Vejlenser er nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse

Tandlæge og klinikejer Torben Schønwaldt, 60 år, skal de næste to år varetage tandlægernes interesser som nyt medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse.
Torben Schønwaldt vil arbejde for at fremme tandlægernes værdi og anseelse i samfundet:
”Tandlægerne er en del af det kritiske sundhedsberedskab – en anerkendelse vi fik under COVID-19. Men det er vi nødt til at minde politikerne om. De har forstået, at der er sammenhæng mellem sundhed i munden og sundhed i resten af kroppen, men vi mangler stadig at se, at det bliver udmøntet i konkret politisk handling. Det vil jeg holde politikerne op på,” siger Torben Schønwaldt.
Han er optaget af, at der afsættes flere midler til voksentandplejen – særligt til de grupper, der ikke har råd til at gå til tandlæge.
”Den høje brugerbetaling i tandplejen går ud over den del af befolkningen, der er så økonomisk pressede, at de fravælger tandlægen. Det har voldsomme konsekvenser - tandproblemer, forringet livskvalitet og en dårligere almen sundhed,” fortæller Torben Schønwaldt og tilføjer, at en opprioritering af tandplejen derfor kan spare samfundet mange penge på den lange bane.
Tænder på håndværket
Torben Schønwaldt blev uddannet tandplejer i 1984, hvorefter turen gik til Schweiz, hvor han arbejdede i flere år. Da han vendte retur til Danmark, besluttede han sig for at søge ind på tandlægeuddannelsen med medicin som anden prioritet. I 1992 dimitterede han som tandlæge fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet. En beslutning han aldrig har fortrudt.
”Jeg elsker at være tandlæge. Det er enormt berigende at mestre et håndværk og se et konkret resultat. Samtidig næres jeg af personlige relationer, så jeg har et tæt forhold til mit personale og mine patienter”, siger Torben Schønwaldt, som udfører alle former for tandbehandling, men har særlig interesse for kirurgi, implantater og større genopbygninger af tandsættet.
Torben Schønwaldts karriere som tandlæge begyndte på tandklinikker i henholdsvis Ikast og Herning, og i 1994 overtog han den tandklinik i Vejle, som han driver i dag. Fra 1997 til 2010 arbejdede han sideløbende som tandskadevagt på kæbekirurgisk afdeling på Vejle Sygehus.
Han er ikke en uerfaren fagpolitiker. Gennem de sidste seks år har Torben Schønwaldt været formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen, og siden 2011 har han været en del af bestyrelsen i Region Syddanmarks Tandlægeforening. Han bestrider også en post i Tandskadeankenævnet.
Cykelentusiast fra Skibet
Torben Schønwaldt er født og opvokset i den lille by Skibet vest for Vejle. Han har to udeboende børn og danner par med Gitte. Landevejscykling er hans store passion, som flittigt dyrkes på amatørplan, både i Danmark og på landevejene rundt om i Europa. Den seneste cykelrejse tog ham til Dolomitterne i Italien, og den næste går til de franske alper til sommer.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Ny tandlægeuddannelse giver ikke flere tandlæger24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om en ny uddannelse på Fyn løser ikke tandlægemanglen. Man skærer nemlig samtidig ned på det nuværende optag på tandlægeuddannelserne i Aarhus og København. En stor fejl, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægeforeningen advarer mod ny uddannelse: En rigtig dårlig idé18.6.2025 15:10:33 CEST | Pressemeddelelse
Vi mangler tandlæger i Danmark, og det skal løses ved at øge optaget på de stærke tandlægeuddannelser, vi allerede har i København og Aarhus. Ikke ved at bruge penge på en ny uddannelse med et tvivlsomt fagligt niveau i Odense, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlæger: Flere patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd23.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen.
Ja til ny overenskomstaftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Tandplejere14.4.2025 12:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal hos både klinikejerne og tandplejerne sagde ved urafstemningen ja til den overenskomstaftale, som Tandlægeforeningen har indgået med Danske Tandplejere. Dermed er en ny 3-årig aftale en realitet.
Tandlægeforeningen enig i kritik: Patienter rammes af urimelig modregning7.4.2025 18:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at reducere tilskuddet til patienter i strid med reglerne. Tandlægeforeningen er enig. Der er brug for en ny aftale om voksentandplejen med fokus på patienternes behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum