BESTSELLER støtter lokalområdet

BESTSELLER har gennem årene altid ønsket at støtte projekter i umiddelbar nærhed af modevirksomhedens hovedkvarter i Brande. Og for at målrette sin støtte oprettede BESTSELLER i 2019 en egentlig ’Brande-pulje’, der målrettet sikrer støtte til lokale initiativer i og omkring Brande.
I år er der udvalgt fem lokale projekter, der alle bidrager til at samle lokalbefolkningen. De fem projekter er: LykkeLiga Brande HK til fortsat etablering af holdet, Uhre GIF for afholdelse af Uhre Ungdoms Cup, DOK Arends S/I til opgradering af medieudstyr, Uhre Købmandsgård til arkitektonisk vedligeholdelse samt Bondegården Brande til ’Projekt Får’.
Bondegården Brande er en lokal forening, som bliver brugt flittigt af byens institutioner og familier, som kommer og oplever livet på gården. Og som altså nu får støtte af BESTSELLER:
- Det har stor betydning for vores lille, intime forening at modtage støtte fra Brande-puljen, der aktivt går ind og støtter lokalt, fortæller Majbrit Gasbjerg, formand for Bondegården Brande, og uddyber.
- Vi har længe ønsket os at udvide vores besætning med nogle får. Så det at kunne modtage økonomisk støtte til at realisere drømmen er virkelig til glæde for os, der bruger gården meget.
Stor betydning for lokalområdet
- Brande-puljen har fået en stor værdi for lokalområdet, da støtten virkelig anerkender det store arbejde, der bliver lagt i projekterne, fortæller Kirsten Pedersen fra DOK Arends, som er et integrations- og borgerhus i Brande.
- BESTSELLERs Brande-pulje er blevet en vigtig medspiller i området og gør det muligt for flere mindre organisationer at søge lokalstøtte og dermed hjælpe dem med at komme i mål, understreger hun.
Donationen til DOK Arends skal bruges til ombygning af ”Brandes Dagligstue”, som blandt andet skal være med til at omfavne de mange internationale medarbejdere, som bor i byen og dermed skabe en kobling mellem dem og byens borgere.
- Som borger i byen er man stolt af de store virksomheder, som er i vores lokalområde, da de er med til at skabe stabilitet og udvikling i lokalområdet, siger Kirsten Pedersen fra DOK Arends.
Majbrit Gasbjerg fra Bondegården Brande tilføjer:
- BESTSELLER er en vigtig del af byen, da de skaber arbejdspladser sammen med de andre større virksomheder. De er med til at holde liv i byen og skaffe tilflyttere, som bringer nye børn til skolerne og vores aktive foreningsliv.
Et ønske om at støtte lokalt
Brande-puljen er et resultat af et ønske om at støtte området, hvor BESTSELLER har sit hovedkontor. Derfor har BESTSELLER hvert år afsat et beløb til at hjælpe lokale initiativer, der gør en forskel i lokalområdet i og omkring Brande. Både store og små initiativer kan søge, når ansøgningsvinduet åbner i foråret 2023.
Nøgleord
Billeder
Information om Bestseller A/S
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLERs svar på tv-udsendelsen ’Bestseller på vrangen’17.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I BESTSELLER er vi uenige i påstande, der hen over to episoder på TV 2 og TV 2 Play bliver fremsat om vores virksomhed, vores arbejdsmetoder og vores ambitioner. Vi tager skarpt afstand fra det billede, som udsendelsen på et delvist udokumenteret grundlag forsøger at tegne – og fra de journalistiske metoder, som er anvendt i programmets tilblivelse. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningslinjer’.
ONLY lancerer målrettet t-shirt-program af genanvendt tekstil10.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som endnu et led i at integrere tekstil-til-tekstil genanvendt polyester i sin leverandørkæde har et af BESTSELLERs største brands omdannet et program af basistoppe til genanvendt polyester fra tekstilaffald. De første styles er allerede i butikkerne.
Tysk teknologi får støtte fra BESTSELLER til at avancere genanvendelse af polyester20.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringen fra BESTSELLER følger en omfattende bevilling fra EU, som sikrer, at tyske matterr nu er et stort skridt nærmere deres kommende fabrik, der skal skalere genanvendelsesmulighederne for polyester. Det strategiske partnerskab med matterr sker som led i BESTSELLERs løbende investeringer i udviklingen af fremtidens materialer.
Erfaren finansprofil til BESTSELLER18.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Line Andrea Fandrup tiltræder som ny CFO i BESTSELLER. Hun kommer med solid erfaring fra bl.a. A.P. Møller-Mærsk, ROCKWOOL, Novozymes og senest NKT, hvor hun siden 2020 har været Group CFO. I BESTSELLER får Line Andrea Fandrup ansvaret for at styrke og udvikle modevirksomhedens finansielle fundament i en tid med store investeringer og ambitiøse vækstmål.
CFO-skifte i BESTSELLER efter otte år med vækst og forandring12.8.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år fratræder CFO Thomas Børglum Jensen sin stilling i BESTSELLER.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum