Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for børnenes faglige og menneskelige fyrtårn Per Schultz Jørgensen
5.12.2022 20:30:00 CET | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Psykiatrifondens tidligere formand gennem otte år speciallæge i psykiatri Anne Lindhardt fortæller om sit lange samarbejde med Per Schultz Jørgensen:
”Per var et meget varmt og givende menneske. Og så havde han et brændende engagement. Han havde en sans for de svage og særligt for børn og børns vilkår. Det var Per, der bragte fokus på børn og unge ind i Psykiatrifonden. Et fokus og et spor, der jo sidenhen har fyldt meget i Psykiatrifondens arbejde og fortsat gør det, blandt andet af den grund, at psykisk sygdom typisk viser sig i barne- eller ungeårene og det derfor er så vigtigt at forebygge og behandle allerede da.”
Hans dybe engagement i børns liv og vilkår trækker tråde tilbage til Besættelsen, nærmere bestemt 1943, hvor Per Schultz Jørgensen som dreng oplevede, at Gestapo hentede hans far og sendte ham i koncentrationslejr i halvandet år. Som Per Schultz Jørgensen fortalte i et længere interview med Kristeligt Dagblad for nylig, så lærte det ham angsten at kende og anlagde en sårbarhed, han altid havde med sig.
Varme, omsorg og en imponerende viden
Professor i klinisk psykologi Bo Møhl sad i Psykiatrifondens bestyrelse fra 2000 til 2011 og siger om Per Schultz Jørgensen, at han var et enestående menneske med et aldrig svigtende nærvær og engagement i det, han beskæftigede sig med:
”Han havde hjertet på rette sted, hvilket dels viste sig i hans varme og omsorg for andre mennesker, dels i hans forskning, som var båret af en imponerende viden og metodisk stringens kombineret med en høj medmenneskelig etik og sans for, hvad det har af betydning. Kombinationen af det humanistiske og det videnskabeligt stringente er en sjælden egenskab blandt forskere. Men Per kunne, og han var ekstremt generøs og givende og spildte aldrig tiden med ligegyldigheder. Og så havde han humor.”
En særlig evne til at lytte og anerkende
Også Psykiatrifondens medarbejdere havde stor glæde af Per Schultz Jørgensens faglighed og engagement i organisationens arbejde. Tidligere børne- og ungechef i Psykiatrifonden, i dag centerchef i Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Amager, Hallur Gilstón Thorsteinsson, siger: ”Per var flere generationers faglige fyrtårn på det sociale og pædagogiske felt. Han var jo en af de førende eksperter, en autoritet og en kapacitet uden lige. Men samtidig havde han en evne til at få alle til at føle, at de vidste noget og at de bidrog, uanset om de var novicer sammenlignet med ham. Han havde en særlig evne til at lytte og anerkende andre.”
Per Schultz Jørgensen blev uddannet folkeskolelærer i 1955, cand. psych. i 1968 og dr. phil. i 1983. Han var formand for Børnerådet fra 1998 til 2001 og blev i 2011 af daværende kulturminister Per Stig Møller udpeget som medlem af Værdikommissionen. Fra 1991 var Per Schultz Jørgensen tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet som professor i socialpsykologi.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Cecilie BossPressechef, Psykiatrifonden
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Information om Psykiatrifonden
Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
H.M. Dronning Mary deltager ved Psykiatrifondens 30-års jubilæum12.2.2026 13:00:00 CET | Presseinvitation
Psykiatrifonden fejrer sit 30-års jubilæum ved en reception i Moltkes Palæ i København den 25. februar. Hendes Majestæt Dronning Mary deltager. Tilmelding for presse senest den 24. februar.
30 elefanter bryder tavsheden om psykisk sygdom: Nu kan du byde på din egen6.2.2026 15:32:02 CET | Pressemeddelelse
Psykisk sygdom har konsekvenser for mange menneskers liv. Alligevel er det fortsat et emne, der kan være svært at tale om; en ”elefant i rummet”. 30 elefanter dekoreret af de dygtigste danske kunstnere sætter forhåbentlig samtalen i gang, når de bliver bortauktioneret i forbindelse med Psykiatrifondens 30-års jubilæum. Bruun Rasmussen står for auktionen den 25. februar, og onlineauktionen åbner allerede i dag.
Værdighedsreform: Hjælp frem for straf er et vigtigt nybrud29.1.2026 13:07:33 CET | Pressemeddelelse
Værdighedsreformen er et godt første skridt til at hjælpe nogle af de mest udsatte mennesker– især dem med alvorlig psykisk sygdom. “Men vi savner en tydelig forpligtelse til at have psykiatrifagligt personale tilknyttet, og koordinering til psykiatrien er fuldstændig central, hvis indsatsen skal virke.” Det mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Ror over Atlanten for psykisk sygdom: Simon og Zax er i land26.1.2026 21:34:27 CET | Pressemeddelelse
Det tog 43 døgn, 1 time og 35 minutter. De startede som en trio og krydsede mållinjen som en duo. Sammen har Simon fra Faxe Ladeplads og Zax fra Holstebro gjort det utrolige. På kajen på Antigua ventede børn og familier med længsel på det første kram – og mandag eftermiddag kunne de to udmattede og glade roere endelig sætte fod på fast grund igen.
Ror over Atlanten: Først var de tre, nu to – og ventes i land mandag23.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskere, der lagde fra land i december for at krydse Atlanterhavet i en robåd, blev efter 600 sømil til to på grund af sygdom, men fortsatte. På mandag ventes Simon Svendsen og Zax Thiyakarajah at nå frem til Antigua i Caribien. På kajen står tredjemand Kenni Hansen og deres familier og tager imod efter en fysisk og mental bedrift, det kommer til at tage tid at forstå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum