Overskudsmad fra Lidl hjælper trængte familier i Haderslev i julen

I takt med at flere husholdninger mærker prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget. I slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier – af dem bor knap 2.100 i Syd- og Sønderjylland.
Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors Danmark igen i år en stor forskel. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker på landsplan, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler til væresteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
Et af stederne er Familienetværket Haderslev, der drives i partnerskab med Frikirken i Multihuset. Her kan de frivillige hente poser med overskudsmad i Lidl efter lukketid lillejuleaften, som de derefter uddeler til familier og enlige, der er tilknyttet Familienetværket.
”Det er en fantastisk mulighed at kunne hente mad fra Lidl og på den måde hjælpe familier i økonomiske vanskeligheder. Vi har familier, der er på kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Alle med hjemmeboende børn. Flere af dem er også eneforsørgere. At de får udleveret gratis mad op mod jul, kan betyde, at juleferien bliver lettere at komme igennem, da der måske på denne måde, bliver råd til lidt forkælelse,” siger projektleder Jeanne Marcher-Andersen fra Familienetværket Haderslev.
“Overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år”
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors oplever man, at mange danskere er så pressede på økonomien, at flere springer måltider over for at kunne have råd til de basale ting til juletiden:
”Der er ikke nogen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Blå Kors og Lidl har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi både hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig minimerer madspild. I år er sjette år, vi går sammen om julehjælpen – og det har aldrig været vigtigere.”
Udover overskudsmad har Lidl på landsplan bidraget med gavekort på en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors’ julelejre.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkThomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
Karrysild, rugbrød og rejer: Overskudsmad fra Lidl glæder udsatte familier i påsken10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ikke alle har råd til mad til påsken. Derfor går Blå Kors Danmark og Lidl endnu en gang sammen om at uddele overskudsmad fra kædens butikker til økonomisk udsatte familier og brugere af botilbud og væresteder onsdag den 16. april.
Frivillig har unik tatovering: "Ferielejrene vil altid være en del af mig"1.4.2025 09:40:59 CEST | Pressemeddelelse
For 18. år i træk bruger Helle Kærvang Lindved fra Aarhus en uge af sin sommerferie som frivillig på Blå Kors Ferielejre. Som et helt særligt minde bærer hun en tatovering på sin underarm, der vokser med en prik for hver lejr, hun er med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum