Mindre børn fyrer selv fyrværkeri af

Ved du hvor lang afstand, du skal holde til et batteri, der fyres af nytårsaften? Måske dit skolebarn kan svare.
I disse uger er fyrværkerisikkerhed på skoleskemaet i mange skoler, og Sikkerhedsstyrelsen tilbyder hvert år gratis undervisningsmateriale og beskyttelsesbriller til undervisningen. Undervisningsmaterialet findes til forskellige klassetrin, og Sikkerhedsstyrelsen har i år sendt 33.800 par gratis beskyttelsesbriller afsted til skolelærere, der underviser i fyrværkerisikkerhed.
Undervisningen er der god brug for, da en del børn selv får lov til at fyre batterier og raketter af. Selv mindre børn mellem seks og otte år nøjes ikke med stjernekastere og bordbomber.
- Vi er meget overraskede over, at der er så mange, som angiver, at mindre børn selv har prøvet at fyre en raket eller et batteri af. Det er faktisk ret vildt. Fyrværkeri er festligt, men det er ikke legetøj. Det er krudt, der eksploderer, så man skal kunne overskue konsekvenserne af at tænde lunten. Det kan mindre børn næppe, så undervisningen er enorm vigtig, siger Kirstine Gottlieb, kontorchef for Kunder og Kommunikation i Sikkerhedsstyrelsen.
YouGov-undersøgelsen, som er gennemført for Sikkerhedsstyrelsen lige efter den seneste nytårsaften, afslører, at 13 procent af forældrene med børn i alderen 6-18 år oplyser, at de har børn, der selv har tændt et batteri, da barnet var i alderen 6-8 år. Syv procent af forældrene har børn, der selv har fyret en raket af, da barnet var 6-8 år. 25 procent af forældrene oplyser, at deres barn var mellem 9-11 år, da de første gang fyrede raketter af.
- Vi har i år sendt det største antal sikkerhedsbriller afsted til skolerne, og jeg håber, at de kommer på hver gang, at børn og unge er i nærheden af krudt. Vores YouGov-undersøgelse viser samtidig, at 77 procent af forældrene siger, at deres børn bruger beskyttelsesbriller, når der skydes fyrværkeri af. I den bedste af alle verdener skal det jo være alle børn og unge, ja os alle, der bærer beskyttelsesbriller i nærheden af fyrværkeri, siger Kirstine Gottlieb.
Børn og unge fra alle klassetrin har bidraget til udviklingen af undervisningsmaterialet. De har i interviews fortalt, hvilke interesser de har, hvordan de bedst kan lide at blive undervist, og hvad de finder sjovt. Undervisningsmaterialet er udformet med fakta, videoer og kreative opgaver til eleverne og kan bruges af både lærere og pædagoger. Forældre har også mulighed for at bruge materialet, hvis man ønsker at lære sit barn de fem vigtige fyrværkeriråd.
Sidste år kom 178 personer til skade efter brug af fyrværkeri i nytårsdøgnet. Børn og unge under 26 år var involveret i 60 procent af alle skader, ifølge Ulykkes Analyse Gruppen under Odense Universitets Hospital.
Nøgleord
Kontakter
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt tlf. 2238 4451
Billeder

Links
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
Sikkerhedsstyrelsen går undercover på sociale medier for at stoppe ulovligt salg af lattergas30.6.2025 12:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Fra i morgen får Sikkerhedsstyrelsen nye muligheder for at føre kontrol med salg af lattergas. Reglerne skal bremse brugen af lattergas som rusmiddel og forhindre ulovligt salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
