Julekalender spreder lys og håb for børn i familier med alkoholmisbrug
9.12.2022 08:54:17 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Julen er ikke altid glad og dejlig, som man kender det fra den gamle julesalme. I Danmark vokser 122.000 børn op i en familie med alkoholmisbrug og for dem er julen ofte forbundet med svære følelser og alt for mange bekymringer.
Det oplever man på nærmeste hold i Barnets Blå Hus Vesthimmerland i Aars og Barnets Blå Hus i Aalborg, som er gået sammen om at udgive en fælles julekalender med fokus på børnene.
Barnets Blå Hus drives af Blå Kors Danmark og er et gratis og anonymt behandlingstilbud til netop børn og unge, der oplever eller har oplevet alkohol- og stofmisbrug i nærmeste familie.
”Man finder styrken som familie gennem håbefulde fortællinger, og det er det, julekalenderen kan være med til at sprede. Hvis vi tør gå tæt på hinanden som mennesker, er der håb”, siger Bettina Poulsen, som er leder af Barnets Blå Hus i Aalborg.
Fortælling om et tabu
Julekalenderen hedder "Den Bedste Julegave" og er udgivet som video og podcast. Den handler om børnene Mikkel og Emma, der har en far, der drikker for meget.
Det kender Alice Schoppe alt for godt til. Hun er en af forfatterne bag julekalenderen og er selv er vokset op i en familie med alkoholmisbrug. Derfor har julekalenderen en helt særlig betydning for hende.
”Det er godt at være med, så børnene ikke føler sig alene. Jeg lægger gerne navn til noget, som er med til at bryde et tabu", fortæller Alice Schoppe.
Ifølge Ole Smed, som er leder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland, skal julekalenderen være med til at give børnene en stemme og gøre opmærksom på den mistrivsel, som mange af børnene oplever.
"Vi ved fra vores mange samtaler med børn og unge i Barnets Blå Hus, at skolen kan være en kampplads for dem, men hvis også hjemmet er en kampplads, så er der ikke fred nogle steder. Heller ikke i julen."
Udover Aalborg og Vesthimmerland findes der også afdelinger af Barnets Blå Hus i Frederikshavn, på Læsø, i Vejle, Svendborg, Slagelse og Rønne på Bornholm.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se første afsnit af "Den Bedste Julegave" her.
Kontakter
Ole SmedLeder af Barnets Blå Hus Vesthimmerland
Tlf:61 24 14 69ols@blaakors.dkBettina PoulsenLeder af Barnets Blå Hus Aalborg
Tlf:29 68 96 64bep@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum