Kulturprojekter skal fremme trivslen blandt børn og unge i Region Hovedstaden
Med ”Kulturpuljen til Den Næste Generation” har Region Hovedstaden opfordret kulturorganisationer til at byde ind med innovative og kreative projekter, der skaber rum og plads til dannelse, nye oplevelser og fællesskaber for børn og unge med ondt i livet.
”Det er en stor samfundsudfordring, at så mange børn og unge mistrives. Løsningerne skal både findes nationalt, men også på lokalt plan i de miljøer, hvor de unge har deres dagligdag. Jeg er glad for, at regionen kan bidrage til at gøre en forskel ved at støtte lokale aktiviteter for udsatte børn og unge i hele hovedstadsgeografien,” siger Marianne Frederik (Ø), formand for udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Stor søgning til kulturmidler
Region Hovedstadens kulturpulje har i alt modtaget 16 ansøgninger, hvor i der samlet er søgt 5,6 mio. kr. Blandt de projekter, der har modtaget støtte, er for eksempel et naturprojekt, hvor 24 unge skal uddannes til naturværter, så de kan give naturoplevelser til 350 børn i Halsnæs kommune; der er også et projekt med guidede museumsvandringer for unge brugere af psykiatrien på Frederiksberg og en kulturklub for udsatte minoritetsunge på Vestegnen.
”Ansøgerne har haft et stort fokus på at skabe lokale fællesskaber for børn og unge. Og jeg er glad for, at bidragene fra Region Hovedstaden har været afgørende for at projekter, der ellers ikke ville blive realiseret, nu kan gennemføres,” siger Sadek Al-Amood (F), næstformand for udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.
Flere af de ti projekter, der har modtaget støtte, er funderet i brede partnerskaber på tværs af kulturorganisationer, frivillige foreninger og organisationer, der arbejder med børn og unge.
Kontakt: Region Hovedstadens pressetelefon: 70209588
Fakta om de 10 projekter:
1. "Artsay" med Copenhagen Habour Parade som leadpartner
Projektet fører socialt udsatte unge sammen med unge kunststuderende i samskabelsen af tværkunstneriske, fysiske værker. Målgruppen for projektet er unge i alderen 20-30 år.
Projektet har modtaget 357.000 kr.
2. "Fællesskaber og frirum - guidet læsning for unge" med Kulturmetropolen som leadpartner
Projektet arbejder med guidet fælleslæsning for unge, der mistrives på ungdomsskoler og væresteder. Målgruppen er børn og unge i alderen 14-22.
Projektet har modtaget 300.000 kr.
3. "Se, Lyt, Tal - museers samarbejde med psykiatrien" med Frederiksbergmuseerne som leadpartner
Projektet afholder forløb på Frederiksbergmuseerne for unge psykiatribrugere. Målgruppen er psykiatribrugere i alderen 18-30 år.
Projektet har modtaget 206.600 kr.
4. "Sund Esport Ambassadør" med Esport Danmark som leadpartner
Projektet uddanner personer, der arbejder med unge i E-sports-foreninger udi dannende og demokratiske fællesskaber samt kost og motion. Målgruppen er unge og ansatte i E-sports-foreninger.
Projektet har modtaget 500.000 kr.
5. "ActionHygge: New Kids On The Block" med Nus Nus Aps
Projektet afholder et arrangement af unge for unge med forskellige kulturelle aktiviteter, der skaber rum for fællesskaber og samvær. Målgruppen er børn og unge mellem 13 og 17 år.
Projektet har modtaget 360.000 kr.
6. "Mino Kulturklub" med Mino Danmark som leadpartner
Projektet skaber trygge og inkluderende fællesskaber for socialt udsatte minoritetsunge ved at bygge bro til etablerede kulturinstitutioner på Københavns Vestegn. Målgruppen er unge mellem 15 og 30 år.
Projektet har modtaget 500.000 kr.
7. "Ny i Naturen" med DGI Nordsjælland som leadpartner
Projektet uddanner 24 unge naturværter, samt afholder naturevents i to kommuner for gennem ung til ung kontakt at åbne øjnene for de oplevelsesmuligheder, der ligger i den nære natur.
Målgruppen er 24 unge i alderen 13-18 år, der uddannes til naturværter, samt 350 børn i alderen 6-12 år, der deltager i naturevents.
Projektet har modtaget 352.000 kr.
8. "DOX:CONNECT" med CPH:DOX v. De Københavnske Filmfestivaler som leadpartner
Projektet arbejder med unge, hvis deltagelse i fællesskaber kræver en dedikeret rekrutterings- og netværksindsats i f.eks. udsatte boligområder. Målgruppen er unge mellem 16 og 25 år.
Projektet har modtaget 350.000 kr.
9. "RÅ Festival" med Kulturmetropolen som leadpartner
Projektet udvikler og afholder en 2-dages festival for unge, med fokus på samskabelse, ung til ung-formidling og et kulturbegreb med højt til loftet. Målgruppen er børn og unge i alderen 13-24 år.
Projektet har modtaget 100.000 kr.
10. "Unge københavnere og kunsthal møder hinanden gennem samtidskunst" med Kunstforeningen GL Strand som leadpartner
Projektet afholder udstillingsbesøg og workshopforløb, hvor unge skaber egne kreative projekter og præsenterer kunstoplevelser og projekter for nabolaget. Målgruppen er børn i alderen 10-13 år.
Projektet har modtaget 220.000 kr.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum