Smeltende gletsjere vil afgive enorme mængder af mikroorganismer til vandmiljøet

Når gletsjerne på den nordlige halvkugle bliver mindre som følge af klimaforandringerne, vil store mængder af mikroorganismer blive frigivet til det omgivende miljø. Det fastslår et forskerhold, ledet af Ian Stevens, postdoc hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, i en ny forskningsartikel, som netop er blevet publiceret i Nature Communiations.
Holdet bag forskningsartiklen har undersøgt overfladesmeltevand fra otte gletsjere i Europa og Nordamerika og to steder i det vestlige Grønland. På baggrund heraf vurderer forskerne, at over hundredetusind tons mikroorganismervil blive frigivet til omkringliggende økosystemer som følge af øget afsmeltning.
”I dette studie har vi haft fokus på, hvor mange mikroorganismer, der lever på overflade af gletsjere på den nordiske halvkugle, og hvad der sker med disser, når gletsjerne smelter. Derfor indsamlede vi omkring 1000 prøver fra gletsjere fra den arktiske del af Canada, Svalbard, Sverige, de europæiske alper og Grønland og talte vi, hvor mange mikroorganismer vi fandt i prøverne”, siger Ian Stevens.
Forskerne fandt frem til, at smeltevandet fra mere eller mindre alle gletsjere indeholdt omkring 10.000 mikroorganismer per milliliter. Dermed kunne forskerne sige noget om, hvor meget kulstof der risikerer at blive ført med smeltevandet fra gletsjernes overflade og ud i det omgivende vandmiljø.
”I studiet fandt vi ud af, at med et middel klimaforandringsscenarie, hvor temperaturstigningen vil ligge på omkring 2,7 grader i gennemsnit i 2100, kan vi forvente, at på mod 0,65 millioner tons kulstof hvert år vil blive frigivet fra gletsjerne på den nordiske halvkugle, siger Ian Stevens.
I det pågældende studie har forskerne ikke beskæftiget sig med, hvilke typer af mikroorganismer, smeltevandet indeholdt. Ifølge Ian Stevens drejer det sig imidlertid typisk om en god blanding af alger, virus, bakterier og svampe.
”Meget af det kulstof, der vil frigives fra de smeltende gletsjere, vil ende i de floder, som gletsjerne leverer vand til, eller i havet. Vi ved imidlertid endnu ikke, om mikroorganismerne kan være skadelige eller gavnlige eller f.eks. hvilke konsekvenser forandringerne i kulstoftilførslen kan have for f.eks. landbrug, der drives med vand fra gletsjerne”, siger han.
I den kommende periode vil Ian Stevens og det øvrige hold af forskere fortsætte arbejdet med at studere smeltevandet fra gletsjere på den nordiske halvkugle for blandt andet at blive klogere på, hvilke mikroorganismer, smeltevandet indeholder, og hvor mange af dem der overlever transporten videre ud i vandmiljøet.
Derudover er Ian Stevens tilknyttet det EU-finansierede projekt Deep Purple, hvor et internationalt hold af forskere undersøger de mikrobielle processer, der er med til at formørke Grønlands Indlandsis
Forskningsprojektet er udført i et samarbejde mellem Aarhus University, Aberystwyth University, University of Hertfordshire og seks andre universiteter i Europa og Nordamerika.
Nøgleord
Kontakter
Ian Stevens, postdoc
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
ian.stevens@envs.au.dk
Billeder



Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum