Flere står til at ramme topskattegrænsen: Spar mere op og reducer dine topskattebetalinger

Omkring 470.000 danskere har i 2022 en månedsløn på mere end 46.042 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag og betaler dermed topskat, som er en skattebetaling på 15 % udover den regulære indkomstskat. I 2023 forventes antallet af topskatteydere at stige, ligesom flere danskere end først forventet skal betale topskat i år, da et varmt arbejdsmarked og høj inflation har fået danskernes løn til at sige. Ved at indbetale til en ratepension eller livrente kan man dog opnå et skattemæssigt fradrag, som reducerer det samlede indtjeningsniveau.
“Helt generelt er det en god idé for de fleste topskatteydere at indbetale op til fradragsloftet på en ratepensionen, og hvis du har et yderligere økonomiske råderum, kan du begynde at indbetale på en livrente. Derudover gælder det for ægtefæller, hvor den ene person ingen indtægt har, mens den anden betaler topskat, at topskatteyderen har muliged for at indbetale til ægtefællens ratepension og herigennem blive yderligere modregnet i topskattegrundlaget,” siger Brian Petersen, partner i PwC og Regionsleder på Sjælland, og fortsætter:
“I praksis udskyder du dine skattebetalinger til pensionstidspunktet ved at indbetale til de fradragsberettigede pensioner, hvor en ratepension eller livrente typisk bliver udbetalt. På den måde reducerer du dine personlige indtægt nu og her og dermed topskattegrundlaget.”
I 2022 er topskattegrænsen på 552.500 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, mens den i 2023 stiger til 568.900 kr., og det er muligt at få fradrag for op til 59.200 kr. ved indbetaling til en ratepension i 2022, mens der ikke er noget noget fradragsloft ved livrenten.
Inflation, højere løn og livrente
Den høje inflation og et arbejdsmarked i efterspørgsel efter arbejdskraft har fået danskernes løn til at stige med mere, end hvad topskattegrænsen bliver hævet med, hvorfor flere danskere forventes at betale topskat.
“Hvis du er en af de danskere, som nu begynder at betale topskat, vil det give mening at udskyde skattebetalingerne til pensionstidspunktet, da de fleste af os har en lavere indkomst som pensionerede, end hvad vi har, når vi er på arbejdsmarkedet. Den høje inflation og de stigende el- og gaspriser sætter dog yderligere krav til danskernes privatøkonomi, så før man beslutter at indbetale den del af indkomsten, der bliver topskattebeskattet, til pension, skal man være helt sikker på, at man kan undvære pengene,” understreger Brian Petersen.
Hvis du vælger at indbetalte til en livrente, er det en god idé at være opmærksom på, om pensionsopsparingen er tegnet privat eller via din arbejdsgiver, da der her er forskel på, hvornår du får glæde af fradragene.
“Ved en privat tegnet livrente giver det mening at indbetale op til opfyldningsfradrag på 54.500 kr., da større indbetalinger kræver, at fradraget deles ud over 10 år. Hvis du derimod lader din arbejdsgiver stå for indbetalingerne, får du fuldt fradrag med det samme, hvilket for de fleste er at foretrække,” siger Brian Petersen.
Det er vigtigt at holde øje med, at opsparingerne i ratepensionen og den livsvarig livrente sammenholdt med folkepensionen og ATP ikke bliver så høje, at der skal betales topskat ved udbetalingstidspunkterne, understreger Brian Petersen, da skattefordelen ellers forsvinder.
Nøgleord
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Konfirmation: Kender du skattereglerne for pengegaver?29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne tid bliver mange unge mennesker konfirmeret. En betydningsfuld dag, som ofte markeres med ekstra store gaver og pengebeløb. Det er vigtigt at kende reglerne for at undgå at blive beskattet, påpeger PwC.
Fristen nærmer sig: Har du husket alle fradrag i årsopgørelsen?25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ved at være sidste udkald for de fleste til at rette årsopgørelsen for 2024. Få skatteekspertens bud på, hvilke fradrag og skatteforhold du skal være opmærksom på og huske at få med.
Whistleblower-indberetninger i C25-virksomheder: En fortsat stigning og øget åbenhed24.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblower-indberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 18 % fra 2023 til 2024 og med 80 % over en fire-årig periode fra 2021 til 2024. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
Kørselsfradrag for studerende er på trapperne15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende i yderkommuner og på øerne kan se frem til et nyt kørselsfradrag med samme kilometersats og grundlag som ved et lønnet arbejde. Det fremgår af et nyt lovforslag i Folketinget, der forventes at træde i starten af 2026.
Nu kommer årsopgørelsen for 2024: Dét skal du være opmærksom på24.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner årsopgørelsen for 2024 officielt. Her kan du se, om du får penge tilbage i skat eller står over for en ekstraregning. PwC har samlet en række råd, som du skal være særligt opmærksom på og kan bruge til at kontrollere, om skatteoplysningerne og fradragene for 2024 er korrekte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum