MENY vinder to fødevarepriser ved Fødevaredagen

Hindsgavl Slot på Fyn lagde tirsdag 28. september rammen om Fødevaredagen, hvor de stærkeste folk fra dagligvarehandlen og madprofessionelle mødtes til en dag med fokus på kvalitet i fødevarebranchen. Dagen blev traditionen tro afsluttet med uddeling af årets i alt otte fødevarepriser. MENY var nomineret i tre kategorier og fik to priser med hjem.
- Jeg er sindssygt stolt over, at vi i MENY gang på gang markerer os på at stå stærkt på viden om mad. Jeg kan se, hvordan disse priser betyder alverden for vores fagmedarbejdere. Det er en milepæl i deres arbejdsliv og for de butikker, de arbejder i – men også for os som kæde. Jeg er både stolt af årets vindere og af dem, der har vundet priser gennem årene. Det understreger vores dna i MENY, nemlig at vi er et madmarked med uddannede fagfolk, siger kædedirektør i MENY, Richo Boss.
Pris for fokus på lokale råvarer
MENY var nomineret i tre kategorier og vandt Slagterprisen og Frugt- og Grøntprisen. Begge priser er opdelt i to kategorier. Frugt- og Grøntprisen uddeles i en discount-kategori og en supermarkeds-kategori, som gik til MENY på Borups allé på Frederiksberg.
- Vi har Danmarks fedeste legeplads. Vores købmand bakker os op i alt, hvad vi foretager os. Vi får lov at prøve os frem og eksperimentere. Og så gør vi meget ud af at drive vores afdeling, som var det en holdsport. Alle er med. Både ungarbejdere, deltid- og fuldtidsmedarbejdere er bare vanvittigt dygtige, siger frugt- og grøntchef i MENY på Borups Allé, Christian Wain-Volqvartz.
Juryen begrunder prisen med, at MENY Borups allé i høj grad prioriterer lokaler råvarer i sæson og at man arbejder aktivt med at disponere over varerne for at undgå madspild.
Også en slagterpris til MENY
MENY løb også med årets Slagterpris. Også denne pris er delt i to, en til privatslagtere og en til supermarked, som gik til MENY i Sæby. Her lagde juryen vægt på, at MENY Sæby tør skille sig ud og fokusere på kundernes ønske om nemmere løsninger og bedre kød og viden om kødets oprindelse.
- Det er helt fantastisk at vinde sådan en pris. Vi vil være de bedste – og det stopper ikke med prisen, vi har fået i dag, siger den ene af to slagtermestre i MENY i Sæby, Thomas Eriksen.
Hans kollega, Benny Nielsen, supplerer:
- Det er kæmpestort. Jeg har altid gået utrolig meget op i mit job, og det er virkelig et klap på skulderen. Vi har altid lagt vægt på, at man skal have lyst til at købe selv den mindste bakke i køledisken. Og selvom året har været udfordret af corona har medarbejderne været friske og bakket 100 procent op, siger slagtermester Benny Nielsen.
Fødevarepriserne er stiftet af Landbrug & Fødevarer og uddeles en gang om året. I år blev der uddelt otte priser, hvoraf Dagrofa-koncernen havde fire nomineringer. MENY var nomineret i tre kategorier. Den tredje var MENY Nærum, der var nomineret til Mejeriprisen. Spar var nomineret til Frugt- og Grøntprisen ved Pernille Frederiksen fra SPAR på Wandallsvej i Svendborg.
Pressetelefon Dagrofa, 7233 2323
Nøgleord
Kontakter
Dagrofa Koncernkommunikation
Pressekontakt
presse@dagrofa.dk
72332323
Billeder

Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa investerer trecifret millionbeløb i logistik20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa investerer nu stort i de automatiseringer og forbedringer, som yderligere skal øge konkurrencedygtigheden og fremtidssikre koncernens logistik - et vigtigt skridt på fødevarekoncernens vækstrejse.
Dagrofa høster international hæder for knækbrød19.5.2025 15:04:04 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofas eget knækbrød fra produktserien OMHU, henter førstepladsen i kategorien ”crackers & crispbreads” ved den store Private Label-konference ”Salute to Excellence i Amsterdam. Det er fjerde år i træk, at Dagrofa har mindst ét produkt, der hædres blandt verdens bedste.
Lagkagehuset indgår omfattende partnerskab med Dagrofa: trecifret millionaftale med Dagrofa Foodservice og 10 nye butikker i MENY8.5.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lagkagehuset har underskrevet deres hidtil største samarbejdsaftale. Valget er faldet på fødevarekoncernen Dagrofa. Fremover skal Dagrofa Foodservice levere fødevarer til bagerkædens 108 danske butikker, og bagerkæden udbygger MENY-samarbejdet med yderligere 10 shop-in-shop-butikker og en fælles ambition om at løfte den danske madscene.
SPAR styrker lokal indsats for en renere natur – nu kan kunderne også være med29.4.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
For syvende år i træk støtter supermarkedskæden SPAR op om Ren Natur, hvor lokale borgere indsamler affald i naturen. Foreninger henter penge til klubkassen ved at deltage, og som noget nyt kan private også låne indsamlingskit i butikken og hjælpe med at holde Danmark rent.
Aarstiderne er flyttet ind i de første MENY-butikker25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstidernes lækre økologiske produkter har været at finde i de første MENY-butikker siden dagene op til påske. Salget oversteg forventningerne, og senere på året kommer alle MENY-butikker til at føre en lang række af Aarstidernes egne varer samt selvfølgelig frugt og grønt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum