Landets tandlæger hilser den nye sundhedsminister velkommen
Ulighed i tandsundhed, udpræget tandlægemangel og unødvendigt bureaukrati. Udfordringerne på tandlægeområdet er mange og store, ifølge Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.
Hun ser frem til samarbejdet med den nye sundhedsminister Sophie Løhde:
”Vi ser meget frem til konstruktiv dialog og tæt samarbejde med Sophie Løhde og står klar med viden, indsigt og faglige anbefalinger, så vi kan fremtidssikre tandplejen i Danmark,” siger Susanne Kleist.
Den nye regering lægger op til store reformer på sundhedsområdet, og der skal tages et opgør med dokumentation og bureaukrati i den offentlige sektor. Og så vil man rekruttere mere arbejdskraft til sundhedsvæsenet.
Det er alt sammen meget positive takter, mener Susanne Kleist, som peger på både udfordringer og muligheder på tandlægeområdet:
”Vi har brug for en ny, moderne model for voksentandplejen – noget vi har ventet på i fire år. En model, hvor patienter får den nødvendige hjælp, og hvor vi udrydder al unødvendigt bureaukrati i tandplejen. For bureaukratiet er både en barriere for patienterne og for tandlægerne. Ikke mindst i disse år hvor tandlægemanglen er stor, og tiden derfor skal bruges rigtigt,” fastslår Susanne Kleist.
Mere lighed i sundhed
I regeringsgrundlaget fremgår det også, at man vil nedbringe uligheden i sundhed – både geografisk og socialt.
Det glæder Susanne Kleist, som henviser til en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet blandt deres medlemmer med egen klinik. Den viser, at 80 procent af landets tandlæger hver uge oplever, at en patient må takke nej til tandbehandling, fordi patienten ikke har råd.
”Uligheden i tandsundhed er desværre ikke blevet mindre, og dårlige tænder går både udover tandsundheden, livskvaliteten og den almene sundhed. Det er derfor meget bekymrende, at så mange patienter må takke nej til behandling på grund af økonomi. Dem skal vi hjælpe,” pointerer Susanne Kleist og fortsætter:
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak for samarbejdet til Magnus Heunicke, som under COVID-19 var med til at sikre, at patienterne fortsat kunne gå til tandlæge, fordi han forstod, at tandlægerne er en del af det kritiske sundhedsvæsen. Jeg ønsker ham god vind i Miljøministeriet,” slutter Susanne Kleist.
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæger: Der skal investeres mere i tandsundhed for både børn og voksne29.8.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens udspil til en ny finanslov overser behovet for at investere i danskernes tandsundhed. Der er behov for et økonomisk løft til både børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen, mener Tandlægeforeningen.
Pas på det skjulte sukker i madpakken7.8.2025 10:51:09 CEST | Pressemeddelelse
Figenstænger og müslibarer ligner sunde mellemmåltider, men kan være rene sukkerfælder, advarer Tandlægeforeningen.
Overtandlæger advarer: Gratis tandpleje til unge øger ventelisterne14.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indførelsen af gratis tandpleje til de 18-21-årige og manglen på tandlæger giver mange steder længere ventelister, viser ny undersøgelse. Kommunerne kan ikke følge med, og det kan i værste fald gå ud over tandsundheden, advarer overtandlæger.
Ny tandlægeuddannelse giver ikke flere tandlæger24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny uddannelse på Fyn løser ikke tandlægemanglen. Man skærer nemlig samtidig ned på det nuværende optag på tandlægeuddannelserne i Aarhus og København. En stor fejl, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægeforeningen advarer mod ny uddannelse: En rigtig dårlig idé18.6.2025 15:10:33 CEST | Pressemeddelelse
Vi mangler tandlæger i Danmark, og det skal løses ved at øge optaget på de stærke tandlægeuddannelser, vi allerede har i København og Aarhus. Ikke ved at bruge penge på en ny uddannelse med et tvivlsomt fagligt niveau i Odense, advarer Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum