Dansk-grønlandsk dokumentar udtaget til Sundance

Sundance Filmfestival offentliggjorde onsdag aften dansk tid programmet til næste års festival. Det bliver med den dansk-grønlandske 'Twice Colonized' og den svensk-danske 'Fantastic Machine' i den internationale konkurrence for dokumentarfilm, World Cinema Documentary Competition, der anses for at være en af de mest prestigefyldte konkurrencer for dokumentarfilm i verden.
Sundance Filmfestivalen, der finder sted i Park City i Utah, er et vigtigt udstillingsvindue for europæiske film i forhold til det nordamerikanske marked. Festivalen er grundlagt af Robert Redford med en ambition om at fremme banebrydende filmfortællinger. Den første udgave fandt sted i 1985.
Sundance Filmfestival 2023 løber fra 19. til 29. januar.
Læs mere på festival.sundance.org
Twice Colonized
’Twice Colonized’ er instrueret af Lin Alluna og fortæller historien om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter, som har dedikeret sit liv til kampen for inuit i hele Arktis. Da en tragedie rammer blandt Aajus nærmeste, begiver hun sig ud på en personlig rejse for at konfrontere sin fortid og samtidig sikre oprindelige folks demokratiske ret og uafhængighed. Men er det muligt at ændre verden og hele sine egne sår på samme tid?
Filmen følger Aaju Peters arbejde i både Grønland, Danmark og i hendes nye hjemland Canada, hvor hun i dag er bosiddende, og hvorfra hun kæmper for oprindelige folks rettigheder på globalt plan.
Lin Alluna er uddannet fra Den Danske Filmskole i 2017. Ved siden af sit arbejde som filmskaber underviser hun i film og er næstformand hos Danske Filminstruktører samt grundlægger af Oplysningsgruppen. ’Twice Colonized’ er Lin Allunas første lange dokumentarfilm.
’Twice Colonized’ er produceret af Emile Hertling Péronard for dansk-grønlandske Ánorâk Film med støtte fra Filminstituttet. Filmen er lavet i koproduktion med Canada.
Filmen får dansk premiere i 2023.
Læs mere om filmen i Filmdatabasen
Fantastic Machine
Axel Danielson og Maximilien Van Aertrycks svensk-danske koproduktion 'Fantastic Machines' er en dokumentarisk fortælling om menneskets relation til og fascination af kameraet. Der er nedslag i dets 200 år lange historie fra de første billeder til i dag, hvor der er 45 mia. kameraer på vores planet. Filmen undersøger, hvordan kameraerne påvirker vores adfærd og vores samfund som helhed.
'Fantastic Machines' er produceret af svenske Plattform og koproduceret af Vibeke Vogel for danske Bullitt Film med støtte fra Filminstituttet. Anne Gry Friis Kristensen har lavet filmens lyddesign. Filmen får dansk premiere i 2023, hvor den distribueres af Øst for Paradis.
Danske film på Sundance
Danske spillefilm og dokumentarer har de senere år været stærkt repræsenteret på Sundance Filmfestivalen.
På den seneste festival i januar 2022 deltog Simon Lereng Wilmonts dokumentarfilm 'A House Made of Splinters' og Christian Tafdrups psykologiske gyser 'Gæsterne'. Simon Lereng Wilmont blev belønnet med en fornem instruktørpris på festivalen. Filmen er produceret af Final Cut for Real.
I 2021 vandt Jonas Poher Rasmussens 'Flugt' prisen for bedste internationale dokumentarfilm, mens Camilla Nielssons 'President' løb med særprisen for bedste 'Vérité Filmmaking'. Begge film er ligeledes produceret af Final Cut for Real.
I 2019 var der priser til Mads Brüggers 'Cold Case Hammarskjöld' og May el-Toukhys 'Dronningen', i 2018 til Gustav Möllers 'Den skyldige', og i 2017 til Feras Fayyads 'De sidste mænd i Aleppo'.
Nøgleord
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder
Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Norden går sammen om bæredygtighedsstandard for film og tv11.9.2025 13:29:30 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske film- og tv-brancher indfører fra 2026 en fælles standard for bæredygtighed, NES – Nordic Ecological Standard – der skal sikre en reduktion af branchens klimaaftryk i de fem nordiske lande.
Line Bilenberg modtager Roos Prisen 20255.9.2025 09:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet afrundede den årlige DOKDAG for dokumentarfilmbranchen med at overrække årets Roos Prisen til publicist Line Bilenberg.
Nyt landsdækkende biografinitiativ1.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Danske Filminstitut sætter fokus på unge mellem 16 og 18 år og går i luften med ’Filmmodulet’ - et nyt undervisningstilbud til ungdomsuddannelserne.
Invitation til FILM PÅ VEJ / Efterår 2025 og vinter 202611.8.2025 15:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 2. september i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm bliver præsenteret.
Filminstituttet ansætter ny vicedirektør8.8.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Filminstituttets nye vicedirektør er fundet, og valget er faldet på Line Aarsland, som tiltræder posten med solid erfaring som leder i både det private og det offentlige og et indgående kendskab til medie- og filmbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum