YouSee

’Tinka’ er den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde

Del
Det er officielt jul og med december følger julesange. Hos YouSee Musik topper ’Tinka’ hitlisten med så mange afspilninger, at den slår gamle klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden.
Burhan G. Foto: Morten Jerichau.
Burhan G. Foto: Morten Jerichau.

’Tinka’ har taget danskerne med storm. Julekalenderen har seertal så høje som ”X-Factor” og ”Den store bagedyst” og den ikoniske nissehue blev i år revet væk fra hylderne på rekordtid. Populariteten viser sig også på musikfronten, hvor sangen indtager en førsteplads på hitlisten og endda med så mange afspilninger, at den kan bryste sig af at være den mest streamede julesang hos YouSee Musik nogensinde. Det er Burhan G både glad og stolt over.

”Det er jo helt vildt! Er virkelig stolt af, at så mange mennesker har taget sangen til sig på den måde. Jeg har selv en håndfuld julesange, som altid kører på repeat, så det gør mig virkelig varm om hjertet, at nogle måske har det sådan med ’Tinka’. Det er en ære at blive spillet så meget ude i de danske stuer. Tusind tak,” siger Burhan G.

Hos YouSee Musik mener musikchefredaktør Pelle Svindborg, at den nye titel slår fast, at ’Tinka’ er lig med lyden af jul for danskerne.

”Det er ret ekstraordinært, at en dansk julesang indtager titlen som mest afspillede julesang nogensinde over store internationale klassikere som ’Last Christmas’ og ’All I Want For Christmas Is You’. Tinka-sangen er simpelthen blevet lig med julen for danskerne,” siger han og fortsætter:

”Vi ser en rigtig stor appetit på nummeret, hvor kun 12 procent hopper videre, når den kommer på vores More Christmas stationer og playlister. Til sammenligning ligger det tal for hovedparten af musiknumre på 22 procent afhængigt af placering på playlisten. Danskerne elsker ’Tinka’ og det cementerer titlen som den mest streamede julesang nogensinde i dén grad.”

Med en kalender der siger den 1. december, er det med god grund kun julesange, der finder vej ind i top-10 over mest populære sange hos YouSee Musik netop nu. Mens ’Tinka’ ligger nummer 1, placerer andre danske julesange som ’Der’ Noget i December’ og ’Jesus og Josefine’ sig også på listen. Og selvom ’Tinka’ er afspillet mere end de internationale hit, er ’Last Christmas’ og ’All I Want For Christmas Is You’ også stadig populære blandt danskerne.

Mest populære sange hos YouSee Musik lige nu:

  1. ’Tinka’ – Burhan G og Frida Brygmann
  2. ’Der’ Noget i December’ – Rasmus Seebach
  3. ’Lille Store Verden’ – Rasmus Seebach
  4. ’Kongespil – Tinka og Kongespillet’ af Hjalmer
  5. ’Last Christmas’ – Wham!
  6. ’Mistletoe’ – Justin Bieber
  7. ’Jesus og Josefine’ – Julie og Martin Brygmann
  8. ’Santa Tell Me’ – Ariana Grande
  9. ‘All I Want For Christmas Is You’ – Mariah Carey
  10. ‘Jingle Bell Rock’ – Bobby Helms

Kontakter

Billeder

Burhan G. Foto: Morten Jerichau.
Burhan G. Foto: Morten Jerichau.
Download

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Se her, hvordan du får adgang til alle sommerens store sportsoplevelser: Wozniacki og Rune skyder massiv tv-sportssommer i gang11.6.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

YouSees TV-pakkekunder kan kvit og frit se med, når Caroline Wozniacki og Holger Rune i dag på Kanal 5 skyder en fantastisk sportssommer i gang. Med otte nye kanaler fra Warner Bros. Discovery tilgængelige fra i dag har kunder hos YouSee mulighed for at opleve alle sommerens store sportsbegivenheder: EM, Wimbledon, Tour de France, Superliga, OL mm. Og interessen for at Danmarks bredeste underholdningsunivers nu bliver endnu større er overvældende.

Flere kanaler og mere indhold på vej til YouSee-kunder: YouSee og Warner Bros. Discovery udvider samarbejdet21.5.2024 11:31:53 CEST | Pressemeddelelse

YouSee og Warner Bros. Discovery udvider nu sit samarbejde til også at inkludere den spritnye tjeneste Max samt otte af Warner Bros. Discoverys lineære kanaler. Det betyder, at YouSees tv- og streaming-kunder får glæde af endnu flere store oplevelser og mere fantastisk indhold. Samtidig vil indhold fra Warner Bros. Discovery opnå endnu større rækkevidde i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye