Sne over Danmark: Undgå at kælketuren bliver nedtur

Snevejr betyder ofte, at børnene står på spring til at bevæge flyverdragt og kælk mod nærliggende kælketinder – og det giver trængsel på kælkebakkerne. Derfor mærker man også typisk de oplagte kælkedage i travlheden på skadestuerne, når det, der skulle have været sjov og familiehygge, desværre også ofte ender i sammenstød og personskade – og i værste fald kan man udover en brækket arm også komme hjem med et uventet erstatningsansvar. Derfor er det ifølge skadedirektør ved GF Forsikring Per Haulund vigtigt at sikre sig, at man har en privat ansvarsforsikring inden turen på kælkebakken.
- Vi har i Danmark ikke en lov, der regulerer vores færden på kælkebakken, og man skal være bevidst om, at man kan risikere at komme hjem med et erstatningsansvar, hvis man kommer til at ramme og dermed påføre skade på en anden person. Derfor er det helt afgørende, at man har en privat ansvarsforsikring, siger han.
En ansvarsforsikring er ikke lovpligtig i Danmark. Det betyder, at hvis et sammenstød på kælkebakken udløser et erstatningsansvar, så kan den, der bærer skylden, stå tilbage med en større regning til fx tabt arbejdsfortjeneste.
På med hjelmen
Hos GF Forsikring opfordrer man også til, at man inden kælketuren taler med børnene om, hvordan man bedst muligt skaber en sikker oplevelse i sneen.
- Vi råder altid til at medbringe den sunde fornuft. Brug en CE-mærket hjelm. Lad være med at sætte kælken i gang, hvis ruten er trafikkeret. Kig efter forhindringer, der måske kan være sjove, men også farlige, og tjek, at kælken ikke kan løbe ind i en skov eller ud på en vej. På den måde minimerer man risikoen for skader betragteligt, siger Per Haulund.
Gode råd til kælkebakken
- Tag med dit barn på kælkebakken.
- Brug en hjelm, som er CE-mærket.
- Arme og ben skal holdes inde i kælken.
- Skab overblik over kælkebakken, så du ved, om der er små bump, træer eller sten på skråningerne.
- Sørg for, at kælken ikke løber ud på en trafikeret vej.
- Lær dine børn, at det er bedst at gå med fronten op ad bakken, så man har øje på modkørende kælke.
- Vælg en hvid kælkebakke, så kører du nemlig ikke på is, og fald er derfor mindre hårde.
- På www.kaelkebakke.dk/kort/ kan du finde gode kælkebakker i dit lokalområde.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikations- og presseansvarlig
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Papir på ledelse: GF Forsikrings interne uddannelse giver officiel anerkendelse11.9.2025 15:33:36 CEST | Pressemeddelelse
Det er helt unikt, at et internt lederprogram tæller som officiel uddannelse. Men det gør den hos GF Forsikring. Her giver forløbet ”Ledelse i bevægelse” nemlig deltagerne ECTS-point på Akademiuddannelsen i ledelse. ”Det understreger, at vi ser ledelse som en strategisk drivkraft”, siger direktør for Mennesker & Kultur.
Dyr elektronik kan blive endnu dyrere: Danske studerende risikerer at dobbeltforsikre sig28.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I disse uger gør tusindvis af danske unge sig klar til en ny tilværelse som studerende, hvilket ofte inkluderer ny og dyr elektronik. Men de unge risikerer at dobbeltforsikre sig, og det kan ende med at være dumme penge at bruge, advarer GF Forsikring.
GF Forsikring og DGU hylder hverdagens golfhelte26.8.2025 06:51:52 CEST | Pressemeddelelse
ILDSJÆLE: GF Forsikring hylder de frivillige ildsjæle landet over. Et godt eksempel på det er prisen ”Hverdagens Golfhelte”, som forsikringsselskabet netop har uddelt i samarbejde med sin samarbejdspartner Dansk Golf Union (DGU).
GF Forsikring: Våd juli gav fordobling af vandskader31.7.2025 13:21:35 CEST | Pressemeddelelse
Juli måned blev en våd omgang for GF Forsikring, der har modtaget dobbelt så mange skadeanmeldelser relateret til regnvejr som samme måned sidste år. - Den gode nyhed er dog, at skaderne har været mindre voldsomme end sidste år. Det skyldes i høj grad, at danskerne har været gode til at begrænse skaderne, så de ikke har udviklet sig, lyder det fra skadechef Christian Stubkjær fra GF Forsikring.
GF Forsikring: Indtil videre få skader, men pas på i trafikken22.7.2025 10:05:26 CEST | Pressemeddelelse
De store regnmængder, der ruller over Danmark i disse timer, har indtil videre kun ført til en lille håndfuld skadeanmeldelser hos det medlemsejede GF Forsikring. Men situationen kan fortsat udvikle sig hen over tirsdagen, og særligt i trafikken er der grund til at være påpasselig, lyder rådet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum