Det danske curlinglandshold hyldes som europamestre den 7. december på Københavns Rådhus
For første gang i 28 år kan de danske curlingkvinder kalde sig europamestre efter en sejr over Schweiz den 26. november. Den 7. december bliver curlinglandsholdet hædret og fejret på Københavns Rådhus, når overborgmester Sophie Hæstorp Andersen ønsker tillykke og byder på rådhuspandekager.
”Det er helt fantastisk, at vores curlingkvinder er blevet europamestre! Et kæmpestort tillykke til EM-vinderne med den historiske præstation, som kommer efter mange år, hvor det har været lige ved og næsten. Curlingkvindernes sejr sætter punktum for et fantastisk dansk sportsår. Jeg glæder mig til at fejre triumfen på rådhuset med pandekager og det hele,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Receptionen på rådhuset er for medlemmer af Borgerrepræsentationen, landsholdets familie og Dansk Curling Forbund. Til fejringen vil Sophie Hæstorp Andersen byde velkommen med en tale ligesom Dansk Curling Forbund også holder en tale. Herefter serveres der rådhuspandekager for gæsterne.
Tid og sted
Onsdag den 7. december klokken 13.00-13.30 i Magistratsalen, Københavns Rådhus.
Pressetilmelding påkræves
Pressen bedes tilmelde sig arrangementet. For tilmelding eller yderligere information kontakt: pressekonsulent Nikolai Evereth Hansen, p33u@kk.dk, 40447446
Tilmelding senest onsdag den 7. december kl. 10.30. Mødetid for pressen: Senest 12.45 ved hovedindgangen. Medbring pressekort.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum