Aalborg Zoo fastholder fornem plads som Europas anden bedste Zoo
Vil man helt tæt på vilde dyr som løver, tigre og giraffer og have en zoo-oplevelse i særklasse, bør man lægge sit besøg i Aalborg Zoo, der kåret til Europas anden bedste Zoo.
Det er Anthony Sheridan, forfatter til bogen "Zooscape 2020 - Sheridans Handbook of Zoo's in Europe 2015-2030", der har lavet bedømmelsen på baggrund af besøg i 126 zoologiske haver og akvarier i 29 europæiske lande.
Haverne bliver bedømt på 40 forskellige parametre, og det er blandet andet evnen til at give gode gæsteoplevelser, en varieret sammensætning af dyr, naturbevaringsarbejde og formidlings- og undervisningsaktiviteter, der trækker op i bedømmelsen.
- Vi er enormt stolte af bedømmelsen, ikke mindst fordi vi siden 2015 har ligget stabilt blandt de absolut bedste zoologiske haver i Europa. Det er et kæmpe skulderklap til os alle i Zoo, at vi kan fastholde vores position og en dejlig anerkendelse af det arbejde vi laver, siger Aalborg Zoos direktør, Henrik Vesterskov Johansen.
De zoologiske haver vurderes i fem grupper, baseret på deres størrelse, og i kategorien for haver med op til 500.000 gæster om året ligger Aalborg Zoo altså igen nummer to i Europa.
På første pladsen ligger Sóstó Zoo i Ungarn, som Aalborg Zoo i øjeblikket har et tæt samarbejde med. Fra Sóstó Zoo kommer nemlig den orangutang-hun, som i løbet af foråret skal flytte ind i Aalborg Zoos nye orangutanganlæg, der indvies i juni.
- Den flotte bedømmelse er et ekstra incitament til at fortsætte vores udvikling af haven, som vores nye orangutanganlæg er et eksempel på. Aalborg Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve orangutanger, og det er en stor glæde, at vi nu snart kan præsentere dyrene i optimale omgivelser og give vores gæster endnu større oplevelser og viden om de fantastiske orangutanger, siger Henrik Vesterskov Johansen.
FAKTA
- Aalborg Zoo huser cirka 2500 dyr fordelt på 136 arter.
- Aalborg Zoo er med i 25 Europæiske avlssamarbejder (EEP) og har desuden 9 arter der bliver stambogsført (ESB) og overvåget inden for EAZA.
- Aalborg Zoo støtter aktivt projekter og organisationer i ind- og udland, der arbejder for naturbevaring, det gælder blandt andet bekæmpelse af krybskytteri i Sydafrika, bevarelse af orangutanger på Borneo, tigre på Sumatra og kirkeugler i Danmark.
Kontakter
Henrik Vesterskov JohansenDirektør/CEO
Tlf:96312929Tlf:+45 4057 2324hj@aalborgzoo.dkBilleder
Information om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Godt nyt til alle kaffeelskere:12.6.2025 13:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Nyt cafékoncept med Starbucks®-kaffe er åbnet i Aalborg Zoo
Orangutangfødsel i Aalborg Zoo2.6.2025 13:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et længe ventet og rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og gribende dage i zoo.
Et flot gæstetal i 2024 og stor fejring af 90-års fødselsdag i 202521.1.2025 12:36:42 CET | Pressemeddelelse
Mange af landets store kulturinstitutioner melder om et rigtig godt 2024 – det gælder også hos Aalborg Zoo, som kom tæt på publikumsrekorden.
Folketinget støtter udviklingsprojekt i Aalborg Zoo26.11.2024 14:18:23 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har Folketinget givet 1,2 mio. kr. fra puljen til lokale initiativer til et udviklingsprojekt i Aalborg Zoo.
Farvel til elefanterne i Aalborg Zoo29.10.2024 11:42:32 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo tog tidligere i dag afsked med havens to aldrende hunelefanter. Et længere sygdomsforløb hos Tanja, der endte i en aflivning, førte til beslutningen om også at aflive Mai, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum