Instituttet for Fremtidsforskning

Første nordiske konference om metaverset afholdes i København til januar

Del
For første gang afholdes der en nordisk Metavers-konference, når Dansk Industri (DI) og Instituttet for Fremtidsforskning går sammen om at lade nordiske organisationer og virksomheder blive klogere på Metaverset til Nordic Metaverse Summit 2023.

Den 27. januar løber Nordic Metaverse Summit af stablen. Konferencen der har til formål at samle nordiske erhvervsledere og frontløbere for at undersøge, hvordan Metaverset - og nye teknologier - kan påvirke vores fremtid fra både et kommercielt og forbrugermæssigt synspunkt i et nordisk perspektiv.

Konferencen giver deltagerne viden og værktøjer til at kunne navigere i de nye muligheder og være en del af at skabe fremtidens metaverse i stedet for at lave den blive dikteret af andre. Blandt andet vil resultaterne fra en ny stor Metavers-undersøgelse blive præsenteret. 

Det bliver kaldt den næste fase af internettet, men det er stadig uvist, hvad det kommer til at blive. På Nordic Metavserse Summit inviterer vi alle nordiske organisationer og virksomhedermed til at udforske metaversets potentiale i Norden og de nordiske virksomheder, samtidig med at vi ser på, hvad vi kan byde ind med af særlige tilgangsvinkler.  

Der er stadig mange som ikke helt ved, hvorvidt de skal tilgå metaverset  - og det vil vi hjælpe med på konferencen, så Nordiske organisationer er bedre forberedt på det, der kommer, og den indvirkning, det kan få på vores samfund og virksomheder.

 

Bugge Holm HansenFuturist på Instituttet for Fremtidsforskning og programansvarlig på Nordic Metaveerse Summit

 

Du kan forvente en unik blanding af verdensomspændende ekspertise og nordiske cases og perspektiver. De første talere er netopblevet annonceret, og mange flere er på vej.

 

William Ban er VP of Operations for TIME Magazines web3-strategi, hvor han har stået i spidsen for deres succesfulde og omfattende satsning inden for web3-økosystemet, herunder implementeringen af NFT'er som kundeklub og nye typer samarbejder med blandt andet Salesforce og Mastercard.

Morten Grubak er Global Executive Creative Director hos VICE / Virtue Futures. Morten Grubak står i spidsen for en lang række metavers og web3 projekter, som har vundet anerkendte priser såsom Grands Prix i Cannes Lions og One Show Best of Discipline awards. Han arbejder med web3-strategier for brands som McDonalds og Novo Nordisk for at lede deres globale innovationsindsats, og har blandt andet stået bag Coca-Colas første NFT, grundlagt Virtues interne Innovation Lab og været medforfatter til en rapport om digital mode.

Sofie Hvitved og Bugge Holm Hansen er fremtidsforskere på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor de arbejder med fremtiden for Metaverset og web3, og hvordan udviklingen potentielt kommer til at påvirke os. De er en del af holdet bag rapporten ”The Future of the Metaveres” med scenarier om Metaversets fremtid samt står bag den nye Delphi-undersøgelse med over 100 eksperter verden over, som bliver præsenteret på konferencen.

 

Emma Ridderstad er medstifter og CEO for Warpin Media, en af de førende XR-softwareudviklingsvirksomheder i Norden. Med speciale i Virtual og Augmented Reality fokuserer de på at skabe lukkede XR-træningsprogrammer, og har blandt andet kunder som H&M, Disney og PostNord. Emma Ridderstad er desuden meget optaget af at hjælpe andre kvinder, og er fortaler for at flere kvinder skal være med i udviklingen af metaverset.

Du får også mulighed for at få indsigt i bedste praksis og cases fra organisationer og virksomheder i norden. Herunder Bang & Olufsen, DSB, Polycam x UNESCO og mange flere.

 

Udgivelse af det første Metaverse Delphi-undersøgelse nogensinde

 

På Nordic Metaverse Summit vil du få et eksklusivt første kig fra den nye Delphi studie om den fremtidige udvikling af Metaverset frem mod 2030, som er initieret af Instituttet for Fremtidsforskning. 

Delphi-undersøgelseer lavet i efteråret/vinteren 2022 med over 100 af verdens førende eksperter inden for metaverset, og dykker ned i nogle af de kritiske usikkerheder om Metaversets fremtid. Undersøgelsenkommer blandt andet ind på, hvorvidt en tilstedeværelse i Metaverset bliver lige så afgørende for brands, som det er at have en hjemmeside i dag. Hvornår kan vi forvente at se et modent Metavers? Hvordan vil Metaverset påvirke individer, samfund og virksomheder? Hvordan vil det ændre måden vi interagerer og socialiserer?

Hvem bør deltage?

Konferenceninviterer alle virksomhedsledere, frontløbere og andre med interesse for udviklingen af Metaverset, som gerne vil udforske mulighederne for deres organisation og  virksomhed.

Dette års Nordic Metaverse Summit fokuserer således både på de kommercielle potentialer, såsom nye måder at engagere kunder og brugere på, positionering af brands og tjenester i Metaverset og gode cases fra både den nordiske og globale arena.

For yderligere information læs her: https://www.danskindustri.dk/arrangementer/soeg/arrangementer/271-metaverse-konf/

 

Eller kontakt:

Lise Thomsen, Dansk Industri

Tlf. 2949 4435

Mail. LTN@DI.dk

Bugge Holm Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning

Tlf. 3023 0170 

Mail. bhh@cifs.dk

Nøgleord

Kontakter

Bugge Holm Hansen, Instituttet for Fremtidsforskning


Tlf. 3023 0170


Mail. bhh@cifs.dk

Links

Information om Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforskning
Bryghusgade 8
1473 København K

https://www.cifs.dk/da

Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig fremtidstænketank - grundlagt i 1969. Vi inspirerer og udruster individer og organisationer, beslutningstagere og befolkningen til at tage beslutninger om fremtiden i dag.

Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning

Ny rapport: Danmark ligger helt i bund i behandlingen af tredjehyppigste dødsårsag9.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – også kendt som kronisk bronkitis) påvirker hvert år mellem 300 millioner og 400 millioner mennesker verden over med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Sygdommen er således den tredjehyppigste dødsårsag i Verden og forventes at koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars frem mod 2050. Det viser en ny rapport, forfattet af Instituttet for Fremtidsforskning i forbindelse med lanceringen af et dataværktøj, Respiratory Health Initiative, der indekserer forebyggelses- og behandlingsindsatsen på tværs af 34 lande.

Ny bog: Medarbejdere vil uundgåeligt blive mere uafhængige af kontoret3.10.2023 14:58:52 CEST | Pressemeddelelse

En ny e-bog fra Instituttet for Fremtidsforskning om fremtidens kontorarbejdsplads fastslår, at udviklingen forventeligt vil bevæge sig mod stadig større muligheder for, at medarbejderne kan arbejde mere frit og uafhængigt af tid, sted og rum. Den store underliggende udvikling er drevet og muliggjort af digitalisering. Med mulighed for at arbejde – og ikke mindst samarbejde – digitalt følger mere fleksibilitet. Instituttet for Fremtidsforskning har skrevet "Hybrid Workplace 2033" med input fra Dansk HR, Dansk Facilities Management, Dansk IT og Microsoft Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye