreform sætter store skibe i søen, som kan styrke nærheden, forebyggelsen og det tværgående samarbejde. For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det afgørende, at medarbejderne sidder med ved bordet, når detaljerne skal udformes og reformen implementeres.
Nyt udspil fra FH: Sådan skaber vi et trygt, retfærdigt og ansvarligt pensionssystem4.11.2024 07:39:36 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt andet at styrke Arne-pensionen, investere massivt i arbejdsmiljø og sporskifte.
Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig21.10.2024 10:11:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi skrue op for uddannelsesambitionerne og sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder. Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af omstillingen, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum